Sponseret indhold

Det er tid til at tænke udenfor murene

Af:

Fremtidens hjem er meget mere end en bolig. Det er et helt selvforsynende økosystem, der integrerer intelligent software med elektrificering og lokale energikilder. Men alt for få danskere er bevidste om deres muligheder, mener energioptimeringsekspert, som opfordrer branchen til at tage fælles affære.

Skrevet af Thomas Andersen, Vice President, Energy Management, Schneider Electric


Vi ser ind i en tredobling af elforbruget over de næste årtier, og det forventes, at efterspørgslen på el kommer til at overstige produktionskapaciteten, hvis ikke der sættes drastisk ind. Energieffektivisering er derfor alfa og omega, hvis vi vil undgå at skulle kæmpe om energien – ikke bare med fjerne fjender som Rusland – men også med naboerne i vores lokalområde. Der er heldigvis meget, vi kan gøre for at undgå den situation. Den mest optimale løsning er at gøre hjemmet til en selvforsynende energikilde. 

Og her tænker jeg ikke på krydderurtebed i forhaven eller tomater i drivhuset, men på solceller, ladestandere og varmepumper. Installationer, som alle sammen kan indgå i og bidrage til intelligent energiproduktion- og styring. Vi er allerede godt på vej. Over det seneste år har danskerne for alvor fået øjnene op for deres eget energiforbrug, godt hjulpet af de heftigt stigende energipriser og de voldsomme brande og hedebølger, der prægede Europa denne sommer, og som gjorde konsekvenserne af klimaforandringerne meget virkelige og nære. Men der er stadig langt til mål og mange lavthængende frugter at høste. 

Danskerne har fået øjnene op for det smarte hjem 
For blot ganske få år siden var interessen for værktøjer til at spare på energien i hjemmet til at overse. Faktisk viste en undersøgelse, vi fik foretaget af YouGov, at kun en tredjedel af danske boligejere fandt energioptimering relevant. Også selvom undersøgelser viste, at et gennemsnitshjem med to voksne og to børn let kunne spare 15 procent af elregningen ved at investere i et smart home-system. Sådan er det ikke længere. Fra 2021 til 2022 har vi næsten fordoblet vores salg af smart home-systemet Wiser, der gør det muligt at integrere energiovervågning med styring af blandt andet radiatorer, sensorer og belysning. Det er meget positivt. 

Men vi skal tænke større endnu – helt udenfor boksen og husets fire vægge. For der er meget mere at komme efter, når det gælder digitalisering og intelligent styring af vores private matrikler. Både i forhold til økonomiske besparelser, CO2-udledning og udnyttelsen af vores elnet.  

Se din matrikel som et økosystem 
For én ting er den energireduktion, vi kan hente ved at blive bevidste om vores behov og lære at styre og justere vores forbrug derefter. Noget andet er den mulighed, vi har for aktivt at bidrage til elnettet ved selv at producere og lagre energi på vores matrikel. Fx ved at installere solceller på taget, en ladestander til elbilen eller en elektrisk varmepumpe, der kan tale sammen med husets smart-system og det centrale elnet. Den kombination af digitalisering og elektrificering kalder vi ’Electricity 4.0’. 

På den måde bliver vores matrikel et helt lille økosystem, der kan forsyne sig selv og hjælpe med at aflaste det centrale elnet, som derved bliver bedre rustet til at håndtere den øgede grad af elektrificering og Power-to-X, der er behov for, hvis Danmark skal nå sine grønne omstillingsmål. Som en ekstra bonus er der mange penge at hente for den enkelte boligejer, som kan lagre energi lokalt og trække på den, hvis der er behov for at bruge strøm i de dyre peak-perioder. 

På nuværende tidspunkt er der desværre intet i bygningsreglementet, der forholder sig til software og elektrificering, hvilket nok er en af grundene til, at det fortsat er ganske få danskere, der tænker i de baner. Men uden boligejernes bidrag kommer vi hverken i mål med den grønne omstilling eller sikkert gennem energikrisen. I fraværet af en politisk indsats hviler ansvaret for at informere danskere om deres muligheder nu på os i branchen. Vi skal oplyse borgerne om, at de selv sidder med nøglen til at sikre egen elforsyning, minimere elregningen og bidrage til udbygningen af et mere bæredygtigt elnet. Og den nøgle hedder Electricity 4.0. Det er vigtigt, at vi påtager os dette ansvar nu – både for klimaets, samfundsøkonomiens og den enkelte danskers skyld.  

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...