Sponseret indhold

Ejendomsudvikleren: Projektudvikling handler om at være i samklang med omgivelserne

Henrik Ankersen projektleder i Ikano Bolig

Af:

Som projektudvikler er det essentielt at være tæt på det lokalsamfund, man ønsker at arbejde i. Det handler selvfølgelig både om samarbejdet med kommunen, men det gælder også samspillet med de kommende naboer, altså de borgere, som i forvejen bor i området. Succesen betinges af, at man så at sige forstår at stikke en finger i jorden og lægger sig i selen for at skabe et projekt, der passer til området – både i udformning, stil og ikke mindst prisniveau.

For mig at se, er en af de vigtigste faktorer at give sig tid til at udvikle det helt rigtige projekt. Vi har i Ikano Bolig for nylig købt Teknisk Skole i Ballerup, hvor vi planlægger at bygge op til 420 boliger på ca. 40.000 kvm. For at skabe en god glidende overgang fortsætter skolen sine aktiviteter de næste tre år, og i den periode skal vi, sammen med Ballerup Kommune, udvikle et projekt, der består af både lejligheder og rækkehuse, som passer præcis til det sted.

Det handler også om at turde
Som projektudvikler skal du være indstillet på at udfordre dig selv og turde prøve noget nyt. I den nye bydel Vinge ved Frederikssund planlægger vi at bygge omkring 1.500 boliger. Her er der tale om et så stort projekt, at det næsten er umuligt at lave planer, der ligger fiks og færdige, når første spadestik tages. Det vil uden tvivl udvikle sig undervejs, og det skal vi som projektudvikler være parate til og give plads til.

Det kan vi godt lide hos Ikano Bolig og vi kigger bevidst efter spændende projekter, som udfordrer os og skaber boliger på attraktive beliggenheder til priser, som almindelige mennesker har råd til. Siden vores start i Danmark i 2017 har vores fokus været det område omkring København, der dækkes af Fingerplanen. Lige som mange andre projektudviklere vægter vi naturligvis infrastruktur højt. Det betyder både nem adgang til offentlige transportmidler og vejnet, men også god social infrastruktur.

Den fysiske og mentale topologi
På sigt vil vi i Ikano Bolig bevæge os ud i landet, og blandt andet rette blikket mod de større provinsbyer på Sjælland. Men igen – det er vigtigt at holde sig både den fysiske og den mentale topologi for øje. Den fysiske, fordi det som projektudvikler er vigtigt at skabe et byggeri, der falder naturligt ind i de landskabsmæssige omgivelser. Men den mentale topologi er mindst lige så vigtig, fordi det både er vigtigt at skabe et byggeri, der matcher områdets prisstruktur, men også byder på boligmæssig diversitet, som passer til mennesker i alle livets faser.

Det sikrer vi ved at knytte den rette stab af professionelle rådgivere til et projekt. De skal bl.a. hjælpe os til at være vågne overfor de tendenser, der rører sig i tiden, og i den sammenhæng er bæredygtighedstanken naturligvis fremherskende. Ikke blot i forbindelse med selve byggeriet, men for at sørge for den rigtige klimasikring af området.

Diversiteten er meget vigtig
Nogle projektudviklere kaster sig gerne over eksisterende byggeri, for eksempel ved at konvertere industriejendomme til boliger. Hos Ikano Bolig vil vi helst starte på den bare mark. På den måde føler vi, at vi har de bedste muligheder for at skabe projekter, der er i samklang med omgivelserne. Her kan vi skabe projekter, hvor vi kan indarbejde de sociale værdier og rammer, som er kendetegnende for den måde, vi skaber boliger på.

For os handler det bl.a. om at skabe en diversitet i sammensætningen af boligformer i de områder, vi arbejder med. Vi ønsker nemlig at integrere såvel eje- som lejeboliger i samme projekt, fordi vi mener, at det giver en god blanding i beboersammensætningen – både aldersmæssigt og familiemæssigt. Heldigvis oplever vi også, at de kommuner, vi samarbejder med, har samme ønske om, at der op-føres projekter, hvor der er fokus på social diversitet og bæredygtighed.

Succesen betinges af, at man så at sige forstår at stikke en finger i jorden og lægger sig i selen for at skabe et projekt, der passer til området – både i udformning, stil og ikke mindst prisniveau

Mest læste på BusinessReview.dk

Lars Frelle-Petersen 3202
Digitaliseringen er dynamo for væksten
recycle-1244643--
Omstilling til cirkulær økonomi kræver en samlet indsats fra byggebranchen

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...