Sammen med en række partnere har Teknologisk Institut søsat et såkaldt fyrtårnsprojekt, der over de næste tre år skal undersøge og dokumentere en række tiltag med henblik på at gøre de danske byggepladser mere bæredygtige.
I en tid, hvor der bliver stadig større fokus på bæredygtighed i byggebranchen, handler det ikke kun om at bygge rigtigt. Det handler også om, at selve byggepladsen skal være så grøn som muligt. Det er en proces, som branchen allerede gennem nogen tid har arbejdet med, og fokus har blandt andet været på CO2 udledningen fra entreprenørmaskinerne. Men der er plads til mange andre initiativer i bæredygtighedens navn.
Derfor har Teknologisk Institut sammen med en række partnere igangsat projektet Fremtidens Grønne Byggeplads, der over de næste tre år skal undersøge effekten af en række nye tiltag. Projektet støttes af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), der drives af Miljøstyrelsen, og i partnerkredsen er entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, som deltager med en eller flere byggepladser.
Branchen har flyttet sig
”Vi begyndte så småt at pusle med ideen om et fyrtårnsprojekt omkring byggepladser tilbage i 2016, men dengang var vi usikre på, om det kunne realiseres”, fortæller Lars Overgaard, der er projektleder ved Teknologisk Institut. Inden for blot det seneste års tid er der imidlertid sket meget med bevidstheden om det at være bæredygtig, og ifølge Lars Overgaard har branchen flyttet sig meget.
”Traditionelt har byggebranchen været ganske omkostningsbevidst, og bæredygtighedsinitiativer har måske ikke altid ligget lige for. Men i dag møder man krav om bæredygtighed i stadig flere udbudsrunder, så der er ikke nogen tvivl om, at branchen er blevet langt mere moden. Bæredygtighed er ikke længere noget, vi kigger på i morgen. Det er blevet et dagligt punkt på agendaen, som man handler på”, siger Lars Overgaard videre.
Udstillingsvindue for omverden
På Teknologisk Institut prøver man hele tiden at skubbe branchen i en mere bæredygtig retning, og hos Per Aarsleff A/S var man ikke sen til at tage udfordringen op, da det nye projekt skulle lanceres.
De byggepladser, der skal deltage i projektet, er endnu ikke udvalgt, men det er tanken, at de skal være et udstillingsvindue for effektiv reduktion af såvel CO2 som NOx og partikler, lige som støv- samt støjgener skal revurderes.
”Vores byggepladser ligger ofte i tæt bymæssig bebyggelse. Derfor er det vigtigt, at vi minimerer vores påvirkning af miljøet. Projektet vil give os et billede af, hvad vi kan gøre for at reducere emission ved f.eks. at anvende eldrevne køretøjer i stedet for dieseldrevne samt ændre vores adfærd ved at reducere kørslen på pladsen,” siger Lars Dithmer, der er bæredygtighedschef hos Per Aarsleff A/S.
Bæredygtighed skal kommunikeres
Han føjer til, at man ligeledes vil involvere medarbejderne på de deltagende byggepladser med henblik på at give dem en bedre forståelse for, hvorledes deres adfærd kan påvirke energiforbrug og emission. Vigtigheden af dette er Lars Overgaard helt enig i. Det handler nemlig ikke kun om at tage ny teknologi i brug, men også om at sprede forståelse for den i organisationen. Det at blive mere bæredygtig handler altså ligeledes om inddragelse.
”Det er essentielt, at et projekt som Fremtidens Grønne Byggeplads kommunikeres ud. Ikke kun til medarbejderne, men til omverdenen, blandt andre naboerne til en byggeplads. Desuden er det vigtigt, at bæredygtighed som koncept bliver en integreret del af hele udbudsprocessen i en byggesag”, siger Lars Overgaard fra Teknologisk Institut. Bæredygtighed skal altså tilgås med de holistiske briller på.
Dokumentation er vigtig
Med henblik på at opnå den nødvendige gennemslagskraft er det vigtigt, at initiativer i bæredygtighedens navn kan dokumenteres. Derfor har en anden partner, Aarhus Universitet til opgave at se på logistikken på byggepladsen samt vurdere, hvor kørsel og energiforbrug kan minimeres. Ved hjælp af sensorteknologi og lokationsdata kan det nemlig registreres, hvor f.eks. en gummiged har kørt.
”Dermed kan vi dokumentere både, hvad den har lavet, og hvor meget det har kostet i udledning af partikler samt CO2”, forklarer Søren Wandahl, der er ingeniørdocent ved Aarhus Universitet.
Målsætningen er at skabe en såkaldt digital tvilling, som dokumenterer både den nuværende kørsel, og hvor det er muligt at se, hvorledes f.eks. mindre tomgangskørsel vil påvirke CO2 emission. Han vurderer, at kørslen på en byggeplads kan reduceres med mellem 10 og 20 pct. gennem optimering af logistikken.
Hvad virker og hvornår
Yderligere et initiativ er en smart energiinfrastruktur med solceller og varmepumper på skurvognene, der suppleres med et energilager til lagring af solcelleenergi og udjævning af belastning fra bl.a. opladning af elektriske entreprenørmaskiner. Her vil Teknologisk Institut med realtidsdata afdække og analysere elforbruget med henblik på at identificere mulige energibesparelser og øget fleksibilitet.
”Vi ønsker med projektet at give branchen evidens for, hvilke grønne tiltag der giver mest klima- og miljøeffekt for pengene. Vi afprøver derfor en række alternative drivmidler og andre teknologier til at reducere energiforbruget på byggepladsen. Dermed får branchen et bedre grundlag for at træffe beslutninger for den grønne omstilling”, slutter Lars Overgaard fra Teknologisk Institut.
