Sponseret indhold

Vinderne af årets ejendomspriser hyldet til ejendomsbranchens topmøde

Af:

Til EJENDOM 2022 blev vinderne af Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Innovation og Årets Bæredygtighedspris kåret.  

DEAS Group kan pryde sig med titlen som Årets Ejendomsvirksomhed, mens Container Living løber med Årets Innovation og PensionDanmark Ejendomme modtager Årets Bæredygtighedspris. Til ejendomsbranchens topmøde den 3. november blev det offentliggjort hvilke tre – af de i alt ni finalister- der havde fået flest stemmer, og derfor kunne modtage årets ejendomspriser og branchens applaus på scenen. Ejendomspriserne uddeles af EjendomDanmark i samarbejde med EjendomsWatch. De hylder og anerkender branchens centrale rolle i samfundet, og ejendomsvirksomhederne som vigtige medspillere i at skabe ideelle rammer for liv, vækst, udvikling og grøn omstilling. 

En ny retning for ejendomsadministration
Modet til at turde pege en ny retning for, hvad ejendomsadministration skal være, har medvirket til, at DEAS Group vandt hovedprisen som Årets Ejendomsvirksomhed. DEAS Group var bl.a. nomineret til prisen, da de er et billede på den kommercielle og teknologiske udvikling, som alle i branchen gennemgår i disse år. Samtidig har de tidligt markeret sig på ESG-dagsordenen, og de tager aktivt del i debatten om fremtidens ejendomsbranche.

”I Norden bruger vi alle mere end 20 timer i døgnet i en ejendom. DEAS Groups grundlæggende værdi er, at ejendomme i langt højere grad skal understøtte måden, vi lever på, og ikke ”blot” være mursten. Vi vil gerne bidrage til at skabe gode rammer – både for vores investorer og lejerne – og samtidig være en afgørende rådgiver blandt andet omkring grøn omstilling, ” fortæller Rikke Lykke, adm. direktør i DEAS Group.  

Hun er både taknemlig og stolt over anerkendelsen fra kollegaerne i branchen og bevidst om, at det forpligter. 

DEAS vandt den afgørende afstemning blandt to andre stærke kandidater – Barfoed Group og Balder Danmark.

Bæredygtigt fyrtårn
Årets bæredygtighedspris gik til PensionDanmark Ejendomme. De har været frontløber på den grønne omstilling og satset på en bæredygtig og social ansvarlig udvikling, opførsel og vedligeholdelse af deres ejendomme med stor succes og forretningsmæssige fordele.

”Hver eneste gang, at vi kan gøre et byggeri mere bæredygtigt, er det godt for miljøet – og derved for os alle sammen. Når vi er så stor en spiller, så har vi et ansvar for at drive udviklingen i en mere bæredygtig retning,” fortæller Marius Møller, som er direktør fra PensionDanmark Ejendomme, og han fortsætter:

”Vi er derfor også enormt glade og stolte over at have vundet prisen, for så er der andre, der har bemærket det ansvar, som vi løfter på bæredygtighedsområdet, og forhåbentlig har vi inspireret andre til det samme.”

NREP og Tetris var ligeledes nomineret for deres bæredygtige initiativer, og selvom PensionDanmark Ejendomme løb med sejren, er de alle forbilleder i en fremtidig grøn omstilling af branchen.

Innovation udvider forståelsen af branchen
Årets Innovation gik til Container Living, der i de seneste år har vist sig som en visionær virksomhed, der har udvidet forståelsen af ejendomsbranchen via containerformatets funktionalitet og flytbarhed. De har skabt en fællesskabsorienteret bæredygtig boform, som understøttes af digitale løsninger og nye teknologier, hvilket har resulteret i høj beboertilfredshed, lavere tomgang og lavere driftsomkostninger. Som adm. direktør Brian Gade  beskriver det, har de udfordret den traditionelle måde at gøre tingene på. Derfor ser han det som en stor ære at modtage Årets Innovation, som han betragter som en anerkendelse fra resten af branchen:

”Når vi er inde og udfordre nogle af de fundamentale ting, er det fantastisk at få at vide, at resten af branchen faktisk også synes, det vi laver, er fedt. Det giver energi, motivation og appetit på at nå de næste mål. ”

To andre innovative og nytænkende kandidater – LifeX og Resights – var også med i opløbet. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Damvig94614
Dansk 3D-print bliver svensk
Intro 2
Byg ledelsesudvikling på styrkerne
A50I6260
Læg frygten på hylden og del dine data

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...