Sponseret indhold

Turbo på en digital ejendomsbranche – lejer og ejer går sammen i nyt projekt

Foto: Jens Rosenfeldt

Af:

Hvilke muligheder og udfordringer giver en stadig mere digital ejendomsbranche, og hvilke løsninger byder fremtiden på? Både lejere og ejere er med til bords, når der i et nyt, tværgående brancheprojekt skal findes veje til at gøre erhvervs- og boligejendommene endnu mere digitale og skabe vækst og udvikling.

EjendomDanmark er initiativtager til et nyt digitaliseringsprojekt, der skal sætte turbo på en endnu mere digital ejendomsbranche. Projektet er støttet af GI og Realdania. Repræsentanter fra en række lejerorganisationer bidrager sammen med forskningsverdenen, konsulenthuse og producenter af digitale løsninger med deres viden.

Samtidig indhentes inspiration fra både ind- og udland. Ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, er samarbejdet med lejerne en vigtig del af projektet.

”Ejendomsejerne ønsker ikke at drible af sted med løsninger, som lejerne ikke har i sinde at anvende eller mener, de har behov for. Når lejere og ejere er sammen, er der en unik mulighed for at fremme de rigtige digitale tiltag,” siger han.

Samarbejde er en styrke
De to lejerorganisationer, LLO og Bosam, udgør blandt andre boliglejernes stemme i projektet. Også de mener, at samarbejdet er en fordel. 

”Det skal bidrage til, at vi kan byde nye digitale løsninger velkomne på en fornuftig måde. Finder vi frem til digitale spilleregler, begge parter kan blive enige om, så står vi stærkt over for b.la. politikerne, hvis der fx skal ændres noget i lejeloven,” siger Anders Svendsen, chefjurist i LLO.

Hensyn til ældre 
Digitaliseringen har allerede sat sit præg på ejendomsbranchen. Vejen mellem lejer og udlejer er de senere år blevet kortere via digital kommunikation, og det har gjort en positiv forskel for lejerne, mener LLO og Bosam. Men der er stadig lejere, man bør tage hensyn til. Særligt de ældre må ikke blive væltet af digitaliseringsbølgen, påpeger Anders Svendsen.

”Det er samme gruppe, som allerede er fritaget for digital post, og som hurtigt bliver kørt over, hvis de kun får informationen via e-mail. Det er vigtigt at bibeholde dem som en undtagelse, og sørge for, at de får vigtige meddelelser leveret i postkassen.”  Det er René Suhr, adm. direktør i Bosam, enig i. Projektet skal bringe klarhed over, hvordan og hvor hurtigt man kan rykke på forskellige parametre, mener han. 

”Som det ser ud i dag, vil nogle ældre lejere fx gerne betale for den ekstra service, at ejendomsfunktionæren løbende tjekker, hvordan de har det. Det må ikke gå tabt.”

Ret til privatliv
Lejerorganisationerne mener også, det er vigtigt at holde snor i den stigende mængde data, der er tilgængelig om ejendommene.  For selvom udlejer principielt set kan høste en del viden om den enkelte ejendom og beboernes adfærd, har lejerne fortsat ret til et privatliv. 

”Fugtmålere fortæller noget om beboernes adfærd og om, hvor mange mennesker der er i lejemålet. Anvendes en nøglebrik kan udlejer i princippet se, hvornår lejer kommer og går. Der kommer flere og flere data om beboerne,” siger Anders Svendsen.Lejerorganisationerne vil derfor gerne sikre, at der fortsat findes en god balance. 

Mere tovejskommunikation
Med projektet håber ejendomsbranchen at få udvidet sin horisont og få nye digitaliseringsløsninger i spil. Det kunne f.eks. være at finde nye veje til tovejskommunikation, som kunne gøre samarbejdet nemmere mellem lejer og ejer. 

”Mails og elektroniske opslagstavler fra udlejers sider er i princippet en udvikling, hvor man blot har sat strøm til papir. En form for første generationsdigitalisering, hvor der stadig primært er tale om envejskommunikation,” siger René Suhr, og fortsætter:

”En app, hvor lejer kan sende besked til ejendomskontoret om et sprunget vandrør – den form for tovejskommunikation kunne være interessant.”

Digitalisering er afgørende for udviklingen af ejendomsbranchen

Mikkel Alsø, seniorøkonom, EjendomDanmark 

Tre skarpe til Mikkel Alsø, seniorøkonom, EjendomDanmark og projektleder for digitaliseringsprojektet

Hvorfor søsætte et projekt med fokus på digitalisering?

Digitalisering og ny teknologi er afgørende for den fortsatte udvikling. Digitalisering kan være en løftestang for, at branchen bevæger sig i en mere bæredygtig retning, når det gælder klima og miljø, men også for at styrke det sociale samspil mellem lejer og ejer. 

Bredden på projektet, hvor både lejer og ejer deltager, men også forskningsverdenen, konsulenthuse og producenter af digitale løsninger, sikrer, at mange vinkler kommer i spil.

Hvad kan projektet bidrage med?

Projektet skal klæde branchen bedst muligt på ift., hvordan den stigende grad af digitalisering skal håndteres. Samtidig skal det bidrage til en større viden og synliggøre de muligheder, nye løsninger fører med sig. Nye teknologier vil bidrage til, at ejerne kan tilbyde et bedre produkt. Fx ejendomme hvor man styrer indeklima, lys og varme for at opnå højere komfort. Eller apps, hvor lejer og ejer er i kontakt løbende.

Hvordan kan digitale løsninger løfte ejendomsbranchen? 

Vi ser allerede i dag, at digitale løsninger effektiviserer ejendomsdriften og giver os mere tidssvarende og attraktive ejendomme at bo og arbejde i. Men det handler også om at få både lejer og ejer med. Hvor de største aktører i ejendomsbranchen kan være nået langt ift. digitalisering, skal andre aktører måske hjælpes på vej. Det samme gælder de små samfund over for storbyerne. Vi vil gerne sikre, at projektet også favner de mindre selskaber i branchen og de mindre samfund i provinsen.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...