Med byggeriet af lufthavnen i Qaqortoq (Julianehåb) samt lanceringen af den ny flyrute med Icelandair fra Island til Narsarsuaq, bliver det nemmere og hurtigere at komme til Sydgrønland – til gavn for både turisme, erhverv og private.
Området i Kommune Kujalleq i Sydgrønland kaldes ikke uden grund for ‘Grønlands Have’. Her er mildt klima og sommertemperaturer over 25 grader; der dyrkes masser af grøntsager, og fårene græsser i stort tal. Og så er der både seværdigheder og betagende natur at gå på opdagelse i. Det er med andre ord et sted, det er værd at rejse til – men hidtil har det været lidt begrænset med flyvningerne til Sydgrønland.
Det ændres der dog på i den kommende tid, for den 4. juni genopretter og forlænger Icelandair sin eksisterende flyrute, så man hele resten af året flyver to gange om ugen direkte fra Reykjavík lufthavn (RKV) til Narsarsuaq på blot 2 timer og 45 minutter. Det glæder bestyrelsesformand for Innovation South Greenland A/S (ISG), Hans-Peter Hansen: “Nu bliver det nemmere at komme til Sydgrønland – vi får en mere central placering, og det efterspørges af både erhvervslivet og turismen”.
ISG er et erhvervsudviklingsselskab med servicekontrakt for Kommune Kujalleq. Selskabet styrer omkring 30 projekter om året og er omdrejningspunktet for både erhvervsliv, iværksætteri og turismeudvikling i området. I forhold til turismedelen er man desuden udpeget som Destination Management Organisation (DMO) – dem er der én af i hver af de seks grønlandske regioner.
Ny lufthavn undervejs i Qaqortoq (Julianehåb)
Kommune Kujalleqs borgmester, Stine Egede, ser frem til potentialet i den nye flyforbindelse: “Der er 2,3 mio. turister i Island hvert år, og med en flyrejse på blot et par timer hertil, kan man nemt besøge Sydgrønland. Jeg har tidligere set, hvor mange turister, der rejser fra Island til Kulusuk på Østkysten, og nu åbner mulighederne sig for os – vi skal blot være dygtige til at udnytte det ordentligt”.
Om få år bliver der endda endnu flere muligheder for at rejse med fly til Sydgrønland, for man er tæt på at gå i gang med byggeriet af en helt ny lufthavn i Qaqortoq (Julianehåb). 6,5 km nordøst for byen er det nemlig planen at opføre en 1.500 meter landingsbane med tilhørende passagerterminal, der geares til 100 ankommende og 100 afgående passagerer. Om alt går vel står den nye lufthavn færdig i 2025. “Vi havde håbet på en landingsbane på 1.800 meter, men det er trods alt bedre end de første planer, der lød på blot 1.000 meter. Med de 1.500 meter kan der lande maskiner som Q400, der har en kapacitet på ca. 70 passagerer, så på sigt giver det muligheder for afgange til og fra både Island og Canada”, forklarer Hans-Peter Hansen.
Borgmester Stine Egede tror, det vil gavne både turismen og erhvervslivet i kommunen, og hun håber, der med tiden kan etableres helårsforbindelse til Sydgrønland – noget der er stærkt savnet i dag: “Forretningslivet vil få glæde af, at varer og reservedele ikke strander i fx København eller Søndre Strømfjord. I 2008 var det et stort slag, da vi mistede vores store S61-helikopter. Det gik hårdt ud over forretningerne her i kommunen, for de havde simpelthen svært ved at få varer hjem. I dag må vi stort set leve uden basale ting som friske blomster, aviser og magasiner. Det fortæller, hvor vigtigt det er med en fast forbindelse”.
Den nye lufthavn kan også få en positiv effekt på eksporten af lokalt producerede varer som lammekød og fisk, mener Hans-Peter Hansen.
Bæredygtig turisme ønskes
Ud over de erhvervsmæssige fordele tegner kombinationen af ny lufthavn og nye flyruter også et lyst perspektiv for turismen i området. Sydgrønland har i de senere år brandet sig under sloganet ‘Explorers By Nature’ (#ExplorersByNature), og ISG har i tæt samarbejde med lokale turismeaktører formuleret 13 udviklingsmål for bæredygtig turisme for perioden 2021-2025. Dem har kommunen nu vedtaget, så der er en klar strategi på området.
Stine Egede håber, at man med de nye flyforbindelser kan strække sæsonen ud, så der kan komme turister fra april til november: “Vi er isfri hele året, så der er masser af muligheder. Turisterne kender næsten kun Sydgrønland i sommermånederne, men her er fantastisk smukt både forår og efterår. Det er dog vigtigt at fastslå, at selv om vi gerne vil have turister, så går vi ikke efter masseturisme – det kan naturen ganske enkelt ikke bære. De små bygder kan heller ikke klare et for stort rykind, så det skal i det hele taget gøres bæredygtigt for hele området”.
Fra ISG’s side har man allerede investeret betydelige ressourcer i at fortælle om mulighederne for vinterturisme i området, bl.a. i en række videoer der kan ses på Youtube.
Savner mere hotelkapacitet
Sommermånederne er dog også attraktive for turister, og Stine Egede er selv vokset op ved Julianahåbsfjordens turkisblå vand, hvor der ingen myg er, og hvor der kan blive op til 45 grader i solen om sommeren. Det gør destinationen til lidt af et paradis for alle med hang til natur, kultur og gastronomi: “Mange bliver overraskede over klimaet i Sydgrønland. Jeg dyrker selv 25 afgrøder i min køkkenhave, og det bedste jeg ved er, at gå ned til vandet og hente en havørred og grille den med lidt sprød salat og nyopgravede kartofler til”.
På sigt drømmer borgmesteren også om en direkte forbindelse St. Johns i Newfoundland i Canada. På den måde vil man være i forbindelse med hele Nordamerika, hvilket kan give grobund for en helt ny form for turisme. Dén udvikling ser Hans-Peter Hansen også gerne, men ligesom Stine Egede mener han, at turismen skal udvikles bæredygtigt og i pagt med både natur og indbyggere: “Vi har brug for mere hotelkapacitet og måske flere spisesteder. Og så skal vi være gode til at tiltrække de turister, der gerne vil betale for de unikke oplevelser”, siger Hans-Peter Hansen. Han er dog ikke i tvivl om, at turisterne kan få fuld valuta for pengene ved at besøge Sydgrønland: “Det er et virkelig flot område, fx når man sejler i fjordene, hvor isbjergene spejler sig i vandet. Det er også et helt fantastisk område at vandre i, og om efteråret er der et helt fantastisk lys her. Og så er der jo Kujataa, der er udpeget som UNESCO World Heritage og byder på enestående spor af arktisk landbrug fra vikingetiden og det levende kulturlandskab som inuit fåreholdere dyrker i dag. I ISG satser vi på adventureturisme og gastroturisme, ligesom vi godt kunne tænke os at satse mere på nichesegmenter som geologiturisme og arkæologiturisme, for mulighederne er der”.
