Sponseret indhold

Bosch: Varmepumpen byder sig til som alternativ til den sorte energi

Af:

Massive fordele og et varieret udbud af forskellige typer varmepumper baner vejen for en større udskiftning af energikilde i private husstande i de kommende år.

I de kommende år skal mange tusinde gas- og oliefyr udskiftes i både virksomheder og private hjem. Alene i husstande anslås det, at tæt ved 400.000 fyr og kedler skal sendes på pension. Flere steder vil valget stå mellem fjernvarme og varmepumper. Når varmepumpen for mange er et attraktivt alternativ, så skyldes det især den håndgribelige besparelse for husstanden, det lave behov for vedligeholdelse og fleksibilitet i forhold til valgmuligheder (se boks med oversigt over forskellige typer varmepumper). Og så er der en anden afledt effekt:

”Med varmepumper kan det som oftest betale sig at energirenovere ejendommen,” siger Jens Bredning, nordisk direktør for Bosch Termoteknik, med ansvar for salg og service. Bosch er en af de store spillere på markedet for varmepumper.

”Når du står over for valget om udskiftning af energikilde, er det vigtigt, at du ser på virkningsgraden, som kan udtrykkes i SCOP, Seasonal Coefficient of Performance. Effektiviteten af din varmepumpe kan direkte relateres til, hvor meget strøm, der er nødvendig for at producere den varme, der skal til for at opvarme ejendommen. Virkningsgraden eller effektiviteten af en varmepumpe er forholdet mellem den mængde strøm, der tilføres varmeproduktionen i forhold til den mængde varme, der bliver produceret, og sendt ud i luften eller til dit varmeanlæg – alt efter om du har en luft til luft eller luft til vand-/jordvarmepumpe. Jo større virkningsgrad en varmepumpe har, jo mindre vil din elregning blive. Hvis du gerne vil investere i en varmepumpe, skal du ikke kun se på prisen, men også på virkningsgraden,” understreger Jens Bredning.

Han anbefaler at gøre brug af sammenligningstjenester på nettet for at afdække varmepumpernes virkningsgrad, og også se på parametre som lyd, hvilket er et forhold, der er tilbøjelig til at blive overset.

Nedsat elvarmeafgift ved brug af varmepumpe
En yderligere fordel ved installation af varmepumpe er, at man får nedsat sin elvarmeafgift; her skal man dog huske at melde ændring til BBR, så boligen opnår en anden status. Endelig vil en bedre energimærkning alt andet lige øge værdien af boligen.

Og så er der en række andre typer fordele ved skifte til varmepumper. Der er frit valg af leverandører, fordi der er mange spillere på markedet. El-markedet er liberaliseret, så man kan selv vælge udbyder af el, og man benytter det eksisterende net. Det skal ikke graves noget op. Og i modsætning til andre alternativer er der ikke noget varmetab, som det ses fra fjernvarmenettet. Jens Bredning påpeger afsluttende, at man som samfundsborger er en forbruger, der er med til at støtte den grønne omstilling ved at vælge en varmepumpe.

“Uden afgørende emissionsreduktioner i byggesektoren, altså i ‘hjemmet’, vil Europa og verden ikke nå de ambitiøse klimamål. Bosch Termoteknik støtter mennesker over hele verden i deres søgen efter energibesparende varme- og klimaløsninger, uanset hvordan deres hjem ser ud i dag”.

CO₂-reduktion hos Bosch: langs hele værdikæden

Bosch presser på med sine egne klimaindsatsmål som planlagt 

Nu hvor Bosch-koncernens klimaneutrale position, med mere end 400 lokationer verden over, er blevet certificeret, specificerer Bosch sine næste trin for det såkaldte Scope 3. Langs hele værdikæden, fra leverandører til kunder, skal CO₂-udledningen reduceres med 15 procent i 2030 i forhold til 2018 – en reduktion på 67 millioner tons kuldioxidudledning. 

”Vores indsats vil helt sikkert drive vores produktportefølje i retning af energieffektivitet eller endda teknologisk forandring. CO₂-fodaftrykket vil også spille en rolle i fremtidige indkøbsbeslutninger. Med hensyn til at afbøde den globale opvarmning, vil dette betale sig, hedder det fra Bosch.

Bæredygtighedsstrategi hos Bosch

Bosch er forpligtet til bæredygtighed og udvikler sig konstant i denne henseende.

”Ved at handle på en økonomisk, miljømæssig og socialt ansvarlig måde ønsker vi at forbedre menneskers livskvalitet og sikre nuværende og fremtidige generationers eksistensgrundlag,” siger Jens Bredning. 

Bosch har sat sig klare bæredygtighedsmål, som er beskrevet i visionen ”New Dimensions — Sustainability 2025”.

Om varmepumper

En varmepumpe er et varmeanlæg, der udnytter varmen i luften eller jorden til at opvarme boligen. Selvom varmepumper bruger el, er de langt mere miljøvenlige og billigere i drift end almindelig elvarme. En varmepumpe bruger kun ca. en fjerdedel af den elektricitet, som en el-radiator bruger til at opvarme en bolig. I princippet kan varmepumper anvendes i alle type bygninger. Det gælder, uanset om varmen skal leveres til radiatorer og gulvvarme, eller om bygningen er uden et fordelingsanlæg. I bygninger med fordelingsanlæg opvarmer varmepumpen desuden brugsvandet.

Der er tre forskellige typer varmepumper: 

1) Jordvarme (væske til vand), 2) luft til vand og 3) Luft til luft.

1) Jordvarme
En jordvarmepumpe, også kaldet en væske til vand-varmepumpe, udnytter den varme, der er i jordens øverste lag. Jordvarmen bliver ledt til varmepumpen gennem en lang væskefyldt slange, der er gravet ca. 1 meter ned i jorden. Selvom der kun er få graders forskel på temperaturen i slangen før og efter turen i jorden, er metoden så effektiv, at et jordvarmeanlæg uden problemer kan være bygningens eneste varmekilde – uanset årstid og boligstørrelse.

En jordvarmepumpe er som regel lidt mere effektiv end luft til vand varmepumper, men anlægget koster også lidt mere at etablere, fordi slangen skal graves ned i haven.

2) Luft til vand
Hvis du ikke har plads til at grave jordslanger ned uden for din bolig, er en luft til vand-varmepumpe et godt alternativ. Den er forsynet med en udedel med en blæser, som man kender fra en aircondition.

En luft til vand-varmepumpe bruger energien i luften til at lave mere varme. I princippet fungerer den på samme måde som en jordvarmepumpe. Varmen udvindes blot fra luften i stedet for fra jorden. Den er ikke helt så effektiv som en væske til vand varmepumpe, men kræver heller ikke særlig meget plads.

3) Luft til luft
En luft til luft-varmepumpe udnytter varmen i udeluften ligesom luft til vand-varmepumpen. Den leverer varmen i bygningen fra en blæser og ikke til radiatorer/gulvvarme. Den leverer heller ikke varme til opvarmning af brugsvand.

En luft til luft-varmepumpe kan med fordel kombineres med et udsugningsanlæg med en varmeveksler (varmegenvindingsanlæg). Anlægget genvinder varmen i den luft, der bliver suget ud af boligen og overfører den til indblæsningsluften. På den måde kan nye tætte bygninger blive luftet ud uden et særligt stort varmetab. Luft til luft-varmepumpe anvendes ofte som opvarmning i huse uden et fordelingsanlæg, sommerhuse og sekundære bygninger. Nogle luft til luft-varmepumper kan “vendes om”, så de køler luften ned i stedet for at varme den op. På den måde kan de fungere som air-condition anlæg på en varm sommerdag.

Hvad koster det
Jordvarmeanlægget er noget dyrere at etablere end de luftbaserede varmepumpeanlæg. Prisen anslås typisk mellem 90.000 og 150.000 kr. at etablere. En luft til vand-varmepumpe koster typisk mellem 70.000 til 120.000 kr. at etablere. Luft til luft-varmepumpen koster ca. 15.000-25.000 kr., men leverer kun varme til et mindre areal og ikke til brugsvandet. Alle priser inkl. moms, arbejdsløn og materialer. Tilbagebetalingstiden for luft til luft og luft til vand varmepumper er ca. 3-7 år, mens den for jordvarme er 5-10 år.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 395.000 ansatte på verdensplan, og omsatte i 2020 for 71,5 mia. EUR. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology.

Det er Bosch-koncernens strategiske mål at skabe løsninger til det forbundne liv med produkter og løsninger, der enten indeholder kunstig intelligens eller er blevet udviklet eller fremstillet ved hjælp af dette. Bosch forbedrer livskvaliteten over hele verden med produkter og serviceydelser, der er innovative og vækker begejstring. 

Kort sagt, Bosch skaber teknologi, der er “Invented for life”. 

Læs mere på www.bosch.dk

Med varmepumper kan det som oftest betale sig at energirenovere ejendommen

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Fordele ved en varmepumpe

  • En varmepumpe er ifølge SparEnergi den mest miljøvenlige opvarmningsform der findes.
  • Der er store besparelser at hente på varme-
    regningen ved at skifte fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe.
  • På sigt vil anlægget være CO2-neutralt,
    når vores strøm kun produceres af vedvarende energikilder.
  • Den kræver stort set ingen vedligeholdelse udover et årligt servicetjek.
  • Du skal hverken huske at bestille olie eller
    fylde brændsel på, da anlægget kører af sig selv.
  • Det kan stadig betale sig at energirenovere
    huset, før eller efter installation af varmepumpen, i modsætning til f.eks. fjernvarme hvor der oftest betales en høj fast afgift.
  • Den hurtigste måde at reducere CO2
    udledningen på for den private husstand.

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...