Tal fra realkreditinstitutterne belyser, hvor stor det seneste års nedgang i nybyggeriet har været. Det er især byggeriet af ejerboliger, der er gået i stå. Her er det ikke kun høje materialepriser og renter, der har fået potentielle bygherrer til at holde igen. Det er også usikkerheden om kommende ejendomsskatter.
At nybyggeriet er bremset op, har længe stået klart. Men denne viden har mest været baseret på løsrevne informationer, f.eks. regnskaber fra byggefirmaer. Hvor stort et fald, det summede sammen til, har været svært at sige, fordi mange indberetninger til den officielle byggestatistik er en del forsinkede.
Men nu er der nye tal, som giver et godt billede: Brancheforeningen Finans Danmark har siden 2018 offentliggjort månedlige tal for, hvor mange lånetilbud realkreditinstitutternes har givet i forbindelse med nybyggeri. Institutterne kan først yde lån, når et byggeri er færdigt, og derfor giver tallene et billede af, hvor mange bygninger der løbende bliver klar til brug. Tallene varierer en del fra måned til måned, men fra 2018 til begyndelsen af 2022 var trenden opadgående. Siden er det gået hastigt i den modsatte retning: Der bliver kun givet ca. en tredjedel så mange lånetilbud til nybyggeri, som da aktiviteten var størst.
I absolutte tal drejer det sig om 186 lånetilbud til ejerboliger, herunder fritidshuse, i august i år, og 36 lånetilbud til øvrigt byggeri – det vil mest sige erhvervsejendomme, herunder boligudlejningsejendomme. Til sammenligning er der i de bedste måneder de seneste år givet over tusind lånetilbud til ejerboliger og over 150 lånetilbud til øvrigt byggeri.
Risiko for højere skat
Relativt set er nedgangen lidt større på ejerboliger end på øvrigt byggeri. Det afspejler, at det ikke kun handler om højere materialepriser og højere renter, selv om det er hovedforklaringen på opbremsningen. Også omlægningen af ejendomsskatterne pr. kommende årsskifte er en faktor, anfører boligmæglerfirmaet Estate, der også har set på tallene for lånetilbud. Bliver byggeriet af et nyt parcelhus f.eks. forsinket, så det trækker ud til 2024, kan det medføre en ekstra skatteregning.
”Ultimativt kan man risikere at havne i en situation med sin nyopførte bolig, hvor ejendomsskatten bliver så høj, at økonomien ikke hænger sammen. Nybyggeri bliver som udgangspunkt prissat højere end eksisterende byggeri, og det er vigtigt at have med i sine overvejelser,” udtaler Thomas Hovgaard, presseansvarlig i Estate.
Netop på den baggrund ser han dog også håb forude: Det kan godt være, at de kommende ejendomsvurderinger sine steder vil være chokerende høje. Men som boligkøber eller nybygger ved man i det mindste, hvad man har med at gøre, så man kan indrette sig efter det.
Længerevarende inflation
Det skaber også større tryghed, at nogle af de faktorer, der kunne udløse vilde og uforudsigelige prisstigninger på nogle byggematerialer, nu er fortid. Det gælder de tilstoppede forsyningskæder i coronaens kølvand, og det gælder de ekstraordinært høje energipriser for et års tid, hvor man frygtede for, at der skulle opstå mangelsituationer hen over vinteren. Energisystemet viste sig heldigvis at være meget mere robust end antaget.
Omvendt er renten steget markant de seneste måneder. Det gør ikke bare nybyggeri dyrere her og nu – det fortæller også, at selv om inflationen er faldet, ser de finansielle markeder nu mindre sandsynlighed, at vi i overskuelig fremtid vil komme tilbage til en så lav inflation, som vi har været vant til gennem de seneste årtier. Så hvis man vil bygge nyt nu, kan man med fordel læse op på, hvordan bygherrer – private såvel som professionelle – håndterede inflationen tilbage i 1970’erne og 1980’erne.
