Sponseret indhold

Danmark bør gå forrest på life science-området

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddel-industriforeningen

Af:

Hos Lægemiddelindustriforeningen ser man et potentiale til, at Danmark kan blive et udstillingsvindue over for resten af verden. Det kræver dog en målrettet indsats, og koncernchefen efterlyser bl.a. bedre rammevilkår og infrastruktur samt ikke mindst en ambitiøs handlingsplan på kronikerområdet. 

Det er ingen nyhed, at life science-branchen står stærkt i Danmark. Vi har et godt sundhedsvæsen, vi har forskning af høj kvalitet, og så har vi ikke mindst en helt unik samling af sundhedsdata. Men spørger man Lægemiddelindustrien skal vi passe på, at vi ikke lader denne position slippe os af hænde. For nok har vi alle muligheder for at tiltrække endnu flere investeringer, men det kræver en målrettet indsats, hvis ikke andre lande skal overhale os indenom.  

“Vi skal blive bedre til at koble erhvervsudvikling med sundhedspolitik. Lige netop i vores branche hænger de to ting meget tæt sammen. Hvis vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse, så er det et fantastisk udstillingsvindue til verden, og en af vejene til dette er en kronikerplan. Der er en stor gruppe af patienter med livslange lidelser, der kræver både behandling og rehabilitering, og der kunne vi med fordel bruge en plan for, hvordan vi bliver bedre til at forebygge og behandle.

Det kræver et tæt samarbejde, og fra industriens side kan vi bl.a. hjælpe med at bidrage til innovative og værdibaserede indkøbsprocedurer. Når nye lægemidler vurderes, skal vi fremover bedømme prisen ud fra en samlet forståelse af, hvilken værdi det bibringer patienterne på langt sigt”, siger koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen. 

Mere fokus på forskning 
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er en brancheforening for lægemiddelvirksomheder i Danmark, der forsker, udvikler, producerer og markedsfører lægemidler. Branchen er en af de mest forskningstunge overhovedet, og derfor er det ifølge Ida Sofie Jensen så vigtigt med det offentligt-private samarbejde på netop forskningsområdet: “Forskning foregår mange steder, og der er et tæt samspil mellem grundforskningen på universiteterne, og så virksomhedernes mere specialiserede forskning. Og her er forskningsfradraget på 130% helt afgørende, hvis vi skal differentiere os fra andre lande som fx Norge og Sverige. Vores nabolande kigger lige nu på deres egne rammevilkår og ønsker mere eller mindre at kopiere den danske model, så hvis vi skal sikre, at der flyder forskning til Danmark, skal vi konstant være opmærksomme på at skabe konkurrencedygtige rammevilkår”. 

Bedre infrastruktur ønskes 
En stor del af forskningen omkring medicinske produkter tager udgangspunkt i, at der er tilstrækkeligt med patienter og patientdata, og her er der også plads til forbedring, mener man hos Lif. Danmark udmærker sig ved at have en unik samling af sundhedsdata og store biobanker, men andre lande er hastigt på vej frem. “Lande som Sydkorea buldrer frem inden for kliniske forsøg, og her skal vi være oppe på tæerne og sikre os, at vi får skabt de rette vilkår.

Når det kommer til tiltrækning af forskning, kunne vi hos Lif godt ønske os en bedre adgangsvej, sådan at virksomheder har én indgang til det danske sundhedssystem. Vi har allerede Trial Nation, som fungerer rigtig godt i forhold til kliniske forsøg, men vi kan blive endnu bedre til at tiltrække udenlandske virksomheder, der også efterspørger viden om specifikke patientgrupper og deres erfaringer med og resultater af igangsatte behandlinger ”, siger Ida Sofie Jensen.  

Hun efterlyser et bedre overblik over de store mængder af sundhedsdata, som vi ligger inde med her i landet. “Lige nu håndteres vores sundhedsdata både regionalt og statsligt, og her vil det være en fordel at digitalisere og centralisere. En veludviklet forskerrådgivning vil samtidig gøre det nemmere for forskerne at sætte sig ind i de mange regler og sikkerhedsprocedurer på området. Et godt offentligt-privat samarbejde er også helt afgørende for, at danskerne kan vedblive med at have tillid til sundhedsvæsenet og føle sig trygge ved at sundhedsdata bliver brugt til vigtig forskning.

Den danske tillidsfuldhed er unik på verdensplan, og det er en fantastisk styrke, som vi skal værne om. Vejen til tillid er, at myndighederne bliver ved med at have fuld kontrol over data – men det kræver flere ressourcer, ellers tager det for lang tid, og så risikerer vi, at udenlandske forskere kigger efter andre lande”.  

Og så slutter Ida Sofie Jensen af med et lille suk: “Danmark er et højprisland, så det er dyrt at udføre sin kliniske forskning her – og vi skal passe på, det ikke bliver for dyrt! For så går de store virksomheder andre steder hen med deres forskning og bidrag. Når det nu er dyrere, er det endnu vigtigere, at alle de omkringliggende elementer spiller, samt at der er transparens om priserne”. 

Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.

Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.

Lif arbejder derfor for, at foreningens 36 medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.

Læs mere på www.lif.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...