Teknologi udgør et kæmpe potentiale for uddannelsessektoren og erhvervslivet
Microsoft tror på, at teknologi, og herunder også teknologi understøttet af kunstig intelligens (AI), ikke alene kan hjælpe en presset uddannelsessektor, men også kan inspirere til nysgerrighed, kreativitet og nye opdagelser.
I en undersøgelse fra 2023 foretaget af Manpower Group udtaler 77 procent af arbejdsgiverne, at de har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Arbejdsgivere søger både tekniske og bløde kompetencer, herunder selvdisciplin, problemløsning og kritisk tænkning. Mange af de jobs og stillinger som vores unge skal ud i efter skolen findes måske ikke i dag, og derfor er det vigtigt at udstyre dem med de færdigheder, som de skal bruge i omskiftelig fremtid.
Helt konkret anslås det, at omkring 85 procent af de job, som de unge skal ud i inden 2030, endnu ikke eksisterer. Vi er enige med DI og ITB om, at sociale og fysiske fællesskaber er afgørende for børns udvikling, og at teknologi i skolen udelukkende skal bruges der, hvor den understøtter undervisningen, og skaber bedre læring for børnene. Børn og unge skal beskyttes mod skadeligt indhold, misinformation og afhængighedsskabende algoritmer, og de skal samtidigt rustes til at navigere reflekteret og kritisk i en digital verden.
Dette kræver at vi gentænker de kompetencer og færdigheder som vi underviser og eksaminerer vores unge i i skolen. Helt konkret er der behov for at overveje scenarier for hvordan teknologi – herunder også AI – kan bruges i undervisningen til at understøtte elevernes individuelle læring og kritiske tænkning.
På samme måde skal lærere og undervisere klædes på og udstyres med værktøjer til at udnytte det positive potentiale i teknologien og minimere risici ved skyggesiderne. En effektiv vej til at opnå denne faglighed, er at ved at indføre Teknologiforståelse som fag i grundskolen. Det kan ikke gå hurtigt nok.
I Microsoft ønsker vi at være med til at skabe de bedst mulige rammer for vores børns fremtid, og udvikle teknologi på en sikker og ansvarlig måde. Derfor samarbejder vi tæt med den danske uddannelsessektor, kunder og myndigheder for at finde de rigtige anvendelsesmuligheder for teknologi i undervisningen.
Ansvarlig anvendelse af EdTech baseret på Clio Onlines erfaringer
Som en pioner inden for EdTech (Education Technology) herhjemme, vil jeg påstå, at EdTech har revolutioneret uddannelsessektoren siden 2006, hvor jeg var med til at grundlægge det digitale undervisningsforlag, Clio Online.
Selvom skærmen i øjeblikket er lidt af en syndebuk, må jeg minde om, at uden elevers og læreres erfaring med digitale redskaber, ville vi have været fuldstændig fortabte under Corona-lockdowns. Men erfaringerne fra Clio Online kan guide os mod en ansvarlig anvendelse af teknologien.
Clio Online revolutionerede grundskolens undervisning ved at udnytte internettets mange muligheder. Forskellen fra traditionelle tekstbøger var, at Clio Onlines indhold altid kunne opdateres med den nyeste viden. Teksten blev suppleret med videoer, lyd og billeder for at skabe en multimodal læringsoplevelse.
Denne tilgang skabte en dynamisk læringsproces, hvor eleverne kunne engagere sig i og diskutere aktuelle nyheder i realtid og relatere dem til historien. Elevernes kritiske tænkning og evne til at se sammenhænge mellem fortid og nutid blev styrket gennem denne tilgang. Differentieret undervisning var en anden nøglefaktor for Clio Online. Ved at tilpasse tekster til forskellige sværhedsgrader og inkludere funktioner som højtlæsning, blev det muligt at imødekomme elevernes individuelle behov.
Implementeringen af Dyslexie-skrifttypen gjorde desuden læsning mere tilgængelig for ordblinde elever. Erfaringerne fra Clio Online viser os vigtigheden af at fokusere på differentiering og inklusion i EdTech. Teknologien bør være et redskab til at imødekomme forskellige elevgruppers behov og skabe en mere engagerende undervisning. Vi skal bruge teknologien, når det giver mening, og kun der.
Vi må nemlig huske, at teknologi aldrig bør erstatte den menneskelige interaktion. Lærerne spiller stadig en afgørende rolle i at facilitere og guide læringssituationen, og vi skal ikke sidde bag skærmen som zombier. EdTech skal ses som et supplement, der beriger undervisningen og støtter lærernes indsats – og aldrig som en digital sut.
EdTech kan spille en afgørende rolle, hvis vi husker på en række principper
De vigtigste principper er:
- Samarbejde mellem interressenter: EdTech-virksomheder skal samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, politikere og andre relevante interessenter for at udvikle og implementere teknologiløsninger, der imødekommer samfundets behov og udfordringer, og dermed sikrer en positiv indvirkning på uddannelse og arbejdsmarkedet.
- Etisk design og kompas: Løsningerne skal være funderet på etiske designprincipper, der fokuserer på at fremme brugernes velfærd og beskytte deres privatliv. Dette indebærer at undgå udnyttende og manipulerende funktioner samt sikre, at teknologien er inkluderende og tilgængelig for alle uanset evner eller baggrund, og fx gennem forskellige læringsstile.
- Databeskyttelse og sikkerhed: EdTech-virksomheder skal beskytte brugernes personlige oplysninger og sikre deres sikkerhed. Løsninger bør være transparente, og brugerne skal have kontrol over deres data, samt gøres opmærksomme på deres rettigheder med information om, hvordan deres oplysninger indsamles, opbevares og anvendes med klare retningslinjer for praksis.
- Udvikling af digitale kompetencer: EdTech bør prioritere at fremme digital kompetence blandt undervisere og studerende, arbejdsgivere og ansatte. Hvordan man navigerer, kritisk vurderer og bruger teknologi effektivt og ansvarligt, samt udvikler digitale færdigheder – digital teknolgiforståelse – og sætter brugerne i stand til at træffe informerede beslutninger om brugen af teknologi.
- Evaluering og udvikling: EdTech-løsninger skal løbende evalueres for at sikre, at de opfylder deres formål og leverer værdi til brugerne. Det kan være resultater, brugerfeedback, forskning og data om anvendelse og adfærd for at identificere områder med plads til forbedring.
Lad os høste gevinsterne ved digital læring
Alle uddannelsesinstitutioner og virksomheder står ved en skillevej. Skal vi holde fast i velafprøvede analoge metoder til læring og undervisning, eller skal vi udvikle læringen og i stigende grad gøre brug af muligheder, som digital læring tilbyder? I DI Digital ser vi flere grunde til at gå i en mere digital retning. For det første bliver verden kun mere digital, og det viser sig også ved, at stadig flere virksomheder ansætter medarbejdere til at varetage it-relaterede opgaver (Digitalisering – Danmarks Statistik (dst.dk).
For det andet er brug af teknologi i undervisningen med til at skabe en mere tidssvarende undervisning, der sikrer, at fremtidens arbejdsstyrke har de grundlæggende kompetencer, der skal til for at kunne varetage de mange jobs, der uundgåeligt vil forudsætte grundlæggende eller avancerede digitale kompetencer. Samtidig åbner digitale læreingsplatforme f.eks. for muligheden for at tilpasse undervisningen til enkelte elever, så de stærke elever bliver udfordret, og de svage elever får mulighed for at træne i deres eget tempo.
For det tredje står virksomhederne foran en gigantisk opgave, når det kommer til efteruddannelse. For det er ikke kun de unge mennesker, som ser ind i et digitalt arbejdsliv. Både ledelse, medarbejdere og organisationer skal holde sig ajour med de nyeste teknologier og tilegne sig nye digitale kompetencer, så både erhvervslivet og samfundet kan høste gevinsterne ved de digitale muligheder. Digitale læringsmidler er et vigtigt element i efteruddannelse, da det gør det mere tilgængeligt, fleksibelt og kan øge læringsudbyttet for medarbejderne.
Den digitale udvikling fortsætter, om vi er klar eller ej, så lad os bruge digital læring – ikke overalt, men præcis der, hvor den kan løfte kvaliteten af skolernes undervisning og virksomhedernes efteruddannelse af medarbejdere.
