Fra 2024 bliver det lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om tre dimensioner af bæredygtighed; miljø, det sociale område herunder menneskerettigheder samt ansvarlig selskabsledelse (ESG). De nye regler, der i første omgang rammer større virksomheder, sender ringe i vandet gennem hele erhvervslivet, der skal have fokus på, at ESG bliver den nye ABC. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, giver sit bud på, hvad virksomhederne skal være opmærksomme på.
EU sætter med det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der træder i kraft fra 1. januar 2024, høje standarder for erhvervslivets sociale og miljømæssige ansvarlighed. Virksomhederne skal være frontløbere ikke blot for den miljømæssige bæredygtighed, som vi kender den, men også for en social grøn bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse. Ønsket er større gennemsigtighed, hvilket betyder, at samfundet og forbrugerne med afrapporteringen nu får indblik i, hvordan virksomheders aktiviteter tager hensyn til klima og miljø, arbejdstagerrettigheder og social ansvarlighed i hele forsyningskæden, menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsledelse.
”CSRD er en vigtig brik, fordi direktivet kommer til at skabe mere gennemsigtighed og er første skridt til at holde virksomheder ansvarlige. Dog havde vi gerne set, at der havde været mere fokus på virksomheder, der arbejder i kakaoindustrien og i tekstilbranchen, fordi de brancher er kendt for at have store udfordringer med bæredygtighed,” siger Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, og hun uddyber:
”Direktivet erstatter det tidligere direktiv om ikkefinansiel rapportering fra 2014 og forbedrer reglerne på flere områder. Før var det kun virksomheder med mere end 500 ansatte, der skulle afrapportere. Det nye direktiv betyder, at virksomheder med mere end 250 ansatte, nu er omfattet. Desuden er kravene til afrapportering blevet skærpet, før var indberetningen om klima og miljø af meget svingende kvalitet. Så det er på høje tid at få ryddet op.”
Dansk erhvervsliv skal ændre kurs
Med CSRD ønsker EU, at erhvervslivet får en mere ansvarlig tilgang til ressourcer (arealanvendelse, vand, råstoffer, muldjord etc.), belaster klimaet mindre, forurener mindre, begrænser ødelæggelsen af natur, sikrer ordentlige arbejdsforhold gennem hele værdikæden samt sikrer gennemsigtighed og antikorruption m.m. I det nye direktiv er kravene derfor strammet betydeligt op på afrapportering omkring miljø og klima, sociale rettigheder, governance, højrisiko-sektorer med mere, og der skal også laves uafhængige audits.
”Direktivet er lov og ikke en venlig henstilling. Erhvervslivet skal se det her som en mulighed for langsigtet at styrke økonomien og konkurrenceevnen. Front runnerne i erhvervslivet bør organisere sig og sikre, at ingen virksomheder går under radaren og fortynder syren, hvilket vil undergrave forretningsgrundlaget for de virksomheder, der lever op til reglerne i ESG-rapporteringen,” siger Margrete Auken og uddyber:
”Det betyder, at visse brancher skal gøre op med den mentalitet, at man ikke må diskutere, hvad andre virksomheder gør, for så ender vi på katastrofekurs.”
Behov for mere gennemsigtighed
Margrete Auken understreger, at CSRD ikke kan stå alene, fordi direktivet er en del af et økosystem, der spiller sammen med mere specifik lovgivning på miljø og arbejdsmarkedsområderne.
I EU er der i øvrigt flere tiltag på vej som Directive on Empowering Consumers for the Green Transition og Green Claims Directive, der begge handler om at give forbrugere bedre vilkår for at kunne vælge de mest bæredygtige alternativer samt sætte en stopper for greenwashing.
