10 Tips til en mere effektiv hjemmearbejdsdag

Af:

De råd, du læser om et øjeblik, kan du sådan set altid bruge. Men de er ekstra, ekstra vigtige, når du arbejder hjemmefra. Normalt er rigtig mange ting i din arbejdsdag planlagt og styret for dig – hjemme skal du gøre det hele selv. Det kræver stort personligt lederskab, forklarer Gitte Koldtoft, der er coach og foredragsholder.

Skrevet af; HK Privat, Jesper Pedersen


1. PLANLÆG FRA MORGENSTUNDEN, HVAD DU SKAL SPISE
Du er måske vant til kantine og frugtordning og har faste rutiner for, hvornår du spiser. Nu skal du planlægge ALT selv fra bunden. Vi har en tendens til at spise det, vi har inden for rækkevidde. Så for at sikre, at du får mad, der giver dig energi, kan du fra morgenstunden forberede din frokost. Og skræl fx en håndfuld gulerødder og hav stående.

2. PLANLÆG FRA MORGENSTUNDEN HVORNÅR OG HVORDAN, DU SKAL BEVÆGE DIG
Der er ingen transport eller møder, du skal bevæge dig til. Så måske går du kun 17 skridt ud til køkkenet. Så planlæg, hvornår og hvordan du vil bevæge dig i løbet af dagen. Mest for din hjernes skyld. Den har brug for ilt. Og du har brug for at komme udenfor. Beslut dig for, hvilke arbejdsopgaver du kan lave, mens du bevæger dig – fx telefonmøder.

3. FORSTÅ OG STYR DIT ENERGINIVEAU
Hold et møde med dig selv, hvor du finder ud af, hvilke opgaver der kræver mest energi fra dig. Du kan bruge det energistyrende trafiklys. Tænk over, hvad der er krævende for dig (rød), mellemkrævende (gul) og opladende (grøn). Når du har den indsigt, kan du tilrettelægge din dag, så trafiklyset skifter farve regelmæssigt.

4. LAV FORVENTNINGSAFSTEMNING MED DIN LEDER
Når du har fået en indsigt i, hvordan du arbejder bedst, så sørg for at forventningsafstemme med din leder, hvornår og hvordan arbejder du mest produktivt hjemmefra. Det er vigtigt for at undgå dårlig samvittighed, hvis du fx går en lang tur om formiddagen, fordi du ved, at det hjælper på din energi.

5. LAV EN EFFEKTIV TO DO-LISTE
Det er altid vigtigt, men især hvis du har lidt sværere ved at komme i gang derhjemme, fordi du er tvunget til at være mere selvkørende. Din to do-liste skal være overskuelig og konkret med brug af verber, så din hjerne ved præcist, hvad den skal gøre. Bryd også dine opgaver ned i små bidder – især, hvis du er overbebyrdet.

6. KOM VÆK FRA SKÆRMEN
Der er ikke nær så mange naturlige afbrydelser, så du risikerer at sidde meget lang tid foran skærmen. Tænk meget over, hvilke opgaver du kan løse væk fra skærmen. Kan du fx lytte til et weboplæg eller deltage i et møde, mens du går en tur?

7. HOLD RIGELIGT MED PAUSER
Du bliver forstyrret mindre, så sørg for selv at indlægge pauser i din hjemmearbejdsdag. Du bør i hvert fald holde en pause mindst en gang i timen. Beslut dig for, hvad du vil arbejde med fra din to do-liste, sæt et ur og hold pause, når det ringer, uanset hvor langt du er.

8. STOP MED AT ARBEJDE
Et af de store problemer er, at mange arbejder flere timer hjemmefra. Men husk på, at du formentlig allerede er mere produktiv derhjemme, fordi du ikke bliver forstyrret lige så meget. Og så er der i hvert fald ikke brug for, at du også arbejder flere timer. Så smid den dårlige samvittighed og luk ned efter en almindelig arbejdsdag.

9. PLANLÆG SOCIALT SAMVÆR – UDE OG ONLINE
Vi har behov for et socialt samvær for at få energi – og føle fællesskab. Især ekstroverte mennesker. Så planlæg at gå en tur med en kollega. Og planlæg sociale aktiviteter over Teams eller Zoom. Det kan godt være svært at skabe den naturlige smalltalk, man normalt har ved kaffemaskinen, på et fastsat tidspunkt online, så brug fx forskellige dialogkort om favorit-tv-serie, boganbefalinger og lignende.

10. VÆR EKSTRA OPMÆRKSOM PÅ POSITIV KOMMUNIKATION
Det er så energidrænende at skulle forholde sig til kommunikation, som ikke er venlig eller ikke er til at forstå. Når vi ikke kan se kropssprog, er det endnu vigtigere med klar og kærlig kommunikation. Lad fx være med skrive til kolleger, at de skal gøre noget, i bydeform. Det ser så voldsomt ud på skrift.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...