Danske Bank vinder nystiftet grøn pris ved at reducere kvadratmeter
Landets største bank har reduceret sit kontorareal i Storkøbenhavn med over en fjerdedel. Det har udløst betydelige CO2-besparelser – og sikret banken den nystiftede Bæredygtighedspris fra foreningen Dansk Facilities Management. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse. I samarbejde med ISS, der i en årrække stået for bl.a. ejendomsdrift og intern service i hele bankkoncernen, har Danske Bank reduceret antallet af kvadratmeter med 27,3 pct. i forhold til de hidtidige arealer. Det udløser en årlig energibesparelse på 5800 MWh samt en mindsket CO2-udledning på 471 tons. Projektet vandt efter en afstemning blandt DFM’s medlemskreds. Danske Bank indledte de første overvejelser i 2019 og satte fart på projektet, da corona-nedlukningerne udløste omfattende hjemmearbejde: Det gav god mening at realisere planerne, når bygningerne stod tomme.
”Pandemien satte turbo på omstillingen til fleksibelt arbejde med ugentligt hjemmearbejde og delepladser i Danske Bank. Det ledte til, at vi kunne opsige fire lejemål. Vi er meget glade for prisen, som giver en saltvandsindsprøjtning til vores arbejde med at tilpasse vores ejendomsportefølje til nye måder at arbejde på,” udtaler Taid Qazi, global ejendomschef i Danske Bank.
Danske Bank undersøger, hvordan erfaringerne kan bruges andre steder blandt koncernens 21.700 ansatte, hovedsageligt i Norden og Baltikum. Dansk Facilities Management blev oprettet i 1991 og omfatter såvel private virksomheder, kommuner, regioner og statslige virksomheder som leverandører, rådgivere, forskere og studerende inden for Facilities Management eller ejendomsdrift.
Fusioneret byggekæmpe har valgt sigt nye navn: Nordstern
CASAs ejer ActivumSG overtog i sommer KPC for at sammenlægge de to ejendomsudviklere og totalentreprenører. Nu er arbejdet med at smelte virksomhederne sammen kommet så langt, at man har valgt et fælles navn: Fra 1. oktober hedder koncernen Nordstern, og et nyt logo genbruger de grønne og blå farvetoner fra de to tidligere logoer.
”Ønsket har været at reflektere både arven fra CASA og KPC og de klare fællestræk, kunder og leverandører i begge virksomheder vil kunne genkende: Soliditet, ordentlighed og ansvarlighed,” oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
”Vi har ledt efter et navn, der dækker arven fra både CASA og KPC, og det vi sammen kan. Med Nordstern vil vi gerne vise klare styrker med dybe, danske rødder. Vi er kendt for, at vi står fast – også når tingene bliver svære – og for at sætte nye standarder for, hvordan man bygger danskernes boliger og kontorer,” udtaler Torben Modvig (billedet), der kommer fra CASA og nu er CEO for Nordstern.
CASA blev grundlagt i 2006 og havde i 2021 en omsætning på over 3 mia. kr. og mere end 250 ansatte. I sommeren 2021 blev CASA købt af en fond under den paneuropæiske ejendomsfond ActivumSG. I maj offentliggjorde ActivumSG og ejerkredsen bag KPC en betinget handel, der skal ende med fusionen af CASA og KPC. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen samme måned. KPC havde i 2021 en omsætning på 2,3 mia. kr. og 160 medarbejdere. Tilsammen havde selskaberne altså en omsætning på 5,3 mia. kr. og 410 ansatte. Til sammenligning havde f.eks. MT Højgaard en omsætning på 7,2 mia. kr., men lang flere ansatte, nemlig 2785.
Højesteret fandt ekspropriation til letbanen tilladt i grundloven
Efter fem år har en sag om ekspropriation af et areal i Glostrup Kommune, som bliver anvendt i tilknytning til anlægget af Københavns Letbane, fundet sin afslutning. Men sagsøgeren – og alle andre, som håbede på at begrænse ekspropriationer – måtte gå skuffede hjem fra Højesteret forrige mandag: Retten gav letbaneselskabet medhold, som Østre Landsret også havde gjort forinden. Da Hovedstadens Letbane i 2017 lagde billet ind på arealet, lå det ubrugt hen. Men ejeren insisterede på, at han havde større planer med det, og at letbaneselskabet lige så vel kunne have anvendt et kommunalt areal i nærheden.
Om sagsøgerens argumenter hedder det bl.a. i domsudskriften: ”Landsrettens dom bygger på, at det påhviler den lodsejer, der gør indsigelse mod ekspropriation, at udpege alternative placeringsmuligheder. Det må imidlertid være anlægsmyndighedens og ekspropriationskommissionens opgave at overveje samtlige relevante muligheder og foretage en reel og samlet vurdering af, hvilken placering der vil være mindst indgribende for den pågældende borger. Der er intet, der tyder på, at Hovedstadens Letbane har foretaget en sådan vurdering, eller at ekspropriationskommissionen har foretaget en reel efterprøvelse.”
Men Højesteret endte altså med at tilslutte sig landsrettens argumentation. Hvor almindeligt ekspropriation er, fremgår af vidneudsagnet fra en advokat, der arbejdede for letbaneselskabet, og som tidligere har været med i metroprojekterne. Hun fortalte, at hun håndterede omkring 200 sager om året. ”Den foreliggende sag er forløbet på samme måde som andre med et indledende møde, en besigtigelsesforretning og en ekspropriationsforretning,” hedder det videre i gengivelsen af hendes vidneudsagn.
