Ingeniørforeningen IDA arbejder strategisk og målrettet med ligestilling og diversitet for at tiltrække endnu flere til STEM-fagene. Mød formand Laura Klitgaard, der fortæller om, hvad der skal til for at sikre mere diversitet, ligestilling og inklusion på uddannelserne og i erhvervslivet.
Danmark vil i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it, og oveni kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Tallene er udarbejdet for Ingeniørforeningen, IDA, der udover at knokle for højere optag på studiestederne og flere internationale studerende, i høj grad ser øget diversitet og inklusion som en nødvendighed for at lukke gabet.
“Vi skal have arbejdsgivere i både det private og offentlige til at forstå værdien af at holde på de mest erfarne medarbejdere til gengæld for mere fleksible arbejdsvilkår, og erhvervslivet skal have en større forståelse for at inkludere neurodivergente hjerner. Ikke mindst skal uddannelserne fortsætte bevægelsen mod større og større ligestilling mellem kønnene, så vi ikke groft sagt afskærer halvdelen af de unge studiesøgende fra at bidrage til grøn omstilling, digitalisering af samfundet og andre presserende opgaver,” siger formand Laura Klitgaard.
IDA ser altså grundlæggende øget diversitet og ligestilling som et vigtigt svar på arbejdskraftmanglen i Danmark, men det handler samtidig i høj grad om de produkter og resultater, der bliver skabt til glæde for både virksomheder og samfundet som sådan.
”Vi ved fra et væld af studier, at diversitet i teams skaber holdbare og robuste løsninger. Derfor skal STEM også tænkes ud over det akademiske niveau, så vi får diversitet og inklusion ind i håndværksfagene. For uden dygtige håndværkere til at udvikle, designe og producere står samfundet stille, hvilket også gælder for vores medlemmer.”
Diversitet skaber bedre løsninger
Laura Klitgaard er selv uddannet civilingeniør med erfaring fra både den offentlige og private sektor. Formanden har tidligere i karrieren fx arbejdet i vindmølleindustrien, hvor de teams, der formede møllevingerne, var en blanding af mænd og kvinder:
”Mændene var gode til at få arbejdet gjort i en fart og kombineret med kvindernes sans for omhyggelighed, resulterede det i, at glasfiberbåndene kom til at ligge i de helt rigtige mønstre i formen. Det betød færre fejl og dermed bedre produkter og høj effektivitet.”
I den gren af vindmølleindustrien har de løst koden, men mange andre steder halter det. Laura Klitgaard kommer selv med et højaktuelt og for mange velkendt eksempel:
”Jeg undrer mig over, at mobiltelefonerne bliver større og større, men størrelsen på min hånd ændrer sig altså ikke. Modsat mange af mine mandlige kolleger har jeg heller ikke plads i min bukselomme til mobilen. Så der går typisk 5-6 måneder, før der kommer en mindre model af telefonen, som fungerer for mig. Hvis gruppen af udviklere var præget af mere diversitet, ville slutproduktet givetvis se anderledes ud.”
Kvinder skal kunne spejle sig
For at skabe mere diversitet i STEM-fagene opfordrer Laura Klitgaard studiestederne til at undersøge, hvilke cases kvinderne finder interessante at arbejde med, fordi interessen netop fanges, når man kan se sig selv i en given problemstilling. Hun glæder sig over, at antallet af kvindelige medlemmer hos IDA stiger, og især når man ser på de unge årgange, hvor flere og flere kvinder tager en STEM-uddannelse.
“Ligestillingen mellem kønnene er også rykket lidt nærmere med de nye barselsregler, der øremærker barsel til far, men ligeløn er stadig et trist kapitel. Vi undrer os over, at det danske samfund stadig halter bagefter, for ligestilling er ikke blot et plus for kønnene, men en bevægelse, der gavner hele samfundet,” siger Laura Klitgaard.
Diversitet er mere end køn
Diversitet handler om mere end blot køn, og hos IDA har de skabt netværk af medlemmer med neurodivergens. Forskningen peger på, at omkring 15 % af arbejdsstyrken i Danmark er neurodivergente, som dækker over diagnoser som ADHD og autisme, men også ordblindhed, med andre ord hjerner med diversitet. I STEM-fagene er der mange, som er ekstra skarpe på at analysere og finde mønstre. Nogle har en diagnose med i bagagen, mens andre måske endnu ikke har fået en diagnose.
”I IDA er vi meget optaget af gruppen af neurodivergente, og hvad vi kan gøre for at få dem til at trives på en arbejdsplads. For der er ingen tvivl om, at den gruppe af medarbejdere er en stor gevinst for arbejdspladsen, men det kræver, at ledelsen er bevidst om potentialet og kan inkludere de medarbejdere fordomsfrit og meningsfuldt,” siger Laura Klitgaard og uddyber:
”Vi arbejder generelt i IDA meget med ledernes blind spots, hvilket kræver, at lederen kan se indad, erkende sine egne svagheder og dermed blive bedre til at favne medarbejdernes forskelligheder.”
Stærke hjerner der netværker
For mange neurodivergente handler det om tryghed i helt faste rammer for at trives på arbejdspladsen. En udfordring som kan være svær at håndtere i broget kontorliv efter COVID-19, hvor fleksibilitet og hjemmearbejde står højt på mange medarbejderes ønskeseddel.
”Vi forventede at oprette et enkelt netværk, men det har været en stor succes, så i dag har vi fire grupper med i alt omkring 50 deltagere og givetvis flere på vej. Netværksgrupperne arbejder fortroligt, og det er op til medlemmerne, hvilke emner der skal på dagsordenen. Det er et forum, hvor de kan tale åbent om udfordringer, problemstillinger og succeshistorier. Det kan fx være, hvor åben man skal være om sin diagnose på arbejdsmarkedet,” siger Laura Klitgaard.
Kvinder og neurodivergente medarbejdere er blot to faktorer i snakken om diversitet og inklusion. Hos IDA har de også fokus på emner som etnicitet og seniorer, når det kommer til at sikre fremtidens erhvervsliv, og de løsninger der skal drive og udvikle samfundet.
”Både uddannelsessteder og virksomheder skal kigge indad og arbejde med kulturen, så potentielle studerende og kandidater til jobs kan spejle sig selv på tværs af køn, etnicitet, alder med mere,” siger Laura Klitgaard.
Fremtidens ingeniører
Empatien, dialogen og den menneskelige forståelse bliver også vægtet højt i Engineer The Future, som er Danmarks teknologiske alliance, der bringer danske ingeniører og teknologieksperter i front og arbejder for, at der bliver mange flere med viden og specialer inden for teknologisk udvikling i fremtiden.
”Med Engineer The Future ønsker vi at styrke dialogen og række ud til uddannelserne og erhvervslivet, så vi kan skabe studier og arbejdspladser, der spejler den enkelte. Og det handler i høj grad om bredest mulige mangfoldighed frem for at se isoleret på grupper som piger eller unge med anden etnicitet end dansk,” siger Laura Klitgaard.
IDA er partner i Engineer the Future og har været en af hovedkræfterne bag alliancen, som tæller en lang række organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Laura Klitgaard er også formand i Engineer the Futures bestyrelse.
Det begynder i familien
Laura Klitgaard tænker tilbage på sin egen rejse gennem uddannelsessystemet og husker med glæde tilbage til barndommen, hvor hun fandt stor interesse i sin fars håndværk som smed:
”Hold op hvor har jeg støbt mange små fine figurer i mine sandkasseforme, og jeg har også lavet bremser på min første bil sammen med min far. Forståelsen for diversiteten begynder jo allerede i familierne. Derfor mener jeg også, at man som forælder har et ansvar for at lære næste generation om, at forskellighed er en styrke,” fortæller Laura Klitgaard og uddyber:
”Vi kan se blandt vores yngre medlemmer, at der er et paradigmeskifte på vej. De unge er mindre optaget af etnicitet og køn, men har mere fokus på trivsel og tryghed, og det er et stort skridt i den rigtige retning. Der er stadig en overrepræsentation af hvide mænd i fyrrerne på ledelsesgangene, men jeg er overbevist om, at vi bevæger os mod mere diversitet, fordi det er nødvendigt for både at få nok hænder og hoveder til at skabe vores fælles fremtid og for simpelthen at få bedre løsninger og produkter.”
