3 Hurtige

Af:

Visualisering: Solstra Development

Bellakvarterets beboerhus bliver åbent for alle københavnere

Det nye bolig- og erhvervskvarter på Amager, der er opkaldt efter Bella Center, vokser, og det har her i foråret rundet 3500 beboere. Næste år kommer også et beboerhus med multihal til – Bella Uno. Som noget helt nyt bliver faciliteterne ikke blot tilgængelige for de lokale beboere, men for alle lokale foreninger og idrætsklubber.

”I nye lokalplaner og ved nye byudviklingsområder har Københavns Kommune et krav om, at der skal etableres beboerfaciliteter. Det resulterer ofte i, at der kommer lokaler, som kun bliver brugt få timer i døgnet og ellers ligger øde hen. Vi har i Bellakvarter arbejdet på at skabe nogle gode rammer med flere faciliteter og funktioner, som kan bruges af beboerne og samtidig er åbne for hele lokalområdet. Det giver flere tilbud til beboerne, og det skaber mere liv i området, hvor en stribe spisesteder og butikker også er på vej,” udtaler Saso Nedelkovski, projektudviklingsdirektør i Solstra Development, som udvikler Bellakvarter, i en pressemeddelelse.

Multihallen bliver i to etagers højde og kan bruges til idræt samt forsamlinger, mindre koncerter, teater og andre arrangementer. De samlede beboerlokaler er på over 1400 kvm. og omfatter flere selskabslokaler og møderum, værksteder, et stort køkken samt bad og omklædningsfaciliteter.

Beboerhuset bliver en del af området tæt på Bella Center Metrostation, som får flere spisesteder og butikker – de første åbner dette forår i form af Bellas Coffee Lab med kaffebar og mikroristeri, sushirestauranten Nozomi og det italienske restaurantkoncept DEJ. I begyndelsen af 2024 slår bl.a. Føtex Food og Netto dørene op. Rent praktisk kommer Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune til at varetage drift og administration i tæt samarbejde med Grundejerforeningen Bellakvarter, og såvel beboere som lokale foreninger kan indgå aftaler om at bruge lokaler og faciliteter i Bella Uno.

PR-foto: Danske Bank

Relativt svag vækst i bankers udlån til erhvervsejendomme i 2022

De danske banker havde et godt 2022. Fraregnet Dansk Banks hvidvaskbøde på 13,8 mia. kr. opnåede sektorens sammenlagt et af sit bedste resultater i nyere tid, målt på basisindtjening. Samtidig var der en flot vækst på udlånet til erhverv på 13 pct. Det fremgår af et notat fra Finanstilsynet om kreditinstitutternes 2022-regnskaber. Som altid var fast ejendom den største modtager af lån fra bankerne. I alt 258 mia. kr. var ved årsskiftet udlånt til erhvervsejendomme, svarende til 27 pct. af det samlede udlån til erhverv.

Men erhvervsejendommenes andel af den samlede lånemasse faldt i løbet af året. Udlånet til formålet steg med 5 pct., hvilket gjorde kategorien til den, der havde den næstmindste vækst – kun undergået af energisektoren, hvor mange virksomheder som bekendt som følge af de høje energipriser svømmede i likviditet, så der ikke var noget behov for at låne penge i banken. Men specielt handels- og industrivirksomheder søgte og fik højere lån i bankerne sidste år.

Under finanskrisen var det i høj grad udlån til erhvervsejendomme, der sendte en række banker ud over kanten. Dette chok gav anledning til store opstramninger i reguleringen efterfølgende, ligesom banker og realkreditinstitutter også selv på den hårde måde lærte at være mere forsigtige. Realkreditinstitutternes udlån til erhvervsejendomme har ligget stort set fladt siden ca. 2010, selv om ejendomspriserne er steget meget siden dengang.

Forsigtigheden synes stadig at råde, selvom finanskrisen nu ligger 15 år tilbage, og mange ting er sket i mellemtiden. I andre lande er man bladret videre til næste kapital i bogen. I USA, f.eks., blev bankudlånet til ejendomme flerdoblet sidste år, fordi virksomhederne skiftede obligationsudlån med banklån med pant i ejendomme – uden at denne trafik har haft nogen væsentlig rolle at spille i den nuværende bankkrise i USA.

Foto: Visualisering stillet til rådighed af Boligfonden Kuben

Unge iværksættere får Kuben-legat for grønne byggeløsninger

Når en bygning bliver opført, stammer mellem 13 og 18 pct. af klimabelastningen alene fra elforbrug på byggepladsen. Der er altså et stort klimapotentiale, hvis byggevirksomhederne oftere kan skrue ned eller slukke helt for diverse maskiner og aggregater, der står og brummer. Det hjælper en ny løsning, der er udviklet af de unge ingeniører Joachim Skovbogaard og Pernille Krieger, virksomhederne med. Duoen har opmålt strømforbruget på 60 byggepladser og finder bl.a., at mere end halvdelen af elforbruget ligger udenfor normal arbejdstid. Men løsningen får virksomhederne den slags data til rådighed fra deres egne byggepladser, så de hurtigere kan se, hvor der noget at hente.

Joachim Skovbogaard og Pernille Krieger er blandt de otte personer eller teams, der i år har fået del i Spirekasselegatet fra Boligfonden Kuben. Legaterne, som udgør 25.000 kr. på modtager, blev uddelt forrige mandag, oplyser fonden i en pressemeddelelse. En anden modtager var projektet Urban Tree, der går ud på på en gang at opsamle regnvand og at begrønne byrummet (se billedet). Løsningen består af moduler i hybrid beton med 80 pct. industrielle restprodukter, som stables ovenpå hinanden og begrønnes med planter. Øverst er en krone, som opsamler regnvandet og bruger det til at vande planterne i konstruktionen, så der er minimal drift.

”Vores løsning bidrager positivt til begrønning og biodiversitet i byerne. Det smarte ved Urban Tree er, at det er en fleksibel, selvvandende løsning, der kan placeres direkte ovenpå eksisterende belægninger og ikke kræver nedgravning som andre bytræer eller plantebede,” siger Sophie Krog Agergaard, som er en af udviklerne bag projektet.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...