Sponseret indhold

Data kan forudse og forebygge overløb fra fremtidens regnskyl

Ulrik Gernow, Chief Operating Officer hos Grundfos, peger på digitale løsninger og dataindsamling som vigtige redskaber for verdens vandforsyningsselskaber.

Af:

Manglen på rent drikkevand er en af verdens udfordringer, en anden er spildevand. Hos Grundfos har de ud over effektive pumpeløsninger også intelligente løsninger til at håndtere både drikkevand og spildevand, hvor data og machine learning kan bruges til at forudse problemer, inden de opstår. 

Den seneste danske stormflod bringer konsekvensen af klimaforandringerne helt frem i danskernes bevidsthed. Stormfloden, som Naturskaderådet vurderer til at blive historisk dyr, har også haft store omkostninger for mange mennesker, der har fået ødelagt deres livsværk. 

“I den stormflod, som vi lige har oplevet, er overløb i kloaksystemerne også en reel trussel mod forurening af drikkevandet,” siger Ulrik Gernow, Chief Operating Officer hos Grundfos, og han uddyber:

”Pumper kan selvfølgelig afhjælpe nogle af udfordringerne, men ved at digitalisere og monitorere spildevandssektoren kan man bruge data til at forudse, hvordan flowet er i rørledningerne under jorden og dermed sætte ind, inden krisen indtræffer.”

Grundfos har de senere år investeret massivt på spildevandsområdet. Virksomheden har udviklet pumpeprogrammer og overvågningssystemer, der både sikrer driften og mindsker energiforbruget.

Samarbejde med nogle af verdens største byer
Grundfos samarbejder blandt andet med C40, hvor 96 af verdens mest klimaambitiøse storbyer samarbejder om at mindske CO2-udledningen globalt og imødegå klimaforandringerne. Byerne arbejder med bæredygtige løsninger for at mindske luftforurening og styrke vandforsyningerne for at skabe sunde og gode byer at leve i. Analyser viser, at byerne kommer til at bruge tocifrede milliard beløb på at beskytte sig mod oversvømmelser. Mere end 300 kraftværker fordelt på C40 byerne risikerer samtidig oversvømmelse fra nærliggende floder inden for de næste tre årtier. I København har Grundfos leveret meget store pumper til Kalvebod Brygges Skybrudstunnel, der skal lede vandet væk fra gaderne i tilfælde af skybrud. 

”Sammen med pumperne driver vi innovationen med digitaliseringen og kunstig intelligens, der proaktivt kan forudsige, hvornår klimaet vil få indflydelse på infrastrukturen,” siger Ulrik Gernow og uddyber:

”Data Corporation vurderer, at der i dag kun bruges 1 % af tilgængelige data, som er i vandsektoren. Det tal skal meget højere op, fordi data kan bruges til at estimere og forudsige, hvor og hvornår systemerne overbelastes, så vi kan være forberedte inden katastrofen indtræffer.”

To løsninger på spildevandet
Hos Grundfos arbejder de for at hjælpe vandforsyninger og spildevandsselskaber. Det handler både om at bruge data til at hindre spild af rent drikkevand samt overløb af spildevand. 

”Vi arbejder med flere forskellige løsninger. Med Grundfos Utility Analytics kan vandsektoren bruge eksisterende data til at opnå bedre driftseffektivitet og anlægsstyring. Her bruger vi data til at skabe et visuelt billede af flow, så vi kan se, hvor potentielle lækager kan ske i fremtiden. Programmet er let at anvende, og medarbejderne kan følge med i driften fra fx deres telefoner,” forklarer Ulrik Gernow.  

Den datadrevne overvågning har yderligere en fordel, fordi det er meget omkostningstungt at sende medarbejdere ud at tjekke kloakbrønde og efterse pumpestationer samt rørledninger for eventuelle lækager. I stedet kan data visualisere flowet hjemme på kontoret. 

Klimaforandringer betyder voldsommere regnskyl og oversvømmelser, der koster milliarder af kroner. Grundfos har udviklet løsninger, der kan hjælpe med, at man undgår de altødelæggende oversvømmelser. Sensorer i spildevandsnetværket er vigtige for at kunne forudsige, hvor der er risiko for overløb.

Forudse kriserne før de rammer
En anden løsning, som Grundfos har i porteføljen, kommer i forlængelse af opkøbet af virksomheden Metasphere.

”I den løsning kobler vi sensorer, data og machine learning til at forudsige, hvor og hvornår der kan opstå problemer i kloaksystemerne, så man kan undgå overløb.”

Løsningen fungerer ved, at sensorer placeres strategiske steder i netværket til at høste data, som kombineres med vejrprognoser og radarbilleder. Ved hjælp af machine learning kan man forudsige, hvordan spildevandssystemet opfører sig op til 30 timer frem. Det gør det muligt at lokalisere potentielle blokeringer og tage forholdsregler, inden krisen indtræffer. Løsningen sikrer ikke blot overløb og belastning af kloaksystemerne, men beskytter også natur, bygninger og rent drikkevand fra forurening.  Udfordringerne og omkostninger med overløb blev tydelige under den seneste stormflod. Det er ikke kun i Danmark, at man er opmærksom på problemet. I England kan virksomheder få bøder i millionklassen, hvis de er skyld i udslip af spildevand. 

Data sikrer drikkevandet
Brugen af data kan også bruges til at sikre bedre stabilitet i vandforsyningerne, så drikkevandet når ud til forbrugerne.  Mange forsyningsnetværk kæmper med vandspild, høje driftsudgifter og et højt energiforbrug. I Danmark når 4-7 % af vandet aldrig ud til forbrugerne, og på verdensplan er tallet i gennemsnit op mod 25 %, fordi der er læk i forsyningsnetværket. Det ikke blot spild af vand, men også af energi. Ved at styre trykket i forsyningsnetværket sikrer løsningerne fra Grundfos, at mere vand ledes ud til forbrugerne, og man dermed mindsker vandspild.

Vand er mange steder en mangelfuld ressource, som det koster energi at distribuere. Vandlæk kan desuden være skyld i, at infrastruktur bliver ødelagt. Grundfos har i mere end ti år udviklet løsninger, der er omkostningseffektive og kan kompensere for vandtabet ude i netværket. For er trykket for højt i forsyningsnetværket, bliver lækagerne større. Så ved at monitorere og regulere trykket kan vandforsyningerne sikre det bedste flow, optimere driften samt spare på energien. En af de løsninger er Demand Driven Distribution – en trykstyringsløsning, der minimerer lækager, reducerer energiforbruget og driftsudgifterne – alt sammen uden at gå på kompromis med komforten hos slutbrugeren. 

Samarbejde driver innovationen
Nøglen til løsningerne til vandsektoren, der sikrer en grønnere fremtid, ligger i det strategiske samarbejde med kunderne. Med programmerne for både drikke- og spildevand kan Grundfos tilbyde et fuldstændig opdateret program til både lokale og globale kunder. Innovationen i vandsektoren er typisk drevet af lovgivning og politisk drive. Grundfos har dog i mange år være foran i forhold til udviklingen af innovative løsninger inden for vandsektoren. Danmark tog også store kvantespring inden for vandteknologi årtier tilbage, da der kom stramninger og krav på vandområdet. Danmark er derfor i dag et fyrtårn inden for vandteknologi, som eksporteres til udlandet. 

”Vores fornemste formål i virksomheden er at være pionerer og skabe bæredygtige løsninger for udfordringerne med klima og vand og dermed forbedre livskvaliteten for mennesker i hele verden,” siger Ulrik Gernow.

Erfaringerne, der er samlet gennem mere end 75 år, bruger Grundfos til at brede løsningerne ud globalt for at bidrage til og sikre fremtidens vand. 

Vi er pionerer, der skaber løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer, og forbedrer menneskers livskvalitet. Vores nye brandløfte bekræfter og styrker dette engagement, da vi lover at respektere, beskytte og fremme vandets flow.
Som en global pumpe- og vandløsningsvirksomhed bringer vi ekspertise inden for energi- og vandeffektive løsninger og systemer til et bredt anvendelsesområde, som inkluderer vandforsyning, vandbehandling, industri og bygninger.

Læs mere på www.grundfos.com

Sammen med pumperne driver vi innovationen med digitaliseringen og kunstig intelligens, der proaktivt kan forudsige, hvornår klimaet vil få indflydelse på infrastrukturen

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...