Danmarks største producent af færdigblandet beton Unicon arbejder med CO2-reduktion på tre fronter: udvikling af nye betontyper med mindre cement, indfasning af grønne drivmidler i sin logistik samt projekter, der undersøger, hvordan beton kan anvendes på nye CO2-besparende måder.
Beton, der består af cement, sand og sten samt vand, er ofte i vælten på grund af især cementens CO2-aftryk, men er samtidig også et byggemateriale, vi ikke kan undvære. Derfor har cementbaserede produkter til byggeriet også længe været genstand for et intenst arbejde med at udvikle nye varianter, som har et reduceret CO2-indhold – og nye måder at anvende dem på. Ifølge Ib Bælum Jensen, som er teknisk chef hos Danmarks største producent af færdigbeton, Unicon, er det netop sådan en variant, som nu er gennemtestet og brugbar i markedet. Allerede for otte år siden gik Unicon ind i innovationskonsortiet ’Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion’ sammen med sit søsterselskab Aalborg Portland, DTU, Teknologisk Institut og flere entreprenører.
Grøn beton bliver standardvare
Grøn Beton II, som projektet blev kaldt, mundede ud i den nye cement FUTURECEM, et kompositprodukt, hvor cementindholdet var reduceret fra 100 til 70 procent, og CO2 aftrykket ligeledes var reduceret med 30 procent. På den baggrund lancerede Unicon 1. januar 2021 sit nye betonprodukt UNI-GREEN på markedet. Der har været en overgangsperiode med mange test og stor interesse, men nu er Unicon klar til at gå skridtet videre og gør fra 1. juli 2022 UNI-GREEN til standardvare på alle sine 33 fabrikker i Danmark.
”Det har været muligt at bestille UNI-GREEN fra alle vores fabrikker, også til samme pris som almindelig ”grå” beton, men med de mange gode erfaringer vi har fået med den nye cementtype, er vi nu klar til at udrulle det som standard på alle vores fabrikker. Det vil ikke være på alle typer beton, at denne konvertering er mulig endnu, men vi forventer, at omkring 35-45% af vores produktion i 2022 vil bestå af den CO2 reducerede beton, UNI-GREEN, som har et reduceret CO2 aftryk på ca. 25%.”
Ny beton hærder længere tid
Branchens mål er at reducere CO2-udledningen fra cementproduktion med 50 procent i 2030, og Grøn Beton III, projektet Calliste, er søsat og har til formål at videreudvikle cementtyper med endnu lavere CO2.
”Nu har vi klaret 25 procent på to år. De næste 25 procent bliver nok vanskeligere, men vi gør en indsats. Lige nu undersøger vi blandt andet potentialet i kemikalier og andre tilsætningsstoffer, der kan reducere behovet for cement i beton.”
Traditionelt har man afgjort styrken af beton efter 28 dage, men flere nye betontyper er ifølge Ib Bælum Jensen længere tid om at hærde, og hvis branchen adopterer en længere tidshorisont for betons hærdning, kan det blive en vigtig faktor i den samlede CO2-reduktion.
”Hærdningen går langsommere i de nye betontyper uden 100 procent cement. Vi kan se, at de fleste betontyper bliver 10 procent stærkere, hvis du venter 56 dage i stedet for 28. Det er værd at tage med i et højhusprojekt på fire års byggefase og 50-100 års levetid. Nu er der endvidere tegn på, at vi kan bruge flyveaske, som er et restprodukt fra kulfyrede kraftværker, i nogle flere år, end vi regnede med. Flyveaske bidrager både til styrkeudviklingen og CO2-reduktionen.”
Forventninger til ny byggelov
Det forsinker udbredelsen af nye betonprodukter med lavere CO2-aftryk, at markedet i udpræget grad tænker meget langsigtet og ikke tør træffe nye valg under en årelang projektfase, mener Ib Bælum Jensen.
”Først får en bygherre en idé til en bygning. Der laves skitseprojekt med arkitekter, der kommer ingeniører på, og der laves udbudsprojekt og licitation. Entreprenører kommer med tilbud, og der bliver indgået en kontrakt, og fra det øjeblik vil bygherre ofte ikke have andet end det, der står i kontrakten, fordi det er ansvarspådragende og indebærer en risiko at lave noget om. Det bliver nok først bedre fra 2023, når den nye byggelov træder i kraft med sine bæredygtighedsklasser og en CO2-begrænsning pr. m2. Så bliver man nødt til at forholde sig til de her ting på en lidt anden måde, end man gør i dag,” siger Ib Bælum Jensen.
For meget beton overperformer
Unicon arbejder også med CO2-reduktion inden for sin transport og logistik, hvor lastbiler på strøm og biodiesel kan flytte CO2-aftrykket i den rigtige retning. Men det er materialerne og anvendelsen af dem, der gør den store forskel. Derfor er Unicon også engageret i arbejdet for at gøre bygherrer, rådgivere og entreprenører bedre til at afstemme beton og udførelse med den belastning, konstruktionen skal kunne holde til. Ifølge Ib Bælum Jensen er der stadig en tendens til at vælge den ypperste beton, der er for stærk og CO2-tung til formål, hvor nye og CO2-lettere betontyper kunne have løst samme opgave.
”Det er vores postulat, at der stadig er mange projekter, hvor betonen overperformer, for eksempel i miljøer, hvor betonen ikke er udsat for saltvand. Derfor har vi i et par projekter hjulpet entreprenører med at gennemgå udbudsprojekter og udpege steder, hvor højstyrkebeton ikke er nødvendig. Således er der eksempler på, at du kan spare 30 procent CO2 ved at vælge beton, der er god nok, frem for beton, der er alt for god.”
Søjler i stedet for væg
Der kan ligeledes spares på CO2-kontoen ved at bygge anderledes, viser projekter.
”Der er CO2 at spare, når tre søjler kan bære en bro lige så godt som en hel væg af beton. Selv om vi i Unicon lever af at sælge beton, skal vi også arbejde aktivt for at pleje imaget for det essentielle byggemateriale, vi repræsenterer. Vi skal ikke bruge mere beton end nødvendigt, men generelt blive bedre til at se på CO2-aftrykket pr. m2,” siger Ib Bælum Jensen.
