Turbo på grøn omstilling: Hvilken rolle skal ejendomme spille?

Foto: Stine Rud Skov

Af:

”Danmark kan mere II” blev for nylig præsenteret. EjendomDanmark er positivt stillet, men ønsker mere fokus på grønne ejendomme – herunder særligt bedre muligheder for at etablere solceller på de enkelte ejendomme.

Krigen i Ukraine og klimakrisen smeltede sammen til ét, da regeringen for nyligt præsenterede sit udspil ”Danmark kan mere II”. Omdrejningspunktet for udspillet var nemlig, hvordan Danmark hurtigt kan blive uafhængig af import af gas fra Rusland. En vej dertil er at sætte mere fart på den grønne omstilling.

”Det er jo en god ambition, som dog også kræver, at vi tager diskussionen om, hvordan den accelererede, grønne omstilling i praksis skal finde sted. For hvordan skal den nye, grønne energi produceres? Og hvorfor er der ikke et endnu stærkere fokus på energieffektivisering?,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, der er seniorrådgiver i EjendomDanmark.

For ejendomsbranchen er diskussionen i særlig grad relevant. Grønnere ejendomme er en af de hurtigste og billigste (gen)veje til et grønnere samfund, og mange steder i branchen er allerede i dag et ønske om flere og øgede grønne investeringer. I regeringens udspil er der imidlertid intet fokus på ejendomme, hvilket vækker undren i EjendomDanmark.

”Grønne investeringer i ejendomme kan hurtigt give både lavere energiforbrug og lokalt produceret, vedvarende energi – lige det, vi mangler. Men det har man vist glemt i udspillet, hvilket faktisk er en smule besynderligt,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Mere solenergi – men ikke fra ejendomme
Et centralt element i regeringens udspil er et ønske om en firdobling af produktionen af grøn el fra vindmøller og solceller. Der er bare ikke fokus på solceller på bygninger. I stedet ønsker regeringen af etablere flere solcelleparker.

”Det er en lidt ærgerligt. Vi har masser af tage med plads til solceller, og sådan set også masser af investorer, der gerne vil i gang. Men lovgivningen spænder ben for mange,” lyder det fra Morten Jarlbæk Pedersen.

I EjendomDanmark peger man bl.a. på, at det for mange udlejere er forbundet med voldsomme, administrative byrder at producere og levere grøn strøm til lejerne – også selvom det kan gøres billigt, hurtigt og nemt for alle. Og regler om, at man ikke må sende strøm fra en matrikel til nabomatriklen, selvom der er tale om samme ejer og måske endda samme bygning, spænder ben for mange større anlæg – og det gælder både i industri- og boligområder.

”Jeg forstår ikke regeringens tilbageholdenhed på dette område. Vi ved, at vi skal have vores ejendomme bedre i spil, hvis de grønne mål skal nås. Og vi ved, at der er gode business cases og investorer derude. Det handler altså om, at der er politiske og juridiske benspænd for den grønne omstilling,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Damvig94614
Dansk 3D-print bliver svensk
Intro 2
Byg ledelsesudvikling på styrkerne
A50I6260
Læg frygten på hylden og del dine data

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...