Hvis der er én ting, vi ved, så er det, at den digitale udvikling ikke stopper. Vi befinder os midt i en AI-revolution og kan kun gætte på, hvordan verden kommer til at se ud. Derfor er det vigtigt, vi diskuterer hvordan og hvornår, vi bruger EdTech, og sikrer, at både de eksisterende og kommende generationer bliver digitalt forsvarligt klædt på.
Skrevet af: Esben Trier, direktør EdTech Denmark
I vores tidsalder skal børn, unge og voksne navigere i digitale miljøer, og blive bevidste brugere af digitale værktøjer for at komme ind eller begå sig på arbejdsmarkedet og blive deltagende borgere i vores demokratiske samfund. Det kræver, at vi har en fælles forståelse for, hvordan uddannelsessystemet skal mestre dette. Og lige så vigtigt på arbejdsmarkedet, og hvordan vi sikrer fortsat uddannelse og omskoling for at imødekomme de store, uundgåelige ændringer, teknologien vil få for automatisering og måden, vi arbejder på.
AI er en transformativ, banebrydende teknologi, der vil skabe gennemgribende ændringer i hele samfundet. AI befinder sig i sin primitive fase, men stiller allerede nu grundlæggende spørgsmål til vores formåen over for teknologien.
Et foregangsland, der gerne skal beholde førertrøjen på
Danmark er kendt for sin stolte skoletradition og uddannelseskvalitet, og globalt set har Danmark en hovedrolle som foregangsland i udviklingen af digital læringsteknologi, der netop tager udgangspunkt i måden, vi driver uddannelse på i Danmark og Norden. Således har Danmark i dag ca. 170 EdTech-virksomheder, hvilket er et meget højt antal set i global målestok. Ud over det hjemlige marked, så er EdTech også et voksende eksportområde og et prioriteret indsatsområde for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvor Vækstfondens største investering nogensinde netop er i en EdTech-virksomhed.
Samarbejde på tværs
Edtech Denmark er en interesseorganisation, hvis medlemmer kommer fra alle forskellige dele af det digitale økosystem. Vores formål at forbinde uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer og ikke mindst virksomheder, som arbejder med digital læringsteknologi. På den måde faciliterer vi samarbejde mellem aktørerne; henholdsvis producenterne, køberne samt brugerne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er vores mål er, at Danmark skal være førende inden for udvikling af digital læringsteknologi, der muliggør og styrker livslang læring og dermed Danmarks position som vidensnation.
Teknologiforståelse for alle
Vi ser et stærkt stigende behov for digitale færdigheder, men vi ser også en uomtvistelig stor udfordring, når det gælder udbuddet af kompetencer. Mange arbejdsopgaver vil undergå store forandringer, ikke mindst efter fremkomsten af kunstig intelligens. Jobs vil ikke nødvendigvis forsvinde, men ændre sig.
Det kommer vi også til at se i den offentlige sektor, hvor der allerede nu er brug for nye kompetencer på stort set alle niveauer. Industrien og virksomhederne melder om samme mangel og har de samme behov; brede digitale kompetencer samt specialiserede kompetencer hos nuværende og kommende medarbejdere. Her har uddannelsessystemet en afgørende rolle at spille for at give vores børn og unge mulighed for at udvikle viden, indsigt og forståelse for både teknologi og måden hvorpå digitaliseringen påvirker vores demokrati. Grundlæggende digitale færdigheder er allerede nu lige så vigtige, som at kunne læse og regne, hvis man vil klare sig på arbejdsmarkedet. En gensidig afhængighed.
Den 5. industrielle revolution
Med andre ord står vi netop nu på kanten af den 5. industrielle revolution. Vi bliver nødt til at indstille os på og være villige til at acceptere store ændringer i måden vi uddanner, arbejder og lever på. Vi skal sikre, at virksomheder og den offentlige sektor forstår den transformation, som AI repræsenterer. Gennem 40 år har vi som samfund forsøgt at forholde os til det digitale, og de muligheder fx computeren gav os, når det gælder uddannelse. Det har givet masser af udvikling, mere lighed og meget mere velstand.
Den udvikling har også betydet ændringer for, måden vi fx eksaminerer på. Spoler vi frem til i dag, handler debatten om, hvorvidt det er snyd, at eleverne kan klikke på de røde streger, som stavekontrollen automatisk viser i en tekst. Men burde vi ikke i stedet diskutere, om tiden er ved at løbe fra en eksamensform, hvor man sidder i timevis for at skrive en stil, når vi ved, at man nu og i fremtiden kan løse denne type opgave på et splitsekund med AI. På arbejdsmarkedet vil opgaven blive løst med et værktøj, der på sekunder formulerer 30 siders grundlag til en rapport eller 30 slides til en præsentation. Så måske er det også tid til at gentænke måde vi underviser på.
AI skal ikke erstatte den menneskelige kreativitet
Men selvfølgelig skal den kreative skriveproces ikke skal tages ud af skolen. Tværtimod skal det kreative netop styrkes. For her kan mennesker noget, som AI stadig ikke kan. Det er måske oplagt at sammenligne med dengang, lommeregneren gjorde sit indtog i 70’erne. Den blev også anset som et redskab, der snød, og man spåede matematikfagets snarlige død, og ingen ville kunne regne fremover. Og ja, måske er vi alle lidt dårligere til hovedregning i dag. Men til gengæld kan har vi et redskab, vi kan betjene og udregne ting ud korrekt, hurtigt og på den måde fx selv lave regnskaber. Idag findes der allerede AI-værktøj, der hjælper dig med at kode cellerne i dit excel-ark, som alle undtagen kvikke revisorer bøvler med.
Lige meget, hvor meget vi stritter imod, så er AI kommet for at blive. Og det vil påvirke måden, vi lærer i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet. Negativt, hvis vi ikke handler bevidst. Positivt, hvis vi med åben pande tager de nødvendige diskussioner om, hvilken rolle vi ønsker, teknologi skal spille. Lad os derfor for et øjeblik lægge snakken om snyd og restriktioner til side og i stedet tale om, hvordan, hvorfor, hvor ofte og hvornår vi vil bruge EdTech. Og huske på, at der er 170 danske EdTech-løsninger at vælge imellem.
