Eurofins i Galten ved Aarhus er et af landets største og ældste bioteklaboratorier. Her er man dedikeret til både anvendt forskning og samarbejde på tværs af kompetenceområder. Som en del af en international koncern med 800 laboratorier verden over og 50.000 medarbejdere i 30 lande er man både tæt på kunderne og kan tilbyde høj grad af kompetence.
Mange synes givet, det er spændende og fascinerende at se mennesker i hvide kitler arbejde i et laboratorie. Se dem jonglere med reagensglas, pipetter og vækstkulturer. Men lige under fascinationen og det måske lidt mystiske melder sig hurtigt spøgsmålet: Hvad kan vi egentlig bruge det til? Der er næppe nogen tvivl om, at Coronapandemien har været med til at øge interessen for, hvad mennesker i hvide kitler laver, men her slutter historien ikke.
I Galten ved Århus ligger et laboratorie – Eurofins – med 200 medarbejdere. Heraf beskæftiger mere end 100 sig direkte med biotekindustrien. Desuden har Eurofins laboratorier i Vejen samt i Glostrup, hvor man ligeledes har aktiviteter, der er rettet mod biotek. I alt beskæftiger Eurofins mere end 1.000 medarbejdere i Danmark, og omsætningen har rundet milliarden.
Satser på anvendt videnskab
”Vi ser os selv som et laboratorium, der henvender sig til alle typer af biotekpartnere, og i en tid, hvor vi stadig lever i skyggen af Coronapandemien, giver vores slogan Testing for Life rigtig god mening”, siger Svend Aage Linde, der er bestyrelsesformand i Eurofins i Danmark.
Han var i 1981 grundlægger af laboratoriet Miljø Kemi i Galten, som siden opkøbte en række laboratorier bl.a. Steins Laboratorium og i dag er en del af den internationale Eurofins gruppe.
”Den første snes år arbejdede vi især som miljøcenter, og i dag er mange andre aktiviteter kommet til. Men uanset om vi arbejder med miljø, landbrug, fødevarer eller f.eks. medico satser vi både på den anvendte videnskab og på at arbejde på tværs af vores kompetenceområder”, siger Svend Aage Linde videre. Det giver en synergieffekt, som betyder at 1 + 1 ofte kan blive til mere end 2.
Tæt kontakt til biotekbranchen
Som nævnt startede man med miljøundersøgelser for senere også at gå ind i fødevarebranchen, men selv om man i dag ligeledes arbejder inden for en lang række andre områder, tegner aktiviteterne inden for biotek sig for en markant del af omsætningen. Ifølge Svend Aage Linde er man det førende laboratorie af sin slags i Danmark. Både når det gælder størrelse og kompetence.
”Det er især inden for den seneste halve snes år, at vi i høj grad har fokuseret på biotek, og ganske som inden for de andre arbejdsområder satser vi løbende på såvel at have tæt kontakt til den øvrige del af uddannelses- og forskningsmiljøet som at arbejde tæt sammen med de relevante brancheindustrier, herunder naturligvis biotekindustrien”, uddyber Svend Aage Linde.
Vi er med til at øge markedet
Denne satsning på det offentlige/private samarbejde har i flere tilfælde været med til at løfte opstartsvirksomheder, som blandt andre har set dagens lys på Aarhus Universitet, ud i den kommercielle verden, hvor Eurofins har medvirket til at skalere dem op. Noget som Jacob Sickmann Ransborg, der er administrerende direktør i Eurofins Genomics Europe Genotyping, sætter stor pris på.
”Man kan sige, vi er med til at skanne markedet for de gode ideer og samle dem op, vi mener, vi kan bruge. Dermed er vi med til at skabe helt nye markeder. Det skal forstås på den måde, at vi så at sige ikke stjæler fra vores konkurrenter. Vi gør markedet større og udvider det”, forklarer han. Samtidig påpeger han, at den proces er medvirkende til, at nye teknologier bliver tilgængelig for flere mennesker.
Forskningen skal ud og arbejde
Netop det kan man vel sige er en af de store fordele ved at satse på anvendt forskning. De. nye teknologier skal nemlig ikke kun blive inden for laboratoriets fire vægge. De skal ud at arbejde, hvilket ifølge Jacob Sickmann Ransborg rummer flere fordele. Blandt andet at de forskellige innovationer både bliver bedre og billigere med tiden samtidig med, at de er økonomisk rentable for industrien.
”Jeg tror godt, jeg tør vove den påstand, at det danske biotekmiljø er varmt lige nu. Der er rigtig mange spændende ting i støbeskeen, og mange spændende teknologier lurer lige under overfladen, næsten klar til at indtage deres plads i det, vi vel kan kalde for den bioteknologiske værktøjskasse”, siger Jacob Sickmann Ransborg. Samtidig påpeger Svend Aage Linde dog, at konkurrencen er hård.
Husk det internationale udsyn
”Rent innovationsmæssigt står vi stærkt i Danmark, men vi må bestemt ikke glemme, hvad der sker uden for landets grænser. Her sker der naturligvis også mange spændende ting, og i den sammenhæng er det jo kun en fordel for os, at Eurofins har mere end 800 forskellige laboratorier rundt om i verden”, siger Svend Aage Linde. Dermed er der mulighed for at trække på et vidt forgrenet, fagligt netværk.
Ifølge Svend Aage Linde satser man både på nærheden til sine kunder og at kunne tilbyde de bedst mulige services. Kombinationen af at være til stede på det danske marked og om nødvendigt at kunne række ud til den nødvendige spidskompetence i udlandet er en win-win situation, hvor man til hver en tid både kan tilbyde kunderne et Best Practise scenarie og være en uvildig samt uafhængig sparringpartner.
Eurofins case #1:
Salmonella kan bestemmes på bakterie variantniveau
Fra tid til anden hører vi om et salmonellaudbrud et eller andet sted i vores fødevarekæde, et udbrud der som oftest betyder, at fødevarer må tilbagekaldes. Det kan f.eks. være på et slagteri. Tidligere var det kun muligt at konstatere udbruddet samt identificere, hvilken type af salmonella, der var tale om. I dag er mulighederne ganske anderledes omfattende. Blandt andet er det således nu muligt at spore udbruddet helt ned til den enkelte varianttype af bakterien.
Samtidig er det muligt at identificere, om netop denne bestemte varianttype tidligere har været registreret i slagteriet samt at bestemme præcist, hvor den kommer fra. Hvis den f.eks. er kommet ind i produktionen via et af slagteriets kloakafløb, kan der sættes ind her uden, at det er nødvendigt at lukke hele produktionen ned. Det er med til at spare rigtig mange omkostninger i produktionsleddet.
Eurofins case #2:
Er fredagsbøffen nu også virkelig CO2 neutral?
Vi lever i et samfund, hvor der ikke blot stilles stadig større krav til dokumentation, men også stadig større krav til gennemsigtighed. Det skal forstås på den måde, at på den ene side stiller myndighederne løbende øgede krav til, at de producerende virksomheder inden for en lang række brancher lever op til gældende regulering. På den anden side stiller forbrugerne stadig større krav til dokumentation for produkters kvalitet og ægthed. Vi ønsker eksempelvis at reducere det samfundsmæssige CO2 aftryk, og især den kødproducerende del af landbruget er derfor kommet i fokus. Et mål kan være at reducere selve kødforbruget, et andet kan være at reducere CO2 udledningen i produktionen. Det kan blandt andet ske ved at opdrætte køer og grise, der afgiver mindre metangas. Både ved at prutte mindre og ved så at sige at prutte mere bæredygtigt.
Midlet kan blandt andet være en ændret fodersammensætning, og metoden vil naturligvis give producenterne mulighed for at slå på den store miljøtromme. Men kan forbrugerne rent faktisk stole på deres udsagn?
Er fredagsbøffen virkelig CO2 neutral?
Det kan uvildige analyser være med til at sikre. Analyser der følger bøffen hele vejen fra stald til bord og som gør det muligt at monitorere alle fødevarer gennem hele produktionsleddet. Faktisk var det netop ægthedsproblematikken, der gav startskuddet til Eurofins som virksomhed, nemlig på et tidspunkt, hvor mange franske vinbønder blev bragt i miskredit for at fuske med ægtheden på de dyre dråber. Siden er mange andre arbejdsområder kommet til, også inden for fiskeriet, hvor det i dag er muligt ved en simpel vandprøve at konstatere, om en fiskekutter har haft ulovlig bifangst i lasten.
