PANELDEBAT: Er vores sundhedssektor gearet til fremtidens teknologier?

Du kan ikke gøde en mark med en teske. Eller vande jorden med en kop. Der skal mere til. På samme måde med sundhedsvæsenet. Vil vi af med den akutte mangel på arbejdskraft, kræver det en massiv indsats. Faktisk flere. Danske Regioner har en plan med 12 punkter, som kan bringe os i mål med ventelisterne og bidrage til, at patienterne får en hurtigere og bedre behandling. Her i Sundhed & Life Science zoomer jeg ind på teknologindsatsen. Netop på den teknologiske bane har vi et godt afsæt: Danske hospitaler markerer sig. Syv danske hospitaler er på Newsweeks top-300 med ”World’s Best Smart Hospitals 2023” for deres digitale teknologier som kunstig intelligens, robotter og telemedicin. Men der er brug for at forbedre vores styrkeposition. Tempoet skal markant op. Vi skal udvikle ny teknologi, som for alvor kan frigive tid hos sundhedsmedarbejdere på hospitalerne og ruste os til presset, som kun stiger de kommende år. Udfordringen er stor, for vi bliver flere og flere ældre, som har mere brug for sundhedsvæsenet – og oveni bliver vi færre på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår Danske Regioner sammen med Dansk Industri at etablere ’Teknologifonden for et Sundere Danmark’. Her skal vi drive udvikling, implementere og skalere innovativ teknologi, der styrker sundheden i befolkningen og frigør ressourcer i sundhedsvæsenet, så vores sundhedspersonale har tid til det vigtige: Behandling, omsorg og pleje. Med teknologifonden ønsker vi at sætte skub i en radikal teknologisk omstilling, som skal sikre, at vi får mere sundhed per arbejdstime i Danmark.

Udfordringer er der nok af – men meget kan løses ved brug af ny teknologi. Derfor er det også vigtigt, at vi er gode til at tage ny teknologi i brug i vores sundhedsvæsen. Det sikrer, at patienterne får adgang til de bedste og nyeste behandlinger og frigør tid for personalet, som de kan bruge på patienterne. Det er også med til at styrke hjemmemarkedet for den danske life science-branche, som i dag er vores største eksporterhverv. Vi kan leve af sundhed i Danmark – og det gør vi allerede i dag! Men hvis vi skal være bedre til at bruge ny teknologi i vores sundhedsvæsen, kræver det, at vi er i stand til at vurdere den samlede værdi af en løsning eller behandling. I dag kigger vi først og fremmest på effekten af en behandling. Derudover kigger vi selvfølgelig på økonomien, men kun i et relativt snævert perspektiv, fx hvad den enkelte behandling koster at indkøbe, og hvor mange personaleressourcer den kræver. Men vi kigger ikke på de bredere samfundsøkonomiske effekter, såsom om borgeren får færre sygedage, bliver i stand til at tage en uddannelse eller får mindre behov for hjælp fra kommunen til fx genoptræning. I en fremtid, hvor hænder er en større mangelvare end penge, er det helt afgørende at kigge på den bredere effekt af de behandlinger, vi giver i vores sundhedsvæsen. Vi bliver nødt til at forholde os til, at sundhed er en investering. Sundhedsvæsenet skal ikke betragtes som et sort udgiftshul, men som en langsigtet investering i en sundere befolkning, som på sigt derfor vil have mindre brug for hjælp og behandling og vil have flere sunde år på arbejdsmarkedet.

Ønsker Danmark fortsat et sundhedsvæsen i verdensklasse, så skal danskere kunne regne med adgang til behandling med de nyeste lægemidler. Forestil dig at have levet med en uhelbredelig sygdom. Forestil dig, at der kommer et nyt lægemiddel, der potentielt kan gøre dig rask. Og forestil dig så, at du ikke kan få behandling med det. Det er skrækscenariet for danskere, som lider af en række sjældne og invaliderende sygdomme. De kommende år kan vi nemlig forvente en bølge af såkaldte avancerede terapier – også kendt som gen-, celle- og vævsterapier. Svenske myndigheder forventer cirka 50 avancerede terapier over de næste 10 år, mens andre analyser skyder højere. For genterapierne gælder det, at de er potentielt helbredende, og derfor forventeligt kun skal gives én gang. Håbet er, at man vil kunne blive sygdomsfri med én behandling. I Danmark kan vi dog få svært ved at implementere de nye behandlinger. Både i forhold til de praktiske tiltag som er nødvendige i forhold til produktion og logistik, men også i forhold til at vurdere effekter og finansiering de nye lægemidler. Alle udfordringerne er beskrevet grundigt i en rapport fra VIVE, som Pfizer har finansieret. Skåret ind til benet handler det om, hvordan man håndterer den usikkerhed, der opstår, når det tager mange år at be- eller afkræfte lægemidlernes formodede effekt og værdi, og hvor mange år samfundet med god samvittighed kan vente, før danske patienter får adgang til en lovende behandling.

I disse dage fylder sundhedsvæsenet meget frem mod folketingsvalget den 1. november, hvor sundhed står øverst på dagsordenen for mange vælgere. Med god grund, for vi kigger netop nu ind i en sundhedskrise, hvor ventelisterne vokser sig længere og længere, og manglen på sundhedspersonale kun bliver endnu mere udtalt. Et af hovedproblemerne er, at det danske sundhedsvæsen alt for sjældent køber ind fra øverste hylde, når det kommer til medicinsk udstyr og andre sundhedsløsninger. I stedet har regionernes indkøbsafdelinger igennem en årrække været underlagt besparelser, hvilket hæmmer optaget af ny teknologi. I praksis går det ud over patienternes behandlingsmuligheder og sætter en kæp i hjulet på de politiske ambitioner om at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Uden nye løsninger og moderne medicinsk udstyr er det nemlig umådelig svært at frigøre tid for sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der må klare sig på trods. Tiden kalder derfor mere end nogensinde på at gøre op med det styringsparadigme, der igennem årtier har præget det danske sundhedsvæsen. Her har man igen og igen forsøgt at forny sundhedsvæsenet igennem kortsigtede sparetiltag, der skulle gøre indkøb billigere, og få sundhedspersonalet til at løbe stærkere. I stedet er det nu tid til at lade innovationen være styrende og kigge mod de værdibaserede indkøb, der har det fællestræk, at man – i stedet for udelukkende at købe ind efter pris – også medregner den værdi, som produktet skaber for patienterne, og inkluderer totalomkostningerne ved brug af produktet over tid.

Innovation handler om at omsætte nye ideer til praksis på en måde, hvor det skaber værdi. Med et sundhedsvæsen i en historisk krise, er der i høj grad brug for innovation. Og det handler ikke kun om teknologisk innovation. Det handler også om innovation i indretningen af sundhedsvæsenet. Tag for eksempel patienter med alvorlig kronisk migræne. Det er patienter, der risikerer at ligge med et sort klæde for øjnene i total ro mere end 15 dage om måneden. Sådan behøver det ikke være, for der findes effektive behandlinger, som kan gøre en betydelig forskel for de 60.000 danskere, der lider af kronisk migræne. Desværre har migrænebehandling længe været centraliseret, så kun de regionale hovedpinecentre kunne udskrive og give behandlingerne. Problemet er, at kapaciteten er alt, alt for lille. Derfor er patienter med kronisk migræne nogle af dem, der har ventet længst på at komme i behandling. Op til to år. Det er ikke alle patienter, der venter. Nogle køber sig til behandling i fx Sverige, hvor de selv betaler for medicin, behandling, transport og tabt arbejdsfortjeneste. Men rigtigt mange får ikke den rette behandling og bliver sygemeldt, fordi de ikke kan fastholde et arbejde. Det giver i den grad øget ulighed i sundhed. Og antallet af sygedage er en belastning for både patient og samfund. Migræne er den sygdom, der forårsager tredjeflest sygedage. Det vil være innovativt at flytte retten til at udskrive og behandle ud til alle neurologiske afdelinger og til privatpraktiserende neurologer. Det vil øge behandlingskapaciteten i betydelig grad. Og det vil give rigtigt mange patienter et markant bedre liv – og muligheden for at arbejde.