Sponseret indhold

En national vækstplan på vandområdet er en forudsætning for eksport og bæredygtighed

Mads Helleberg Dorff, Chef for DI Vand

Af:

I DI Vand glæder vi os til ”Den Store Vanddag” den 25. maj, hvor vi fejrer vores medlemmer på tværs af teknologileverandører, rådgivere, forsyninger, entreprenører og andre. Gennem deltagelse af miljøministeren, politikere, Kinas ambassadør samt repræsentanter fra Nederlandene søger vi at blive inspireret og skabe medvind for en national vækstplan på vandområdet. Med nedenstående artikel forsøger jeg, at udlægge konteksten for nødvendigheden og mulighederne med en sådan plan.

Skrevet af: Mads Helleberg Dorff, Chef for DI Vand (Dansk Industri Vand)


Over hele verden er mennesker udfordret af for lidt vand, urent vand eller for meget vand i form af oversvømmelser. Udfordringerne bliver forværret af klimakrisen, befolkningsvækst og stigende ulighed.
Tallene taler deres eget tydelige sprog. Ifølge FN udledes 80 pct. af verdens spildevand urenset og i 2025 vil halvdelen af klodens befolkning leve i områder med væsentlige udfordringer i form af stigende vandmængder, lange tørkeperioder og urent drikkevand. 

Den globale vandkrise rykker også tættere og tættere på Danmark. Ikke kun i krydsfeltet mellem tørke og ekstreme vandmængder, men eksempelvis også i form af en stigende mængde målbare miljøfarlige stoffer som f.eks. PFAS såvel som et presset vandmiljø ved kyster og fjorde.  

Men også indirekte rammer vandkrisen Danmark, når udfordringerne med vand fremprovokerer konflikter, krige og migration i Europas nærområder – eller når vandkrisen påvirker den økonomiske vækst hos vores handelspartnere.  Vand forstået som drikkevand, spildevand og klimatilpasning er også kommet højere på den globale politiske dagsorden. Det var UN Water Conference i FNs hovedkvarter i New York tilbage i marts et flot bevis på. Den første store FN konference om vand i 50 år. Tilsvarende er meldingerne fra de årlige forhandlinger om klima, hvor den kommende nr. 28 finder sted i de Forenede Arabiske Emirater: Vandkrisen kommer til at spille en nøglerolle for fremtidige klimaaftaler. 

Et lederskab under pres
Danmark har et ofte overset internationalt lederskab på vandområdet. Der bliver kigget til Danmark for at finde løsninger på verdens vandkrise. Vi har den nødvendige teknologi til at sikre adgang til rent vand og sørge for en bæredygtig udnyttelse af spildevand til energi og andre ressourcer. Vi har flest vandpatenter pr. indbygger i hele verden, og på tværs af Europa har Danmark den største eksport af vandteknologi og rådgivning pr. indbygger. Men vores styrkeposition er under pres – vi sakker bagud.

Mens det internationale marked og behovet for bæredygtige løsninger ekspanderer voldsomt, har vi ikke øget vores eksport i tilsvarende grad. Vi ser ikke ud til, at kunne indfri målet om en eksport af vandteknologi og rådgivning på 40 mia. kr. i 2030 som fastsat i den offentlige eksportstrategi for vand. Tilsvarende gælder den politiske aftale om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. Her skal vi gevaldigt op i gear og udvikle og implementere nye løsninger, der kan reducere udledningen af lattergas og metan, som er to meget skadelige klimagasser, hvis vi skal nå i mål. Derudover kommer udfordringerne med at finde bæredygtige løsninger på de miljøfarlige stoffer i vores drikkevand og vandmiljø. 

Den manglende understøttelse af den danske styrkeposition på vandområdet er også ”bad business”. For vandteknologi og rådgivning er en forretningsmulighed for Danmark, som kan skabe arbejdspladser og finansiere velfærd ind i fremtiden. Det er det allerede, men det økonomiske potentiale er enormt. Verdensbanken skønner, at der skal bruges mindst 3.000 mia. kr. årligt i udviklings- og vækstlande, for at indfri det mest basale i Verdensmål nr. 6 om ”Rent Vand og Sanitet”. 

Derudover kommer en overset økonomisk bombe – eller kæmpe forretningsmulighed for Danmark. Den offentlige vandinfrastruktur i de industrialiserede lande lider af et enormt investeringsefterslæb. USA er et godt eksempel herpå, men det er ikke meget forskelligt i andre industrialiserede og demokratiske lande. Den amerikanske ingeniørforening har beregnet at alene i det enkelte år 2019 var der et hul på 500 mia. kr. Akkumuleres de manglende investeringer over årene nås et astronomisk højt beløb, som amerikanerne må investere for at holde deres vand- og spildevandssystem kørende. Hertil kunne tillægges investeringer i klimatilpasninger, vand-
effektivitet i industrien såvel som vand til energiproduktion.  

Der er altså rigtig mange gode grunde til, at danske politikere og beslutningstagere skal tage styrkepositionen på vandområdet seriøst. Danmark er ikke ”fremme i bussen”, når det angår ambitiøs regulering til at sikre udvikling af nye løsninger på vores vandrelaterede miljøproblemer. Danmark er slet ikke ”i bussen”, når det omhandler prioritering af vand i udmøntningen af offentlige grønne støttekroner. 

Der er behov for en genstart. Nærmere betegnet en vækstplan. 

En genstart på vandområdet
Den af daværende S-regering i 2021 lancerede eksportstrategi kan ikke stå alene. Fra DI Vand mener vi, at der bør igangsættes et politisk arbejde med etablering af en national vækstplan, der skal ligge under regeringens Globaliseringsstrategi. En vækstplan, der ikke bare skal understøtte eksportstrategien, men også sektorens mange andre udfordringer, mål og muligheder. For der er så mange andre udfordringer og i øvrigt rider eksportstrategiens målsætning på et stærkt og innovativt hjemmemarked, som kan demonstrere bæredygtige løsninger. Derfor: En plan som fokuserer regulering, styrker rammevilkårene, herunder forskning og udvikling, men som også sikrer, at vandområdet koordineres bedre og tænkes mere tværgående på tværs af de politiske system. I DI Vand har vi allerede mange gode forslag og ideer, men vi glæder os også til Den Store Vanddag, hvor vi kan blive inspireret og skabe medvind for en national vækstplan på vandområdet.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...