Når virksomheder leaser firmabiler, er det lettere at vælge grønt, fordi virksomhederne ikke skal bekymre sig om et eventuelt tab eller ændring af afgifter.
Leasing er populært i erhvervslivet, og hos Alphabet Denmark, der råder over ca. 5.500 leasingbiler alene i Danmark, mærker de en stigende grøn interesse fra erhvervskunderne, som gerne vil køre elbil eller en plugin-hybrid.
“Med en operationel leasingaftale betaler virksomhederne det samme beløb i hele perioden uafhængig af, hvad der sker med afgifter og lignende. Det giver virksomhederne en større sikkerhed for at vælge grønne biler samt et større økonomisk råderum,” forklarer Jesper Lyndberg, der er Country Manager hos Alphabet Denmark, som er ejet af BMW Group, men fører alle de kendte mærker.
Alphabet findes globalt i 24 lande og råder over 700.000 biler af forskellige mærker i sin flåde.
Flere grønne biler på vejene
Hos Alphabet Denmark rådgiver de både SMV’ere og de helt store internationale virksomheder med at tage det rigtige bilvalg.
Og interessen for at vælge grønne biler blomstrer hos virksomhederne, fordi de ikke behøver at bekymre sig om dyre ændringer i registreringsafgift, tab på bilen i forhold til hvor hurtigt næste generation af batterier udvikles osv.
Derudover har elbiler og plugin-hybriderne i de senere år gennemgået en stor teknologisk udvikling, som gør dem attraktive. Tesla har ført an, men de store internationale bilmærker kommer alle med bud på luksusmodeller i den grønne kategori fx Jaguar I-PACE, Audi e-tron, og Mercedes-Benz EQC og BMW iX3.
Med en operationel leasingaftale betaler virksomhederne det samme beløb i hele perioden uafhængig af, hvad der sker med afgifter og lignende.
“Mange medarbejdere har omkring 15-20 km til arbejde. Og den distance passer perfekt med, at man faktisk kan køre til og fra arbejde på ren grøn strøm i en plugin-hybrid. Bilen kan også køre på brændstof, så familieturen i weekenden på 250 km bliver ikke et problem,” fortæller Jesper Lyndberg, Country Manager, Alphabet Denmark.
Bilerne skal køres grønt
Hos nogle af de store virksomheder belønnes medarbejderne, når de vælger en grøn firmabil. Medarbejderne får simpelthen lov til at lease en dyrere model, end hvis den kører på konventionelt brændstof.
Hos Alphabet Denmark rådgiver de også kunderne, så de tager det rette bilvalg og kører grønnest.
“Den grønne tankegang skal helst ikke kun eksistere på papiret, den skal efterleves. Derfor giver det ikke mening, hvis kunden vælger en plugin-hybrid, men kun kører den på fuld tank. Så vi rådgiver om, hvordan virksomhederne træffer det grønneste valg, og kører bilerne mest miljøvenligt,” siger Jesper Lyndberg, Country Manager, Alphabet Denmark.
“Fordi vi er så store – også internationalt – kan vi forhandle os til gode priser både på biler og service. De fordele kommer alle vores kunder til gode – både SMV’erne og de helt store internationale kunder,” forklarer Jesper Lyndberg, Country Manager, Alphabet Denmark.
Full-service-leasing er populært
Selv om der er mange måder at sammensætte en leasing-aftale på, så er tendensen, at mange virksomheder vælger en full-service-pakke.
“Fordelen ved en full-service-pakke er, at vi tager os af det hele – lige fra værkstedsbesøg til skift af sommer- og vinterdæk. Det betyder, at virksomhederne, der leaser, ikke skal varetage de arbejdsopgaver, som opstår i forbindelse med at forvalte og servicere en flåde. De opgaver tager vores specialiserede medarbejdere sig af,” fortæller Jesper Lyndberg, Country Manager, Alphabet Denmark.
Alphabet, der blev grundlagt som Fleet Management virksomhed i 1997, anses i dag for at være førende inden for business-mobilitet i Europa. Alphabet har etableret mobilitetsløsninger, der tilbyder andet og mere end blot fleet management eller leasing-tilbud og strækker sig langt ud over den rene levering af firmabiler.
Læs meget mere på www.alphabet.com/dk