Lagkagehuset og Domino’s slår dørene op i den nye bydel Rødovre Port

Af:

Lagkagehuset og Domino’s har netop slået dørene op for deres nye butikker i den nybyggede bydel Rødovre Port, og snart følger et supermarked trop. Ligesom med byggeriet, går det fremad med udlejningen af de 15 erhvervslokaler i nybyggede Rødovre Port. Der er nu syv ledige lejemål i størrelsesordenen 72-800 m2 samt et lækkert og specielt kontorlokale på knap 600 m2, som er placeret over gangbroen over Tårnvej. 

I løbet af det seneste år er der skudt en hel ny bydel i vejret i Rødovre, nemlig Rødovre Port. Det store byggeprojekt på samlet 37.500 m² rummer mere end 500 studie- og familieboliger, 15 erhvervslejemål og 200 parkeringspladser. Flere af erhvervslejemålene er allerede udlejet til velkendte brands, heriblandt Lagkagehuset og Domino’s, og der er også snart et supermarked, en køreskole og kontorlejere på vej. 

Indbydende indkøbsområde lige ved Rødovre Station
Gefion Group står bag udviklingen af området ved Rødovre Station, og erhvervsmæglervirksomheden La Cour & Lykke står for udlejningen af erhvervslokalerne. De fire første lejemål er udlejet, så der nu er otte lejemål tilbage i størrelsen 72 m2 op til ca. 800 m2. Kristian Hartmann, partner i La Cour & Lykke fortæller: 

”Det går fremad med udlejningerne, og det er en supergod start at så prominente virksomheder, som Lagkagehuset og Domino’s kan se det store potentiale i området. Det nye kvarter vil være centreret om Strædet, som vil fungere som områdets hovedgade med supermarked, butikker og spisesteder. Naturen vil være integreret i Rødovre Port med grønne plantebede og træer, og det kommer til at give en skøn urban atmosfære. Det bliver et indbydende indkøbsområde med alt det, man behøver.” 

”Strædet ligger lige ved siden af Rødovre Station, hvor der dagligt er heftig mennesketrafik fra morgen til aften. Der opføres en gangbro over Tårnvej, så de mange boliger på vestsiden af Tårnvej også vil være naturlige brugere af de mange nye butikker, og området vil være tæt forbundet med både børnehave, skole og gymnasium, så området kommer til at rumme folk i alle aldre. Der er også et flot, nyindrettet kontor på 593 m2, der meget specielt er placeret over gangbroen over Tårnvej. Her er en helt unik mulighed for at sidde og arbejde over vejen lige ved Rødovre Station og med p-kælder lige under.”

Nuværende lejere er tilfredse
Lagkagehuset flyttede ind i Rødovre Port den 1. december 2022 og slog dørene op for bagerbutikken med tilhørende caféområde. Jesper Mark Dixen, kommerciel direktør, Lagkagehuset, fortæller: 

”Vi er glade for de gæster, som vi har hos Meny i Rødovre, men vi har haft et ønske om at åbne endnu en butik i den sydlige del af Rødovre, og så har vi haft et ønske om at kunne tilbyde borgerne i Rødovre en bagerbutik med tilhørende café og udendørs siddeområde. Netop dét, er der mulighed for i den nyopførte bydel Rødovre Port. Derudover er det lige ved stationen og nemt at komme til, uanset om man er gående, på cykel, i bil eller med toget.”

”Vi har oplevet, at folk har taget godt imod vores åbning i december, på trods af at folk lige skal finde frem til området, som stadig ikke er færdigetableret. Vi ser derfor frem til, at byggeriet bliver færdiggjort og supermarked og de andre erhvervslokaler udlejes, så endnu flere begynder at bruge det nye område.”

Ideel placering
Også Domino’s Pizza har åbnet en ny butik i nybyggeriet. Philip Espersen, Store Development Manager hos Domino’s Danmark, siger: ”Fra første gang vi besøgte Rødovre Port, var vi klar over, at placering var ideel for os. Der er en fantastisk mulighed for at levere til en blanding af mennesker i Rødovre med alt fra studerende, familier og pensionister. Fra tidligere åbninger ved vi, at vores forretning passer ind i det mangfoldige miljø. Derudover har vi rimelig specifikke krav til en ny butik, og alle dem levede nybyggeriet i Rødovre op til. Nu glæder vi os til, at byggeriet bliver helt færdigt, og at der kommer endnu mere gang i gaden i Rødovre.” 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...