Sponseret indhold

Alle vil gerne beholde deres lejere

Kent Damsgaard, direktør Forsikring & Pension

Af:

Et lejeloft vil blandt andet påvirke udviklingen af både nye og eksisterende projekter, mener EjendomDanmark. Samtidig peges der på, at ejendomsbranchen i disse tider arbejder hårdt på at finde mindelige løsninger.

Forslaget om et loft på fire procent for lejestigninger blev lanceret i sidste uge fra Regeringen. Forslaget, der stilles i en tid med høj inflation, rejser dog ifølge EjendomDanmark flere spørgsmål, end det giver svar på samme. Ligesom løsningen med et loft ikke alene påvirker de to parter i lejeforholdet, men også har flere afledte effekter. F&P, der er brancheforening for landets forsikrings- og pensionsselskaber, har også været ude med lignende bekymringer, da forslaget blev præsenteret.  

”Alle vores medlemmer er lige nu i gang med at finde løsninger helt ned på hvert enkelt lejemål. Alle vil gerne beholde deres lejere, og samtidig skal man som virksomhed håndtere stigende omkostninger. Den balancegang er hver eneste udlejer lige nu i gang med,” siger adm. direktør i EjendomDanmark, Peter Stenholm. 

Han roser samtidig ejendomsbranchen for at have sunde overvejelser om, hvordan det bedst muligt gribes an, så også lejerne kommer sikkert gennem en tid med høj inflation. Peter Stenholm påpeger dog samtidig, at et loft ikke alene har betydning for, hvad lejen er her og nu – det vil også rokke ved virksomhedernes muligheder for at søsætte nye projekter i en økonomisk usikker tid. 

Projekter i stå
Den samme melding kommer fra F&P. Her er der også en stor forståelse for, at inflationen rammer mange danskere, men der advares også om potentielt negative konsekvenser ved et indgreb. Pensionskasserne arbejder nemlig aktivt med at udvikle nye ejendomme, og derfor kan en afledt effekt være, at der kommer færre nye boliger, eller at det bliver nødvendigt at sætte fx energirenoveringsprojekter i stå. 

”Rigtig mange pensionsselskaber har investereret i ejendomme, fordi de på den måde både kan være med til at få bygget flere boliger – og samtidig sikre et fornuftigt afkast til pensionsopsparerne. Men det kan jo kun lade sig gøre, hvis lejen kan reguleres i takt med, at prisen på energi, byggematerialer og ydelser i resten af samfundet stiger,” siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.

Søger løsninger
Begge organisationer opfordrer til, at der findes løsninger – de skal helst bare ramme den ramte målgruppe, uden det blot sender regningen videre til udlejere og dermed også pensionsopsparerne: 

”Under coronakrisen blev der lavet rigtig mange lokale løsninger, som sikrede, at det enkelte lejemål kom godt gennem den krise. Det er samme konstruktive tilgang, vi nu ser ude i virkeligheden. Jagten efter løsninger skal ikke være på bekostninger af andre områder, for det er en bindende opgave at få sikret endnu mere energivenlige ejendomme og boliger nok til fremtiden,” siger Peter Stenholm. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...