Sponseret indhold

Strikse bæredygtighedskrav til både lejer og udlejer ved nyt markant kontorprojekt i København

CPH Pulse. Illustration: Holscher Nordberg

Af:

Et tæt samarbejde mellem Skanska som udvikler og udlejer og FLSmidth som ankerlejer betyder, at den kommende flerbrugerkontorejendom CPH Pulse ventes at blive den første DGNB Platin-certificerede kontorejendom i hovedstaden. Det høje bæredygtighedsniveau stiller en række strenge og anderledes krav til både lejer og udlejer på en hidtil uset måde, forklarer Cushman & Wakefield | RED, der har været lejerrådgiver for FLSmidth

I september kunne den svenske udviklings- og entreprenørkoncern Skanska og den danske mine- og cementkoncern FLSmidth offentliggøre, at Skanska investerer 543 millioner kr. i et københavnsk kontorprojekt. Det drejer sig om flerbrugerkontorejendommen CPH Pulse på 16.830 m2. Ejendommen på Havneholmen 2-4 på Havneholmen ved Københavns Havn er anden etape af Skanskas CPH Highline-projekt, som efter planen står færdigopført i slutningen af 2024. Til den tid kan FLSmidth som ankerlejer flytte ind på 13.404 m2 – cirka 80 procent af CPH Pulse. Med flytningen får FLSmidth et nyt domicil med cirka 650 arbejdspladser, og udover et farvel til hovedkvarteret på Vigerslev Allé i Valby betyder flytningen, at koncernen i fremtiden bliver lejer i stedet for ejer af sit domicil.

Bæredygtigt domicil er afgørende 
Særlig én faktor har været afgørende for FLSmidths valg af nyt hovedkvarter – ejendommen skal være bæredygtig. Og det må CPH Pulse i den grad siges at blive, eftersom kontorprojektet forventes at blive certificeret med DGNB Platin, som er det højeste bæredygtighedscertifikat i det danske DGNB-system. Sker det, bliver ejendommen, der er præcertificeret med DGNB Platin, det første kontorbyggeri med platincertificering i København.

– Vi har i hele processen i søgningen efter vores nye domicil lagt stor vægt på bæredygtighed, fordi det er enormt vigtigt for en virksomhed som FLSmidth. Da vi for knap halvandet år siden gik i gang med at screene markedet, var en bæredygtig ejendom blandt vores topprioriteter. Vi ville som minimum have et DGNB Guld-certificeret domicil, men takket være vores forbindelse til og siden tætte samarbejde med Skanska får vi nu et DGNB Platin-certificeret domicil, forklarer Sander Fynboe, der er Vice President, Head of Group Treasury i FLSmidth.

FLSmidth er underleverandør til mine- og cementindustrien, og det er ingen hemmelighed, at koncernen især inden for CO2 og vand har en stor miljøbelastning.

– Desto vigtigere er det, at vores kommende domicil bliver bæredygtigt. Selvom vi ’kun’ bliver lejer, er vi med til at skubbe til den grønne omstilling. Det er også vigtigt, at vi får et bæredygtigt domicil, når vi selv forsøger at presse vores kunder til at være bæredygtige, siger Sander Fynboe forud for grundstensnedlæggelsen på CPH Pulse-byggeriet den 14. november.

Strikse krav til både lejer og udlejer
CPH Pulse får blandt andet solceller på taget, såkaldt grøn beton, ligesom der planlægges genbrug af mursten og stål. En DGNB Platin-certificering stiller dog langt fra kun strikse bæredygtighedskrav til udlejer. For eksempel skal lejer leve op til en bæredygtig indkøbspolitik, når det kommer til ikke-fast inventar og udstyr, for eksempel it-udstyr og møblement. Også når det kommer til energi- og varmeforbrug gælder det om at være bæredygtig. Først skal det forventede forbrug oplyses, og derefter skal det reelle forbrug rapporteres til udlejeren, som så til sidst sender tallene videre til Green Building Council Denmark, der står for certificeringsordningen DGNB.

– Som led i DGNB Platin-certificeringen er vi også i dialog med Skanska om at åbne noget af bygningen op for folk udefra. Det kan være, at kantinen skal sælge kaffe til forbipasserende, eller at en lokal forening, klub eller andre ønsker at leje kantinen eller et mødelokale en aften, nævner Sander Fynboe fra FLSmidth.

Meget mere end CO2 og lavt energiforbrug 
For udvikler, bygherre og udlejer Skanska flugter CPH Pulse-projektet med selskabets forretningsmodel med at bygge bæredygtigt.

– CPH Pulse skiller sig ud ved at være DGNB Platin-præcertificeret som det første kontorbyggeri i København. Desuden flugter
den højeste bæredygtighedscertificering med vores ønske om at være førende inden for bæredygtigt byggeri, ligesom vores lejere kan bruge bygningens høje bæredygtighedsprofil
som branding, siger Skanskas markedschef,
Elo Alsing.

Han fremhæver, at platincertificering handler om meget mere end CO2 og lavt energiforbrug. Certificeringen stiller krav til både udlejer og lejer om anvendelsen af bygningen og materialevalg. 

– Det betyder blandt andet, at det er vigtigt, at udlejer og lejer sammen fastlægger, hvordan ejendommen kan indrettes så fleksibelt så muligt, og om der skal være offentlig adgang for at give noget tilbage til beboerne i lokalområdet. Det kan også handle om det indvendige design, hvor udlejers og lejers valg af overflader, inventar og belysning skal kunne opfylde DGNB-kriteriernes høje miljøkrav for, at vi kan opnå certificeringen, forklarer Elo Alsing.

Bæredygtighed skal være synlig
Skanska og FLSmidth ønsker at gøre bæredygtigheden synlig. Derfor bliver facaden beklædt med genbrugsmursten, og der er planer om at genbruge mursten fra FLSmidths hovedkontor i Valby til udsmykning af ejendommen.

– Vi kigger også på gulve, som har en god historie med genanvendelse, og tanken er, at hele stueetagen med kantine og møderum bliver offentligt tilgængeligt, forklarer Skanskas markedschef.

For at opnå DGNB Platin-certificering kræver det, at et projekt som minimum opfylder 80 procent af kriterierne i platincertificeringen. CPH Pulse, som er Skanska Danmarks allerførste DGNB Platin-projekt, står efter planen opført i 4. kvartal 2024 og afslutter samtidig selskabets mangeårige byudvikling af Havneholmen og skaber sammenhæng i området, hvor især shoppingcentret Fisketorvet er kendt, og hvor i øvrigt Skanska selv har dansk hovedkontor.

Lejere og udlejere med nye krav til hinanden
Erhvervsmægleren Cushman & Wakefield | RED har været lejerrådgiver for FLSmidth i forbindelse med flytningen til CPH Pulse. Her forklarer associeret partner Marie Helms, der er chef for afdelingen for lejerrådgivning, at bæredygtighed er vigtigt for især større, internationale virksomheder i jagten på nye kontorer:

– Bæredygtighed har længe været en vigtig faktor for særligt de større, internationale virksomheder, når de skal finde nye kontorer. Men det er første gang, vi har oplevet en virksomhed, der som FLSmidth har haft det så højt på agendaen, at det har været den styrende faktor ved valg af deres fremtidige domicil.

– Jeg synes, det er interessant, hvordan det at opfylde bæredygtighedskrav fremover fordrer et langt større samarbejde mellem lejer og udlejer i form af drift, datadeling og fælles bæredygtighedsstrategier under kontinuerlig udvikling, siger Marie Helms.

Med DGNB Platin-certificering indgår lejere og udlejere i en ny form for forpligtende fællesskab, hvilket griber ind i begge parters centrale virksomhedsdrift på en hidtil uset måde. 

– Der indgår pludselig mange flere faktorer i en lejekontrakt, end vi har set tidligere. Jeg synes også, det er interessant, at bæredygtighed ikke bare handler om energieffektivitet, men at det også handler om blandt andet social bæredygtighed og at ’give noget tilbage’ til det omgivende samfund; i CPH Pulse ved blandt andet at gøre dele af bygningens faciliteter tilgængelige for offentligheden. I takt med, at ESG-krav bliver mere formaliserede og udbredes til flere og flere virksomheder, vil vi se en helt klar tendens til, at mange flere vil følge i FLSmidths og Skanskas fodspor og vil gå langt for at finde de mest bæredygtige løsninger, siger chefen for RED’s afdeling for lejerrådgivning.

CPH Pulse

Ejendom:
Flerbrugerkontorejendom på Havneholmen 2-4, 2450 København SV

Areal:
16.830 m2 med fællesarealer

Bæredygtighedsprofil:
Præcertificeret med DGNB Platin

Arkitekt:
Holscher Nordberg

Rådgivende ingeniør:
Sweco

Totalentreprenør:
Nordstern (tidligere KPC København)

Ankerlejer:
FLSmidth får 1.-6. etage (80 procent)

Grundstensnedlæggelse:
14. november 2022

Færdigopført:
4. kvartal 2024

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...