Selv med den bedste vilje kan de traditionelle udbudsprocesser spænde ben for grønne løsninger på byggepladserne. Byggefirmaerne mangler også konkrete anvisninger på, hvad de kan gøre, lyder budskabet fra Bygherreforeningen og to af byggebranchens leverandører. Nye og strammere regler om bæredygtighed træder i kraft ved årsskiftet.
Om to måneder, den 1. januar, træder nye regler om bæredygtighed i byggeri i kraft. Bl.a. vil der være krav om livscyklusanalyser og CO2-loft i alle byggerier over 1000 kvm. Men det er en virkelighed, som mange byggefirmaer ikke forberedt på. Det var det budskab, som to af byggebranchens leverandører planlagde at bringe med til konferencen Green Building København, som blev afholdt i Forum i går, onsdag. Selve konferencen fandt sted efter redaktionens slutning. Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Stark, oplever, at branchen bygger videre på de gamle udbudsrutiner, hvor bygherren giver udbudsmaterialet til en entreprenør, der indhenter tilbud hos leverandørerne. Det ser hun som et problem.
”Processen betyder, at bygherrens ønsker og krav til bæredygtighed ofte bliver udvandet. I sidste ende bliver det prisen, som bestemmer, fremfor de mest bæredygtige løsninger. Som leverandør får vi også ofte meget kort tid til at udfærdige tilbuddet, og så er det fristende at tage, hvad der er på hylderne, i stedet for at bruge tid på at finde alternative og mere bæredygtige løsninger,” siger Britta Korre Stenholt.
Spild ved tomgang opvarmning
Anne Cecilie Lysbo, CMO i GSV, der udlejer lifte og andet materiel, supplerer:
”Branchen skal blive bedre til at vurdere opgaverne. Kan du vælge en mindre, elektrisk maskine til opgaven? Er der penge i budgettet til maskiner, der kører på biobrændsel, så vi kan sænke CO2-udledningen op til 90 pct.? Og så er der adfærden ude på byggepladsen. Du vil blive overrasket over, hvor meget energi der går på tomgang og opvarmning. Bygherren skal blive bedre til at stille krav til CO2-forbruget ude på byggepladsen.”
I Bygherreforeningen mener Peter Fangel Poulsen ikke, at problemet i udbudsfasen alene er et ensidigt fokus på pris, men derimod at bygherrerne ikke nødvendigvis er klar over, hvordan man stiller målbare og relevante bæredygtighedskrav, som også kan genfindes i projekterne og ude på byggepladsen:
Renovering frem for nybyggeri
”De store bygherrer har arbejdet med bæredygtighed i flere år. Du skal være tonedøv som bygherre, hvis ikke du har forstået, at mere bæredygtigt byggeri er fremtiden. Jeg tror, at problemet skyldes, at der ikke bliver sat krav der er tilstrækkelig præcise, og at målsætningerne kan være svære at tjekke både i projekterne og ude på byggepladsen. Hvis vi for alvor skal forandre noget, skal vi se på behovet for at bygge nyt. Vi skal blive meget bedre til at renovere og genanvende bygningsdele. Vi smider alt for meget væk. Det er den helt store debat, vi skal i gang med,” siger Peter Fangel Poulsen, der efterlyser, at staten spiller en mere aktiv rolle.
Han fremhæver, at der er gode erfaringer fra både bygningsreglementet, de nye klimakrav og den frivillige bæredygtighedsklasse, der alle har været med til at skubbe til den grønne omstilling. Også Stark og GSV mener, at staten bør hjælpe til i form af mere lovgivning, der skubber på den grønne omstilling af byggebranchen. Det kan være skattefordele til de husejere, som efterisolerer deres huse eller støtteordninger til bygherrer, der vil gøre en ekstra indsats for at få en bæredygtig byggeplads op at stå, så branchen kan lære af de gode eksempler.
