Sponseret indhold

Behov for hurtig myndighedsindsats i forhold til kommende EU-regler for kritisk infrastruktur

Af:

Ny kortlægning fra Industriens Fond om NIS2-direktivets betydning for erhvervslivet viser, at der venter omfattede virksomheder store regelkrav. Dansk Erhverv opfordrer derfor myndighederne til hurtigt at komme på banen, så virksomhederne rustes bedst muligt til overgangen til de nye regler.

Industriens Fond har netop offentliggjort en ny kortlægning, der viser, at 1.079 virksomheder skal leve op til en nye krav om informationssikkerhed, som er på vej fra EU i det såkaldte NIS2-direktiv. Kravene skal sikre, at virksomheder, som er en del af kritisk infrastruktur, er bedre rustede til at modstå cybertrusler.

”Der er et kæmpestort behov for at gøre vore samfund mere robust overfor cybertrusler. Den nye kortlægning fra Industriens Fond, som vi i Dansk Erhverv har bidraget til, viser, at det er virkelig vigtigt, at vi får de danske myndigheder hurtigt på banen og samtidig har god dialog med dem og erhvervslivet, så vi undgår, at virksomheder, der har aktiviteter i flere sektorer, skal forholde sig til flere forskellige lovtekster. I det hele taget er det vigtigt, at vi hjælper virksomhederne og sikrer en implementering, der er effektiv og overkommelig. I det første NIS-direktiv var 15 virksomheder omfattet, så det er en kæmpe stigning i antallet,” siger vicedirektør i Dansk Erhverv Casper Klynge.

Nye brancher bliver omfattet
Nogle af de virksomheder, som skal leve op til kravene i NIS2 er allerede omfattet af det første NIS-direktiv, der blev implementeret i Danmark i 2018, men med opdateringen omfattes en række nye sektorer. Dermed bliver de opdaterede krav en omfattende mundfuld for mange danske virksomheder.

”Blandt vores medlemmer er der flere brancher, som skal leve op til de nye krav. Det gælder blandt andet fødevare- og detailbranchen, og det gælder virksomhederne, der leverer Danmarks digitale infrastruktur. Derfor tager vi blandt andet fat på en dialog med teleselskaberne og de danske myndigheder om, hvordan vi kommer i mål med en god implementering af de nye regler her, og vi afholder informationsmøder målrettet forskellige brancher i samarbejde med nogle af landets førende eksperter, og det kan særligt være vigtigt med råd og vejledning til de 36 pct. små virksomheder, der omfattes af det nye direktiv,” siger Casper Klynge.

Behov for hurtig myndighedsindsats
Der fortsat nogle usikkerheder om, hvordan de konkrete regler kommer til at se ud i Danmark. Det er også i sidste ende de ansvarlige myndigheder, der skal udarbejde lister med de virksomheder i Danmark, der underlægges de nye regler. 

”Vi vil meget gerne have de danske myndigheder på banen så hurtigt som muligt. Vi rådgiver en lang række virksomheder lige fra fondsmæglere til boligselskaber, som ringer for at få vores vurdering af, om de bliver omfattet af de her regler. Vi har heldigvis ofte mulighed for at hjælpe dem videre, men i sidste ende kan vi ikke sige noget definitivt. Derfor opfordrer vi de danske myndigheder til at få startet den officielle kortlægning hurtigst muligt, så virksomhederne kan få klar besked på, om de er omfattet,” siger Casper Klynge.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...