Turister vil meget gerne til Danmark, men de tøver stadig med at gå igennem restriktionerne ved flyrejser. Det rammer den københavnske hotelbranche, der ellers har hårdt brug for indtjeningen, og hvor der også skal findes plads i markedet til en række helt nye hoteller, som ejendomsinvestorer har opført. I værste fald når en ny, global lavkonjunktur at ramme, før turisterne vender tilbage.
2020 var det dårligste år i mands minde for københavnske hoteller. 2021 har været bedre, men det er allerede nu fair at udnævne indeværende år som et af de mest frustrerende. Når hotellerne ser mod deres jyske branchefæller, kan de se, at de udenlandske turister stort set vendte tilbage her i sommer. Udlændinge har altså en trang til at besøge Danmark igen. Men i Jylland kommer turisterne også mest fra Tyskland, Sverige og Holland, og de kan køre frem til destinationen i egen bil. I København kommer de fleste udenlandske turister med fly, og så er det en ganske anden historie. I juli var der f.eks. kun lidt mere end en fjerdedel af de udenlandske overnatninger, der var i tilsvarende måned 2019.
Lange kontrakter
Og mens man således næsten kan se alle de rejselystne turister i horisonten, men ikke kan få dem frem til check in-skranken, er der en ærgrelse mere: Før coronakrisen var der høj vækst og indtjening i hotelbranchen, hvilket også gjorde hotelejendomme til en populær investeringskategori i ejendomsbranchen. Nybyggerier, og ikke mindst ombygning af gamle ejendomme til hoteller, blev sat i gang, og det var for sent at sætte byggearbejderne på pause, da coronaen ramte. Nu bliver de færdige, og investorer og hoteloperatører kan ikke gøre meget andet end at smile til fotografen og håbe på, at gæsterne snart vender tilbage.
ATP og NH Hotel Group har f.eks. for få uger siden indviet det femstjernede NH Collection Copenhagen i det gamle B&W-hovedsæde Ørkenfortet på Christianshavn, der er bygget om og renoveret efter alle kunstens regler.
”Projektet er sat i gang for mange år siden, og beslutningen er truffet med de meget lange briller på. Lejekontrakter på hoteller kan vare 20, 30 eller 40 år. Vi har selvfølgelig undervejs forholdt os til, hvad der er af alternativer – både før vi startede projektet, og under det. Men vi har på intet tidspunkt overvejet en anden anvendelse af hotel,” siger Martin Vang Hansen, adm. direktør i ATP Ejendomme.
Kalkulerer med kriser
ATP Ejendomme har også penge i et af to nye hoteller, som Scandic indvier til næste forår, henholdsvis på Kalevebod Brygge og ved Nørreport. Søren Faerber, adm. direktør i Scandic, understreger, at der var et solidt markedsgrundlag for de to nye hoteller, da man besluttede at opføre dem. Men som det nu er gået, må han trøste sig med, at den meget konjunkturfølsomme hotelbranche er vant til at håndtere betydelige tilbageslag.
”Covid er en ny situation, og den betyder, at de forudsigelser, vi har lagt, får en form for forskydning. Men det er vi sådan set vant til. Vi lægger altid en krise ind i vores forudsigelser, for de kriser kommer jo forholdsvist forudsigeligt med jævne mellemrum,” siger Søren Faerber.
Han er fortrøstningsfuld i henseende til, at de udenlandske gæster snart vender tilbage – eller rettere, at der vil komme lige så mange udenlandske gæster som før. Sammensætningen af dem står nemlig til at blive lidt anderledes.
”Der kommer til at være en let aftagende erhvervsrejseaktivitet. Vi var dog meget bekymrede for det samme tilbage i finanskrisen, og dengang skete det stik modsatte – folk ville virkelig gerne mødes. Samtidig vil vi se antallet af leisure-rejsende stige, og hos os kommer de to kurver formentligt til at krydse hinanden på et eller andet tidspunkt. Det vil kræve nogle lidt andre faciliteter og tilbud, men det kan vi håndtere,” siger Søren Faerber.
Uheldig timing
I brancheforeningen Horesta vurderer cheføkonom Jonas Kjær, at der vil gå to-tre år, før omsætningen er tilbage. Det er baseret på undersøgelser blandt medlemmerne. Det tager tid, selv i bedste fald, for værelserne skal ikke bare fyldes med gæster – disse gæster skal også betale en pris, der gør det muligt for hotellerne at tjene penge. Men med den tidshorisont er der nogle bekymringer. For det første er barren hævet med de nye hoteller, der er kommet til. Omsætningen skal ikke bare være som før, den skal også være højere, før bundlinjerne er tilbage i form. ”Timingsmæssigt er det meget uheldigt, at coronakrisen falder sammen med en historisk stor bølge af ny hotelkapacitet i København,” siger Jonas Kjær.
For det andet kan der i løbet af to eller tre år sagtens nå at komme generelle økonomiske tilbageslag, der får forbrugerne til at holde på pengene og udsætte ferierejsen. I de seneste uger har der været flere indikationer på, at den sprudlende verdensøkonomi oven på coronaen måske ikke sprudler så længe, og f.eks. kan betalingsstandsningen i den kinesiske ejendomsgigant Evergrande nedsætte velstående kineseres rejselyst.
Ophobet efterspørgsel
Det store spørgsmål er, hvor solid branchen vil være, hvis man forestiller sig, at den skal håndtere en eller anden grad af økonomisk krise kort tid efter coronakrisens nedlukninger. Skal ejendomsbranchen se egoistisk på det, kan den håbe, at der i det mindste vil være nok til at betale huslejer med. Horesta har ikke undersøgt økonomiske nøgletal for hotelvirksomhederne, oplyser Jonas Kjær. Han hæfter sig dog ved, at virksomhederne har haft rygstøtte af hjælpepakkerne. Og samtidig er der lige nu, turister eller ej, nogle muligheder for at få lidt sul på kroppen inden en eventuel ny, økonomisk vinter.
”Der er ingen tvivl om, at i mange aktiviteter, hvor det har ligget helt dødt, boomer det nu. Der er noget ophobet efterspørgsel. Det gælder f.eks. på konferencer, men det gælder også privates fester, og de danske forbrugere har det jo godt for tiden,” siger Jonas Kjær.
Omring konferencerne tilføjer han, at det endnu stort set kun er de rent danske konferencer, der er kommet gang i. De internationale konferencer, som især København er vært for mange af, har man endnu ikke nået at få gang i. Men det kommer forhåbentligt snart.
