Fra årsskiftet vil der komme en maksimumsgrænse på, hvor meget CO2-udledning en ejendom må give anledning til over sin levetid. Det vil føre til en række forandringer i byggeprocesserne. F.eks. bliver det kommercielle grundlag for genbrugsmaterialer bedre. Det samme gælder for byggevarer af træ, men her er der forsyningsproblemer, idet meget af træet kommer fra Rusland og Ukraine.
Den 29. maj 2020 præsenterede regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening, der bl.a. gav kommunerne mulighed for at fremskynde anlægsarbejde. Tanken var, at det skulle afbøde den forventede økonomiske krise, og for offentligheden stod det nærmest som en bisætning, at regeringen samtidig lancerede den frivillige bæredygtighedsklasse – ni punkter, som bygherrer selv kunne vælge til eller fra. Nu er det imidlertid alvor. Fra næste år bliver et af punkterne i bæredygtighedsklassen obligatorisk – nemlig det, som lægger et loft over CO2-udledningen fra et byggeri over dets levetid.
Dette nye krav bliver et af de store samtaleemner på byggetræffet Building Green, der løber af stablen i Aarhus den 15-16. juni. Men der bliver nok andet at diskutere. De to seneste år er arrangementet blevet aflyst på grund af corona, og verden ser meget anderledes ud nu, end den gjorde, sidst man mødtes for snart tre år siden. F.eks. kom den ventede krise aldrig, og slet ikke i byggeriet. Her blev der tværtimod skruet op for aktiviteterne i en grad, så der nu er knaphed på mange byggematerialer – en situation, som kun er forværret med krigen i Ukraine og sanktionerne over for Rusland. Materialemanglen kan også have konkret betydning for, hvad og hvordan der bliver bygget i lyset af det nye bæredygtighedskrav.
Det nye loft
Helt præcist siger kravet, at bygninger på over 1000 kvm. højest må have en CO2-udledning på 12 kg. pr. kvm. pr. år i bygningernes forventede levetid. Dette tal vil formentligt være intetsigende for de fleste, men ifølge Hanne Tine Ring Hansen, der er fagchef for regenerativt byggeri i ingeniørfirmaet Søren Jensen, bliver det allerede i dag nemt overholdt ved byggeri af boliger, og normalt også ved byggeri af logistiskejendomme. Derimod begynder det at knibe med kontorbygninger, der typisk ligger på en CO2-udledning på mellem 11,5 og 14 kg. pr. kvm. pr. år.
Det virkeligt besværlige er bygninger til specielle behov. Svømmehaller giver f.eks. udledning af ca. 40 kg. CO2 pr. kvm. pr. år. Hvordan det skal hænge sammen, så der stadig kan opføres bl.a. svømmehaller, er endnu ikke afklaret, oplyser Hanne Tine Ring Hansen. Kunsten med krav om energiforbrug og bæredygtighed er som altid på en gang at lægge barren så højt, at den motiverer markedet til at ændre praksisser, men ikke så højt, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at komme over den. Hanne Tine Ring Hansen vurderer dog, at man ser ud til at lande et fornuftigt sted.
”Da man i sin tid formulerede kravet, havde man en forventning om, at det kun var 10 pct. af de bygninger, der er opført de seneste fem-ti år, der ikke ville leve op til kravet. Men i praksis, når vi regner på alle bygningstyper, ser vi, at det er to eller tre ud af fem bygninger,” siger hun.
Bedre forretning i genbrug
Et stykke hen ad vejen bliver det nemt for bygherrer at leve op til de nye krav: Materialeproducenterne har udviklet en række mindre CO2-udledende løsninger, og med hårdere lovkrav, som ændrer efterspørgslen, vil det også være mere rentabelt at markedsføre disse løsninger bredt. Derudover vil strammere krav alt andet lige styrke genbrug af byggematerialer. Men alting er ikke lige. Forsyningsproblemer og prisstigninger gør det på nogle måder det hele nemmere, og på andre måder sværere, forklarer Hanne Tine Ring Hansen.
”Alting er blevet dyrere, og det skaber en forrentningsmodel for genbrugsmaterialer, som måske var lidt svær før. Plus at man har en form for forsyningssikkerhed, fordi man er blevet lovet materialerne fra en bygning, der skal rives ned. Men omvendt bliver det også sværere, når vi skal købe nye byggevarer. Vi kan ikke være helt så kræsne og sige, at vi f.eks. vil have netop den eller den type armeringsjern. Det vil alle andre også,” siger hun.
Alt andet lige vil det også være mere favorabelt at bygge i træ, men også her har vilkårene ændret sig, mens man har diskuteret bæredygtighedskrav.
”Rigtigt meget af det træ, man bruger til massivtræskonstruktioner, kommer fra Ukraine og Rusland. Det kan gøre omstillingen sværere. Jeg hører, at der nu er udfordringer med at skaffe bestemte typer af træ,” siger Hanne Tine Ring Hansen.
