Cirkulær tankegang og genbrug af plast er ikke nyt for Schoeller Plast, der har tænkt i de baner siden starten af 1970’erne.
Plast er nemt og billigt at arbejde med og har utroligt mange anvendelsesformer – i en grad, så vi er blevet dybt afhængige af det. Men det har også skabt et globalt problem med plastikaffald. Fra 1950’erne og op i 1970’erne blev der produceret begrænsede mængder plastik. Siden har produktionen taget fart og et videnskabeligt estimat i et berømt studie publiceret i Science Advances lyder, at der globalt i alt er produceret omkring 8,3 milliarder tons (2015). 6,3 mia. tons er blevet affald, og kun 9 pct. heraf er blevet genbrugt. Det er en naturkatastrofe. For meget ender i naturen – alene i havet ender mindst 8 mio. tons hvert år. Det er dog reelt ikke plast i sig selv, der er problemet – det er adfærden, der gør, at det ender i naturen.
”En vigtig vej frem er derfor indsamlingssystemer og take-back, som vi har. Vi udvikler produkter, der sendes i loop hos vores kunder. Når produktets levetid er slut, tager vi det tilbage igen og genbruger det i produktionen af tilsvarende eller nye produkter,” siger Jan Bybjerg Pedersen, der er Direktør i Schoeller Plast. For Schoeller Plast er den cirkulære tankegang og genbrug af plastik på ingen måde ny.
”Vi udviklede ølkasserne til de danske bryggerier i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Vi garanterede, at vi ville tage kasserne tilbage igen, kværne dem og genanvende dem på ny. Det er vores DNA, og det er det, vi bringer med i loop’et. Ølkasserne blev produceret fra slutningen af 60’erne og op igennem 70’erne og 80’erne, og mange af dem har vi ikke engang taget tilbage endnu. Det er jo sig selv en god vej for vores kunder og en god måde at forvalte ressourcer på.”
Det var sund fornuft både for Schoeller Plast og for bryggerierne. Plastproducenten garanterede 10 års levetid og mindst fire cirkulationer efterfølgende til produktion af nye kasser. At det viste sig at kasserne kunne holde 40-50 år eller endda længere taler meget ind i den fremtid og cirkulære dagsorden, som vi skal gøre noget ved, påpeger Jan Bybjerg Pedersen.
Retur- og pantsystemer er afgørende
Han understreger, at det i høj grad er samfundets opgave at medvirke til at løse problemet med plast, fordi anvendelsen er så gennemgående et element i samfundet i dag. Og fordi den udbredte brug også har næret en ’brug og smid væk’-kultur, som er svær at komme til livs.
I Danmark har vi et unikt retursystem for plast- og glasflasker. For flaskerne blev det etableret helt tilbage i 1942. Men for dåser og plastflasker med øl og sodavand kom der først pant i 2002, i 2009 på kildevand og ready to drink-produkter, og i 2019 på saft og juice. Selv om plastforureningen har været kendt i mange år, tog det altså lang tid for selv et udviklet land som Danmark med en lang panttradition at få etableret pant på plastflasker. Alligevel er vi foran mange andre lande, for globalt set er der mange lande, både rige og fattige, som ikke har noget pantsystem eller effektiv indsamling.
”Du kan f.eks. tage et afrikansk land, hvor der hverken er pant eller effektiv indsamling, og vi taler her om 40-50 mio. plastflasker dagligt. Det er et kæmpeproblem,” siger Jan Bybjerg Pedersen.
Han mener, at vi skal have indarbejdet plastindsamling i de økonomiske modeller, som giver plasten en værdi. Men det forudsætter, at plasten samles ind – ellers har den ikke nogen værdi.
” Vi skal arbejde henimod et bredere og mere intelligent sorteringssystem. Den cirkulære tænkning skaber konkrete og nye forretningsmuligheder i stor målestok for Danmark, når vi går sammen på kryds og tværs af regioner, kommuner og virksomheder – og med husholdningerne. Vi kan ikke skabe en cirkulær økonomi alene, men vi kan hver især gøre en forskel,” siger Jan Bybjerg Pedersen og fortsætter:
”Vi håber, at vi på LOOP messen i april kan mødes med virksomheder, der også tænker i genbrug og er med på at flytte agendaen. Vi skal tale pant- og retursystemer, deleøkonomi, udlejningskoncepter, pantemballage osv.,” siger Jan Bybjerg Pedersen.
En vigtig del af Schoeller Plast’s forretningskoncept er i forvejen et tæt samarbejde med kunderne, som betyder, at produkterne udvikles til både kundens behov og med fokus på bæredygtig udvikling samtidig. Blandt samarbejdspartnerne er Fiskerikajen, der gerne vil udskifte en EPS-kasse (Flamingo) med Schoeller Plast’s ’cool container’, en kølekasse, der kan holde til 250 loops og derefter genanvendes – langt over EPS-kassen, der kun kan genbruges 1-2 gange. Fiskerikajen leverer frisk fisk til restaurationsbranchen og har oplevet en god vækst de senere år som følge af varens friskhed og den bæredygtige tilgang.
