Fintech for alle!

Af:

Skrevet af; Thomas Krogh Jensen, Direktør i Copenhagen Fintech


Jeg har i år 30-års jubilæum i den finansielle sektor. Én af de (få?) fordele ved dette er, at jeg efterhånden har oplevet en del økonomiske kriser – og overlevet. Dot-com boblen i starten af 00’erne og senere den finansielle krise som de to mest betydelige. Det gjorde ondt.
Det var hårdt og det var lærerigt. Min første leder fortalte mig, at ”det er gennem kriser man udvikler sig Thomas”. 

Jeg har også været en del af mange transformationer i sektoren drevet både af regulering, nye forretningsmodeller og ændrede kundeforventninger i kombination med indførsel af ny teknologi og digitalisering. Også lærerigt og udviklende. En pandemi, krig i Ukraine, globale spændinger og galopperende inflation, har for alvor sat gang i forudsigelserne om en egentlig krise. ”En recession er vores hovedscenarie for euroområdet,” lyder det blandt andet fra Morgan Stanley.

Flere af verdens største tech-selskaber – med Meta (tidligere Facebook) blandt de første og største – har i øjeblikket meget travlt med at tilpasse sig en ny økonomisk virkelighed. En virkelighed, som allerede nu betyder fyringer i titusindvis. Ifølge Børsen er der blevet vinket farvel til 50.000 ansatte i tech-branchen i november. Også i Danmark har vi set (fin)tech selskaber tilpasse organisationen og fyre. En ny virkelighed og for nogen en brat opvågning til et meget anderledes økonomisk klima. 

På trods af dette, så er det min fornemmelse, at vi lige nu står overfor den mest spændende og udviklende tid for de mange innovative fintech iværksættere og virksomheder. Efter mange år hvor det kun har gået én vej: fremad og op (målt på investeringer og antal nye virksomheder), så er vi nu på vej til en mere normal tilstand. 2022 bliver – investeringsmæssigt – mindre end 2021, men stadig på niveau med 2020 som også var et godt år. Investorerne står ikke længere i kø. Der er større fokus på en klar vej mod mere bæredygtig og lønsom vækst. Nok en sund udvikling vil de fleste mene. 

Fintech – eller finansiel teknologi – er ikke en ny ”ting”. Simcorp – stor dansk børsnoteret fintech selskab – blev grundlagt i 1971 og der er mange andre eksempler. Mobilepay er nok det bedste eksempel på en fintech løsning som alle kender og som de fleste danskere nok ikke kan forestille sig at undvære. Fintech har dog primært været forbeholdt den finansielle sektor. Finansiel teknologi har gjort det nemmere og bedre for finansielle institutioner og deres kunder. 

I Copenhagen Fintech har vi over de sidste par år oplevet en spændende udvikling, som lige nu tager fart. Fintech er interessant for alle virksomheder og brancher – ikke kun de finansielle institutioner. Vi ser finansielle teknologier, produkter og ydelser indbygget i andre platforme. Fra ’køb-nu-betal-senere’ løsninger til både virksomheder og private når der købes ind online til mere end målrettede finansielle tilbud indbygget i de mange bogføringsplatforme som gør livet nemmere for mange små og mellemstore virksomheder. 

I spilindustrien ser vi i stigende grad fintech indbygget – eksempelvis i forhold til betalinger og NFT’er. Mere om det senere. Landbrug og fintech i kombination kan accelerere omstillingen til mere bæredygtig produktion og selv i den mere traditionelle fremstillingsindustri, ser vi interesse i alternative finansieringsmodeller og betalingsløsninger (’pay-per-use’ og krypto valutaer) som kan skabe grundlag for nye innovative forretningsmodeller. Medieindustrien, sportsklubber samt mode og kunst verdenen eksperimenterer med nye måder at aktivere deres brands og ’brugere’ på via NFT’er (“non-fungible token” eller “ikke-fungibel-token”). Et unikt bevis på ejerskab af noget, der ikke er en fysisk genstand, f.eks. digitale filer som kunst, lyd, videoer, ting i videospil og andre former for kreativt arbejde.

Netop derfor ser vi, at fintech vil klare sig igennem den nuværende markedskorrektion, en mere generel økonomisk afmatning og måske kommende recession. Fordi der er tale om en mere fundamental transformation af ikke bare én industri, men en mere grundlæggende ny tilgang til hvordan værdi skabes, opbevares og overføres. En demokratisering af produkter og services. Øget konkurrence gennem nye spillere og en flytning af fokus fra geografi til demografi. Fintech er godt på vej til at blive et nyt dansk eksporteventyr. Det er der allerede mange eksempler på. Resultatet? Øget konkurrenceevne gennem innovation. Vækst og nye arbejdspladser. Helt præcist 4.300 arbejdspladser i 2021.

Det seneste krypto-kollaps illustrerer dog også med al tydelighed vigtigheden af forbrugerbeskyttelse og regulering på områder som potentielt kan have store konsekvenser når det går galt. Det er sjældent teknologiens skyld. Oftest er det spørgsmål om etik og moral. Her har alle interessenter et ansvar – iværksættere, investorer og den etablerede industri. I Copenhagen Fintech er vi optimister på vegne af fintech industrien i Danmark. Vi er bevidste om, at dette er en global bevægelse og vi tror på, at Danmark og Norden har en vigtig rolle at spille. Så betragt dette som en åben invitation til at blive en del af økosystemet. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...