Hos forlaget Alinea, der udvikler digitale læremidler til grundskolen, må teknologien aldrig stå alene. Den lever og fungerer kun i kraft af godt indhold, der både er skrevet og skal formidles af lærere i samspil med alle mulige analoge og digitale formater i skole-hverdagen.
Hvis du nu var fluen på væggen i et klasseværelse på en almindelig dansk grundskole – kommunal eller privat – ville du hurtigt blive vidne til mødet mellem den nyeste læringsteknologi og digitalt hjemmevante børn, der for længst har vænnet sig til situationen. De har immervæk beskæftiget sig med teknologi i den ene eller anden form en del af tiden, der er gået, siden de fik fri dagen før. Og den voksne i klasselokalet er som regel også helt på hjemmebane.
”Langt de fleste lærere har i dag taget teknologier og digitale læremidler til sig i deres undervisning og udnytter dem til at styrke læringen og gøre hverdagen nemmere, hvor det giver mening. Og børnene ville i øvrigt også undre sig, hvis de i undervisningen ikke mødte teknologier og digitale muligheder, som kendetegner resten af deres liv og vores samfund generelt.”
Interaktion giver værdi
Ordene kommer fra Rikke Bay, forlagsdirektør hos Alinea, der udvikler læremidler. Både de analoge og de digitale. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det handler først og fremmest om at udvikle kvalitetsindhold.
”Det er jo egentlig ret interessant, hvad der teknologisk set sker i klasseværelserne i disse år, men selv om vi i Alinea er med til at drive den teknologiske udvikling i skolen med vores digitale læremidler, er det i vores øjne forkert blot at fokusere på digitaliseringen som noget positivt eller negativt i sig selv. Det hele handler stadig om, hvilken værdi teknologien og dens indhold kan have, når den går i interaktion med brugerne – børnene – og den læring, der skal finde sted,” siger Rikke Bay.
Ét middel blandt mange
Digitaliseringen af samfundet er en politisk varm kartoffel, men i grundskolen er teknologien for længst så etableret, at det ikke giver mening at problematisere dens tilstedeværelse. Den er i stadig udvikling og bidrager positivt til undervisningen – ikke som et mål i sig selv, men som ét middel blandt mange, mener forlagsdirektøren.
”Billedet af et barn alene foran en skærm kan stadig få nogle til at se skolen som et sted, hvor børn bare bliver overladt til en computer, men digitalt betyder langt fra “en elev – et device”. Det betyder også samarbejde, dialog, klasserumsundervisning, gruppearbejde og meget mere. Det er jo læreren i samspil med indholdet, der afgør, hvordan undervisningen foregår. I virkeligheden er digitale læremidler bare ét af mange elementer i klasseværelset, og en af vores vigtigste opgaver er at tage højde for, hvordan alle vores læremidler understøtter samarbejde og fælles læreprocesser i et fysisk rum, hvor man er sammen,” siger Rikke Bay.
Indhold skal tjene en funktion
Lindhardt & Ringhof Uddannelse, som Alinea er en del af, har for nyligt opkøbt den digitale læringsvirksomhed Clio, og Clios og Alineas digitale læremidler skal nu smeltes sammen i én platform. Men opkøbet er ikke nødvendigvis ensbetydende med mere digitalisering. Tech i undervisningen skal stadig ske i et samspil med andre formater.
”For Alinea handler det om at have en ydmyghed og respekt omkring vores rolle, uanset om det er bøger eller digital læring, vi leverer. Vi laver indhold, der tjener en funktion i læringsøkosystemet, og det er lærerne selv, der med deres ekspertise afgør, hvordan vores platforme og indhold skal anvendes og formidles,” siger digital produktchef i Alinea, Katrine Bruun Rørvig.
Det digitale økosystem
Selve de digitale læremidler bliver til efter førstehåndsoplevelser af hverdagen i skoleklasser, forklarer UX-designer i Alinea, Birgitte Krag:
”For mig er det vigtigt at komme ud i felten og klasselokalerne i den virkelige verden. Det er jo det bedste sted at observere, hvordan lærere og elever arbejder med læring. De er brugerne, som vi prøver at hjælpe hver eneste dag.”
Og måden, som et læremiddel bliver brugt på, kan skifte fra klasse til klasse og fra læringssituation til læringssituation. Mange gange i løbet af skoledagen.
”Det digitale læringsøkosystem skal opleves i brug ved selvsyn, for at man kan forstå alle de kontekster, moderne læremidler skal kunne fungere i. Det går ikke, at jeg kun forestiller mig en elev i 5. klasse med en Chromebook foran sig, når jeg designer et læremiddel, der også skal fungere, hvis klassen arbejder med telefoner, andre computere og iPads. Undervisning foregår jo i dag både på tavle, skærm og smartboard, og lige pludselig skal det, vi har designet til en bærbar, vises på en stor skærm. Kan de elever, der sidder bagerst i klassen, se det ordentligt, og hvordan fungerer det, hvis nogle lærere eller elever vælger at printe det?”
For alle og den enkelte
En af teknologiens helt store fortjenester er ifølge digital produktchef Katrine Bruun Rørvig, at den både kan virke til fordel for hele klassen hurtigt og til gavn for den enkelte elev med den tålmodighed, der skal til.
”Teknologien kan bringe et meget større udsnit af verden ind i klasserummet. Hele aktualitetsbegrebet har med teknologien fået en ny betydning i læringssituationen. Du kan hente et aktuelt interview, som blev optaget i går, og du kan bruge billeder, som er taget lige nu og her. Samtidig kan teknologien understøtte den enkelte elev på det helt individuelle plan i forskellige læringsprocesser, for eksempel med støtte til læsesvage elever gennem ordforslag og højtlæsning af tekst – alt det, man ikke kan i det andet gængse medie, bogen.”
Læreren sætter indholdet i spil
Børn lærer forskelligt, og en læringsportal kan understøtte både det taktile, visuelle og auditive, når indholdet er designet og bliver formidlet med tanke på, at det skal fungere i skolens virkelighed.
”Teknologien sætter nogle rammer for indholdet, som jo er skrevet af faglærere, der ofte har lang erfaring og ved, hvad der skal til, for at en opgave fungerer godt i en klasse. Det er læreren, der sætter indholdet i spil og sikrer, at alle de her nye medier bliver sat sammen i en meningsfuld undervisning. Digitale læremidler skal ikke overtage lærerens rolle og magt over, hvad der foregår. Men teknologien kan levere en masse understøttende ressourcer, så elever ikke skal sidde og vente, og så læreren kan frigøre tid til at vejlede og støtte mere i stedet for at være den, der formidler og ‘forelæser’,” siger Katrine Bruun Rørvig.
Fremdrift og motivation
Valg og placering af funktioner, børnene skal benytte, er nærmest et videnskabeligt område i sig selv og kræver brug af forskning og felt-research i elevernes kognitive og motoriske udvikling.
”Der er kæmpe forskel på, hvad elever i 1. og 6. klasse kan tilpasse sig. Tag bare spørgsmålet om de konventionelle ikoner i vores teknologi og samfund. Hvornår genkender børn ikoner godt nok til, at vi kan bruge dem i interfaces? Som en blyant, når man vil redigere noget, og en skraldespand, når noget skal smides ud. Børns evne til at scrolle på en tablet eller interagere med en mus varierer også i forskellige aldre,” siger UX-designer Birgitte Krag.
Den sproglige begrænsning i indskolingen er en anden udfordring.
”Fungerer det med en tekst, der dukker op i toppen af skærmen? Vi ved, at børn er mindre tålmodige og mister koncentrationen foran skærmen hurtigere end voksne, men så kan vi måske bruge interaktioner i form af lydeffekter og animationer, der kan spille sammen med det analoge. En lærebog er jo normalt ret lineært opbygget, mens der i det digitale univers er mulighed for at lave en mere eksplorativ tilgang til et emne ved at skabe strukturer, der skaber fremdrift og øger motivationen. Det er et spændende arbejde, vi i princippet aldrig bliver færdige med.”
