Made in Denmark – en maritim industri i verdensklasse 

Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime

Af:

Der er dansk udstyr ombord på stort set alle skibe i verden, og det siger lidt om den kvalitet, vi er kendt for rundt i verden. Den danske maritime industri er en eksportbranche, som lever af at være i front med nye løsninger. 

Af Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime 


Hovedoverskriften i disse år er grøn omstilling, og mange af de teknologier, som vi sender ud på verdensmarkedet, er nøglen til at komme i mål med vores fælles klima- og miljømæssige ambitioner inden for søfart. Ikke blot i Danmark, men i verden. 

De senere år har budt på store udfordringer. Da pandemien lukkede alle grænser, startede kampen for at nå vores kunder rundt i verden, og vi er stadig ikke der, hvor tingene ser normale ud. For mange virksomheder i vores maritime industri har pandemien været et dyrt bekendtskab, men vi kom fra et stærkt udgangspunkt, og det har heldigvis afbødet nogle af de værste effekter. 

Modvind og rammevilkår
Nu står vi med en ny udfordring i relation til Ukraine-krisen, og noget af det, vi som brancheorganisation, taler allermest med Folketinget om, er, hvordan de kan og bør understøtte de virksomheder, som primært lever af eksport. Vi ser desværre en øget protektionisme – særligt i Asien – så danske virksomheder er langt fra færdige med at kæmpe for deres markedsandele, og det stiller klare krav til danske politikere – særligt i internationale fora. 

Det centrale er, at vi har brug for ensartede rammevilkår på verdensmarkedet, og at vi har brug for, at dansk erhvervs- og skattepolitik understøtter vores konkurrenceevne fremfor det modsatte. Af samme årsag ser vi med skepsis på en dansk særskat på CO2, hvis pengene trækkes ind i et nyt bureaukrati fremfor at blive i virksomhederne som direkte investeringer i grøn omstilling.  

Teknologiske kvantespring 
Men heldigvis går det generelt godt i vores industri, og den grønne omstilling af den globale skibsfart rykker. Der sker teknologiske kvantespring, og vi oplever en øget politisk forståelse for, at der skal investeres mere i forskning, udvikling og innovation. Det går dog desværre markant langsommere, end vi kunne ønske os. For vi lever af at komme først med og levere de bedste løsninger på verdensmarkedet, men dette kræver store investeringer, og derfor er der brug for større opbakning for at sikre øget vækst, beskæftigelse og eksport. Hertil knytter sig også udfordringen med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, som både handler om, hvem og hvor mange vi uddanner, og om vores muligheder for at rekruttere internationalt efter behov.

Vi ser dog heldigvis en øget politisk opmærksomhed på betydningen af gennemtænkte offentlige udbud, og vigtigheden af at værne om stærke maritime kompetencer i Danmark. I den forbindelse er den seneste forsvarsindustrielle strategi vigtig, fordi den lægger op til at bygge nye skibe til Søværnet i Danmark. Dette bliver til gavn for både dansk forsvar, vores forsyningssikkerheden og vores særlige kompetencer på dette felt. 

Energi og fremtidens fremdrivning 
Rundt i landet er også grøn færgefart rykket længere op på agendaen i det forgangne år. De puljer, som Folketinget sidste år bragte i spil til grøn omstilling, blev revet væk, og Danske Maritime arbejder nu for, at de bliver fulgt op med nye midler. Mange indenrigsfærger er forældede og bør skiftes ud eller opgraderes, og da vi i Danmark er førende inden for el-færger, kommer der til at ske meget på dette område. Vi deler interessen for el-færger med mange andre lande, så her er en oplagt eksportmulighed. 

Brugen af nye brændstoffer er afhængig af grøn energi i storskala, nye teknologier og ny infrastruktur. Eller sagt på en anden måde: Vi kan ikke omstille til grønne brændstoffer, hvis vi ikke kan skaffe tilstrækkelige mængder af dem, og samtidig kræver nye brændstoffer også nye skibsdesign med bl.a. nye tanksystemer og radikale ændringer i fremdrivningssystemerne, for at skibene overhovedet kan sejle på dem. 

Derfor er der i disse år summende aktivitet i den danske maritime industri, hvor diverse typer af forbrændningsteknologier bliver testet. Behovet på verdensmarkedet er enormt, og jo flere solide løsninger, vi kan tilbyde, jo stærkere står vi. Sideløbende er der dog vigtigt at få løst energispørgsmålet, fordi den planlagte mængde vedvarende energi i Danmark er helt utilstrækkeligt, når der skal produceres nye brændstoffer til skibe, fly og vejtransport. 

Samtidig er det helt afgørende – både når vi taler om nye teknologier og typer af energi – at dette er målbaseret. Når der er politisk enighed om, hvad vi skal opnå, så lad erhvervslivet finde de bedste veje dertil. Ikke omvendt! For snævre politiske rammer kan simpelthen spænde ben for nye tekniske løsninger. 

Blandt de mest ambitiøse lande
Dertil kommer behovet for en mere effektiv implementering og håndhævelse af de stadigt større krav, hvilket ligeledes vil understøtte, at danske kvalitetsprodukter bliver et førstevalg. Som et af de mest ambitiøse lande på klima- og miljøområdet, bør vi internationalt insistere på en mere konsekvent linje, og ligeledes sikre et effektivt arbejde på det regulatoriske område, som skal muliggøre brugen af de nye brændstoffer.

Så der venter politikerne en lang række vigtige emner at tage stilling til. I mellemtiden arbejder vi i den maritime industri på at få den grønne omstilling af den globale skibsfart op i så højt et gear som muligt. For fremtidens bedste løsninger er med stor sandsynlighed Made in Denmark. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Der skal fortsat transporteres varer rundt i landet samt ind og ud over grænsen. Det kommer i endnu højere grad til at foregå på lastbiler...
Bring 2
BRING ØGER FARTEN PÅ OMSTILLINGEN TIL ELBILER
Allerede i dag leverer Bring pakker til 1,4 mio. danskere med el-drevne varebiler, og siden 2012 har koncernen reduceret CO2-udledningen...
jesper-kronborg-2-Vm1TRlFjSWFEMDF4dEJxUHdzdG0wVllDZStZPQ2
Starten til den grønne omstilling er gået, og Danmark skal rykke nu for ikke at sakke bagud
Hvis den grønne omstilling var et kapløb, har startskuddet lydt, og Danmark hænger i startblokken. Rammevilkårene for de danske transportvirksomheder...