Sponseret indhold

Få nu den fantomskat afskaffet

Hans Schambye, formand brancheforeningen DANSK BIOTEK

Af:

Den forkætrede fantomskat – en forhåndsbeskatning af mulige kommende milepælsbetalinger – skal afskaffes, mener brancheorganisationen DANSK BIOTEK.

En særlig nidkær detalje i den danske skattelovgivning er en stor hæmsko for vækst og iværksætteri – ikke alene for iværksættere i biotek, men i alle brancher, der sælger deres virksomhed i handler, hvor milepælsbetalinger ved mulig fremtidig indtjening indgår.

Denne efterhånden velkendte mærkværdighed i skattelovgivningen går populært under betegnelsen ’fantomskatten’, og det går ud på, at sælger på salgstidspunktet bliver beskattet af mulige kommende milepælsbetalinger, som de fremgår af købsaftalen, og efter vurdering af skattemyndighederne.

Selv hvis sælger modtager en forudbetaling som en del af købsaftalen, kan sælger stå i den groteske situation, at der end ikke er penge nok til at betale skatten af de mulige fremtidige milepælsbetalinger. En skattebetaling, der altså opkræves med det samme, uanset at indtjeningen er usikker og kan ligge mange år frem i tiden.

”Det svarer til, at en lønmodtager på én gang skal betale fuld skat af sin forventede indkomst de næste 20 år,” siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK.

Rammer helt skævt
Problemet rammer helt utroligt skævt. Fonde skal ikke betale fantomskat, men det skal de iværksættere og ledende medarbejdere, som har knoklet den lille virksomhed op fra bunden, og som har delejerskabet i personligt regi. På den måde vender incitamenterne i skattelovgivning helt forkert.

En af konsekvenserne af den nuværende skattelovgivning er, at nogle salg af projekter og virksomheder slet ikke bliver gennemført, hvilket ofte betyder at projekter kuldsejler eller forsinkes dramatisk. Andre handler bliver i stedet udformet, så man undgår fantomskatten. Det medfører, at iværksætteren kun får en brøkdel af den salgspris, som han eller hun ellers ville have fået. Den allerværste effekt af den særlige danske fantomskat er, at den afskrækker udenlandske investorer og får dem til at miste  appetitten på at investere i danske biotekskaber.

Bedre vilkår i nabolandene
Investor bliver sædvanligvis betrygget af, at sælger også bærer en del af risikoen, hvilket systemet med milepælsbetalinger normalt sikrer. Så er sælgers og købers interesser nemlig aligned. Begge parter har interesse i, at virksomhedens opdagelser skal blive en succes.

En anden og rigtig kedelig konsekvens er, at biotekiværksætterne må finde sig et andet land at udfolde deres foretagsomhed i.

”Det behøver ikke være Langtbortistan. Det kræver såmænd bare en kort tur til vores nabolande. Dér er skattelovgivningen på adskillige områder langt mere iværksættervenlig end i Danmark. Det må vi havde gjort noget ved”, siger Hans Schambye. 

Løsningen ligger lige for
Som det er nu, tilskyndes sælger og køber til at minimere skadesvirkningerne af fantomskatten mest muligt.

”Det kan ikke være rigtigt, at sælger og køber må kaste sig ud i kreative påhit for at undslippe denne urimelige fantomskat,” siger Hans Schambye.

Løsningen turde ligge lige for. Den er, at sælger bliver beskattet af milepælsbetalinger løbende i takt med at de modtages fra køber. Her kan man samtidig skele til de nuværende regler for beskatning af goodwill, og hvor der trods alt er præcedens for en vis fornuft i beskatningen. Det ser ud til, at der er politisk bevægelse i spørgsmålet, men intet er sikkert.

”Vi er positive over for alle løsningsforslag, som i øvrigt vil være provenuneutral for statskassen, siger Hans Schambye.

”Det mest groteske er næsten, at hvis milepælsbetalingerne ikke kommer til udbetaling, så får sælger et skattefradrag, som kan modregnes i fremtidig kapitalindkomstskat. Men hvis man aldrig igen får en kapitalindkomst, så går man i graven med et uudnyttet fradrag. Staten beholder således for meget betalt skat,” slutter Hans Schambye.

Komponenter i salg af biotekfirma

Et salg af et biotekselskab er som oftest skruet sådan sammen, at den samlede købssum består af en forudbetaling, nogle fremtidige milepælsbetalinger og – og ofte også – royaltybetaling af lægemiddelkandidater, der rent faktisk bliver til noget, og når frem til markedet. Så længe fantomskatten eksisterer, skal sælger betale skat på salgstidspunktet af denne potentielle – og ofte temmelig usandsynlige – fremtidige indkomst. Uden sikkerhed for at få den stipulerede indkomst eller få den for meget betalte skat tilbage.

Om DANSK BIOTEK

DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at drive bioteknologisk forskning og produktion i. Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er indenfor medicinsk biotek.

Læs mere på www.danskbiotek.dk

Det svarer til, at en lønmodtager på én gang skal betale fuld skat af sin indkomst de næste 20 år

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Damvig94614
Dansk 3D-print bliver svensk
Intro 2
Byg ledelsesudvikling på styrkerne
A50I6260
Læg frygten på hylden og del dine data

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...