Sponseret indhold

Lad din nummerplade smile til kameraet og kom endnu nemmere frem

Af:

I april lancerer Brobizz automatisk nummerpladebetaling til lastbiler på Storebælt og Øresund. Det er kun det første af flere nye produkter baseret på samme teknologi.

Meget snart kan lastbilchauffører blive fri for at skulle huske bizzen, når de skal over Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Og transportvirksomheder, som i dag har mange bizzer at holde styr på, får meget nemmere ved at administrere betalingen for deres passage af de danske broer. Forbedringerne skyldes, at Brobizz i april 2022 lancerer automatisk nummerpladebetaling ved de to broers betalingsanlæg via den såkaldte ANPR-teknologi. ANPR står for Automatic Number Plate Recognition og betyder, at et kamera ved betalingsanlægget aflæser nummerpladen, når man ankommer. Bommen går op, og kunden faktureres automatisk.

Første af mange nye løsninger
Men det nye nummerpladeprodukt er kun den første løsning i en længere række af nye digitale produkter i de kommende år, som skal forstærke Brobizz som Nordens bedste tollingløsning for lastbiltrafik, forklarer administrerende direktør i Brobizz, Henrik Heller Esberg:

”Vi styrker vores produkter og selvbetjeningsunivers betydeligt fra 2022 med en langsigtet ambition om at have 100 procent digitale produkter og løsninger. Det vil sige en langsigtet ambition om, at der ikke er behov for ekstra fysiske enheder i lastbilerne til tolling.”

Nemmere at administrere
Den nye nummerpladeløsning bliver et supplement til den velkendte bizz, som er en fysisk enhed, der kommunikerer med betalingsanlægget og giver et bip fra sig, når den er blevet registreret. Da der med en bizz-løsning skal være en bizz i hver lastbil, kan det være en krævende opgave at administrere de mange bizzer, der er brug for i en stor transportvirksomhed. Det skal nummerpladeløsningen lave om på.

”I stedet for at skulle have en fysisk bizz liggende i hver lastbil bruger vognmanden eller speditøren alene nummerpladen til at registrere og betale turene over Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Som det har været hidtil, skal en speditør med 1.000 biler have en bizz ud i hver eneste bil, og bizzerne skal retur til os for at blive lukket ned, hvis der for eksempel bliver skiftet ud blandt undervognmændene,” siger Henrik Heller Esberg.

Automatisk og friktionsløs betaling
Han sammenligner forbedringen i den nye løsning med almindelige forbrugeres skift fra fysiske kreditkort til betalingsløsninger, der ligger som apps på mobiltelefonen og gør betaling nem og friktionsløs.

”Både speditøren og chaufføren slipper for at skulle holde styr på bizzerne, og risikoen for fejlregistreringer bliver minimeret. I stedet kan man med få klik på selvbetjeningsløsningen ’Min konto’ til- og fravælge de produkter, man har brug for, og man kan fjerne eller tilføje lastbiler efter behov. Dermed bliver den besværlige fysiske administration erstattet af en nem og simpel digital manøvre, som er overstået på et øjeblik.”

Rabatter og tillægsprodukter
Når man indtaster sit registreringsnummer i den nye nummerpladeløsning hos Brobizz, sørger systemet automatisk for at oprette køretøjsdata. Det er en forudsætning for at opnå en såkaldt grøn rabat på Storebæltsbroen. Grøn rabat er en straks-rabat på 13 procent pr. tur på Storebæltsbroen. Rabatten gives til erhvervskøretøjer, der som minimum opfylder Euronorm 6, eller er brint- eller elbiler, der er tilmeldt automatisk betaling, og som har en Storebælt Erhverv-aftale. Det giver alt sammen mindre administration for Brobizz-kunden, som i stedet kan bruge sin tid på at drive sin forretning.

”I det nye nummerpladeprodukt foretager vi automatisk et opslag hos en partner, der leverer de relevante køretøjsdata som for eksempel størrelse, brændstoftype og Euronorm status. Kunden skal blot indtaste nummerpladen.”

Supplement til bizzen – ikke dens afløser
Ligeledes gør systemet det nemt at tilmelde sig automatiske tolling-ordninger, som Brobizz samarbejder med i Danmark og udlandet, så din tur over broer og på betalingsveje bliver nemmere. Dog skal man huske, at det i Norge er et lovkrav, at bilen skal have en fysisk bizz ombord. Nummerpladen er ikke nok.

”Det er også vigtigt at understrege, at nummerpladebetaling er et digitalt supplement til – og ikke en afløser for – vores fysiske bizz-produkt, som fortsat vil være et afgørende produkt i vores sortiment i de kommende år.”

Gratis at tilmelde sig
Allerede nu kan du registrere de nummerplader, du vil have tilknyttet nummerpladeproduktet fra Brobizz.

”Det er gratis at tilmelde sig nummerpladebetaling, og samtidig fremtidssikrer du din lastbilsflåde, så den automatisk er klar til de digitale produkter, vi vil lancere i de kommende år baseret på samme teknologi.”

For nuværende kunder er det nemt og hurtigt at komme i gang med nummerpladebetaling, forklarer Henrik Heller Esberg:

”Nuværende kunder kan køre på Storebæltsbroen 20 min efter oprettelse af et nummerpladebetalingsprodukt. Det samme gælder for Øresundsbroen, så længe kunden har tilknyttet rabataftale for Øresund kaldet BroPas Business til nummerpladebetalingen.  

En vigtig pointe her er, at det altid kan betale sig at have en gratis BroPas Business tilknyttet til en Brobizz løsning, så længe du kører på Øresundsbroen. Det er er gratis, og det sikrer, at du som kunde får den bedste pris på Øresundsbroen.”

Sæt på pause efter behov
Har du derimod ikke BroPas Business tilknyttet din nummerpladebetaling, kan der gå op til 24 timer, før du kan køre på Øresundsbroen, og hvis du er ny kunde og gerne vil have en fakturaløsning, skal du kreditvurderes, således at dit nummerpladebetalingsprodukt først vil virke, efter du er blevet kreditvurderet og har indgået en aftale med Brobizz.

”Efter oprettelsen kan du når som helst sætte nummerpladebetaling på pause som betalingsmiddel i en periode, hvis du ønsker det.”

Den nye nummerpladebetaling hos Brobizz virker i første omgang til lastbiler indregistreret i Danmark, Sverige, Norge og Litauen og ifølge Henrik Heller Esberg snart også til lastbiler indregistreret i Polen, Letland, Rumænien og Bulgarien.

Brobizz er automatisk betaling med en bizz og nummerpladebetaling, der gør din tur over broer, med færger og på betalingsveje, som Brobizz samarbejder med, nemmere.

Ud over at gøre livet som bilist eller chauffør nemmere får du som Brobizz-kunde også nem adgang til en række fordele, bl.a. rabat hver gang du krydser Storebæltsbroen og mulighed for at knytte rabataftaler til din aftale, f.eks. BroPass Business, som giver den bedste pris på Øresundsbroen.

Det koster ikke noget at tilmelde sig nummerpladebetaling.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om Brobizz’ nummerpladeprodukt til lastbiler, kan du kontakte salgsafdelingen for lastbiler på tlf. 70 80 80 81 eller læse mere på www.brobizz.com/lastbil

Vi styrker vores produkter og selvbetjeningsunivers betydeligt fra 2022 med en langsigtet ambition om at have 100 procent digitale produkter og løsninger.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Der skal fortsat transporteres varer rundt i landet samt ind og ud over grænsen. Det kommer i endnu højere grad til at foregå på lastbiler...
Bring 2
BRING ØGER FARTEN PÅ OMSTILLINGEN TIL ELBILER
Allerede i dag leverer Bring pakker til 1,4 mio. danskere med el-drevne varebiler, og siden 2012 har koncernen reduceret CO2-udledningen...
jesper-kronborg-2-Vm1TRlFjSWFEMDF4dEJxUHdzdG0wVllDZStZPQ2
Starten til den grønne omstilling er gået, og Danmark skal rykke nu for ikke at sakke bagud
Hvis den grønne omstilling var et kapløb, har startskuddet lydt, og Danmark hænger i startblokken. Rammevilkårene for de danske transportvirksomheder...