Mod til at være inkompetent

Af:

Af Evabeth Mønster, foredragsholder og moderator

Verden omkring os accelererer med nye risici, uventede agendaer og modstridende interesser. Fremtiden udfordrer vores kompetencer og forpligter os til at lære nyt.
Alle organisationer har brug for ledere, der har mod til at lede og lære i en hverdag med krav om smarte løsninger, hurtig implementering og uforudsigelighed.

Det er naturligt, at vi ønsker at fremstå kompetente, betydningsfulde og være afholdte. Vi frygter at blive ydmyget, ignoreret og afvist. Frygten for at fremstå inkompetent bremser os i at udvikle os. Det kræver mod at udvikle nye tankevaner, følelsesmønstre og handlinger. Du skal være villig til at besejre din personlige autoadfærdspilot og acceptere og respektere, at der løbende er noget, du ikke ved eller kan.

I hjernen findes et lille område amygdala eller mandelkernen, som håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Når du føler usikkerhed, fare for social eksklusion eller statustab, reagerer den lynhurtigt. Den overtager styringen for at beskytter dig. Det betyder, at du gentager det, som du plejer at gøre.

Det er vigtigt, at du tager magten over amygdala, mens du udvikler nye kompetencer, så du kan være usikker og inkompetent, når du træner nye holdninger og færdigheder. Det forebygger, at du fortsætter med at køre i dit gamle vanespor.

Mod til at lede efter svar
Ledelse kræver mod. Mod til at tage ansvar og til at søge efter troværdige svar. Stil spørgsmål til din egen ledelse: Har jeg de kompetencer, som min organisation er bedst tjent med? Har vi i teamet de kompetencer, som sikrer virksomhedens værdier i fremtiden?
De rigtige kompetencer i den rigtige mængde? Hvis vi har, bruges de så bedst muligt? Drøfter vi oprigtigt de områder, hvor vi er inkompetente og har behov for at udvikle os?

Forsvarsmekanismer forvrænger realiteten og reducerer kvaliteten af det, du gør og tænker. Bruger du forsvarsmekanismer, så dæmper du din angst for at erkende, at du er inkompetent.

Flyt kikkerten fra det blinde øje, stil skarpt og se indad. Udfordr dig selv og reflekter over, hvordan du reagere, når du møder modstand og kritik. Mod handler om, at du gør gavn for din organisation, ej kun for dig selv. Stil spørgsmål, der lærer dig noget nyt. Giv plads til at diskutere tingene, uden at du bruger din organisatoriske magt til at trumfe kritik og nye initiativer.

Tal om det, der er svært og alvorligt. Vær ærlig og vis sårbarhed. Slip fodfæste og kontrol for en stund. Også når det kan blive farligt for relationen.
Frygten for at slippe kontrollen medfører, at du kommer til at se sagen fra en snæver vinkel. Den slører din opmærksomhed og værdifuld viden går tabt. Kontrol er en følelse, du kan styre.

Mod til følelser
Ledelse er at erkende de følelser, der er på spil og have mod til at rumme frygten for at blive afvist. Min erfaring er, at ledere har brug for at udvikle mod til at være i kontakt med deres følelser. Vær åben og nysgerrig på dig selv og afdæk hvilke følelser, der påvirker dine valg og din ledelsesstil. Benægter du dine følelser, er du ikke en hel person.

Det er ikke nok, at du føler dig modig eller tænker dig til, hvad du bør gøre. Der skal handling til. Forandringen kommer først, når du øver dig. Du lærer kun nyt, når du er nærværende og aktiv. Du overvinder frygt og usikkerhed og bliver mere kreativ. Din indre motivation vokser. Du opnår nye resultater og styrker din personlighed og livglæde.

Mod er en sammensat proces med forskellige modstridende kræfter. Mod opstår, når du besejrer dine indre barrierer og bruger din viljestyrke til at gøre noget værdifuldt for andre.
Det er et stort potentiale i at have mod.

Læs udgivelsen i sin helhed elektronisk:

Moderne Ledelse

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...