3 Hurtige

Af:

PR-foto: EDC International Poul Erik Bech

Sale and lease back-gigant køber COOP-butikker for en halv mia. kr.

Med køb af to omgange for i alt 476 mio. kr. har den globale ejendomsfond W.P. Carey Inc. erhvervet i juni og august erhverv 16 af COOP Danmarks butikker. Med i aftalerne følger en forpligtelse til at købe yderligere syv butikker inden årets udgang. Det oplyser EDC International Poul Erik Bech, der har formidlet handlen.

“Vi er glade for at udbygge vores partnerskab med Coop og tilføje 16 ejendomme af høj kvalitet til vores portefølje,” udtaler Karolis Adlis, Executive Director, investments, W. P. Carey. ”Coop er en etableret aktør, der har oplevet en voldsom vækst i takt med, at dagligvaresektoren i Danmark er vokset. Danmark er fortsat et vigtigt marked for os sammen med resten af Norden, hvor vi har investeret over 900 mio. euro siden vores første transaktion i 2001. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med Coop fremadrettet,” fortsætter han.

W. P. Carey, der er børsnoteret i New York, har speciale i sale & leaseback, build-to-suit og opkøb af ejendomme til enkeltlejere. Selskabet har to gange tidligere – i december sidste år og februar i år – entreret med COOP Danmark. I alt kommer parterne under de nuværende aftaler op på at samarbejde om 42 butikker.

“Vi er begejstrede for endnu en gang at samarbejde med W. P. Carey. Denne aftale demonstrerer den tillid, de har til vores forretningsmodel, og vil hjælpe med at facilitere vores nationale ekspansionsstrategi,” Flemming Møller Hansen, ejendomsdirektør i Coop Danmark.

Foto: Sten Thorup Kristensen

Finanstilsynet giver projektudbyderen Koncenton rap over fingrene

Det er ikke nok, at udbydere af finansielle produkter til privatkunder giver saglig information i officielle dokumenter. Også markedsføringen skal være saglig, og her er Koncenton, der udbyder ejendomsprojekter, og som i den kapacitet er en af landets største indkøbere på ejendomsmarkedet, gået over stregen. Det mener Finanstilsynet, der er faldet over nogle af Koncentons reklamer på sociale medier og nu har givet påbud om dels at rette dem, dels at give eksisterende kunder besked om de påtalte forhold, og dels i fremtidigt markedsføringsmateriale at give potentielle kunder oplysninger om, hvor de kan finde de fulde informationer.

Finanstilsynet skriver i afgørelsen:  
”I markedsføringsmaterialet har Koncenton angivet et forventet gennemsnitligt årligt afkast over en given investeringsperiode for den enkelte fond, der er betydeligt højere end det, som fremgår i afkastscenarier angivet i KID’et (dokument med central investorinformation, red.) for samme fond og baseret på samme investeringsperiode. Koncenton har i visse tilfælde således fremhævet oplysninger om et forventet gennemsnitligt årligt afkast på op til 17-18 pct., hvilket er væsentligt højere end oplyst i KID. Koncentons markedsføringsmateriale for fondene indeholdt ingen henvisning til KID’et for den givne fond, eller hvordan og hvorfra det kan erhverves.”

Visualisering: Dissing Wetiling architecture

Industriens Pension bliver ejer af Genmabs nye domicil

Til marts næste år flytter medicinalvirksomheden Genmab fra Kalvebod Brygge til Valby. Og det bliver Industriens Pension, der bliver vært i det nye domicil. Pensionsselskabet har for 620 mio. kr. købt udviklingsprojektet på Carl Jacobsens Vej af NCC Property Development. Det oplyste selskaberne kort inde i sommerferien.

Der er tale om en attraktiv og fremtidssikret kontorejendom, der er beliggende i et område med rigtig god infrastruktur i form af både motorvej og nærliggende metro- og S-togsstation. Den 15-årige lejekontrakt med Genmab passer godt ind i vores strategi som langsigtet ejer, og vi forventer, at ejendommen vil bidrage med et stabilt afkast til medlemmerne mange år frem. Vi glæder os til at byde Genmabs eksperter i bioteknologi velkommen,” udtaler ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.

Kontorejendommen opføres i fem etager som en slags kube omkring en central atriumgård. Den udgør sammen med en anden kontorejendom og et parkeringshus det projekt, som sælgeren kalder Kontorværket. Et godt bud vil være, at Genmab efter nogle år også vil efterspørge plads i det andet kontorhus. Selskabet er i front for en revolution inden for kræftbehandling, og som sådan er det både et af Danmarks mest interessante og fremgangsrige medicinalselskaber. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...