Sponseret indhold

Flittige robotter giver blodprøvesvar på en time

Laboratoriet er indrettet i en ny bygning på Bispebjerg Hospital.

Af:

Nyt fuldautomatisk blodprøvelaboratorium på Bispebjerg Hospital minimerer risikoen for fejl og sikrer hurtigere diagnose, tidligere udskrivning og større flow af patienter.

60 minutter. Længere tid går der maksimalt ikke, før det nye fuldautomatiserede laboratorium på Bispebjerg Hospital afleverer svar på en blodprøve. Laboratoriet er et af Europas største fuldautomatiserede blodprøvelaboratorier og blev taget i brug sidst i januar.

Ingen menneskehånd er i berøring med blodprøven, efter den er blevet sendt med rørpost fra et sengeafsnit eller er ankommet med bud fra et andet sygehus, et ambulatorium eller en praktiserende læge. Det minimerer risikoen for forbytning og andre fejl.

Derudover er gevinsten ved hurtigere blodprøvesvar hurtigere og bedre udredning og diagnostik, hurtigere behandling, tidligere udskrivning og et større flow af patienter gennem sygehusvæsenet, forklarer ledende overlæge Jens Hannibal og ledende bioanalytiker Helle Brunsgaard Larsen.

Info i stregkoden
Systemet benytter den stregkode, patienter i dag bliver udstyret med som identifikation. Stregkoden scannes, når blodprøven bliver taget, og på den måde opnås sikker patientidentifikation allerede i det første led.

Når blodprøven ankommer til laboratoriet, afgør en modtageanalyserobot ud fra stregkoden, hvilken analyse der skal foretages og sender blodprøven hen til den station, hvor den ønskede analyse foretages automatisk. Laboratoriet er aktuelt programmeret til at kunne udføre cirka 300 forskellige blodprøver.

”Den fuldautomatiske proces uden menneskehænder minimerer risikoen for prøveombytning og fejl betinget af identitetsproblemer. Det bidrager også til at reducere risikoen for fejl, at arbejdsgangen er identisk fra prøve til prøve. På den måde kan vi være med til at højne patientsikkerheden,” siger Helle Brunsgaard Larsen.

Svartid under en time
Den korte svartid på maksimalt en time gør den tidligere inddeling af blodprøver i tre kategorier – akut, sub-akut og rutine – overflødig.

Livsvigtige blodprøver bliver dog stadig foretaget så hurtigt som muligt. Det gælder blodprøver til hjertepatienter, der kommer ind med et muligt hjerteinfarkt, og patienter med mulig blodprop eller blødning i hjernen.

Før disse patienter kan behandles med blodfortyndende medicin, skal en blodprøve fortælle, om nyrefunktionen er i orden.

Tidlig blodprøverunde
Laboratoriet servicerer Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, andre hospitaler, praktiserende læger og speciallæger i Københavnsområdet.

Inden for en time afleverer systemet automatisk sit prøvesvar til Sundhedsplatformen, så lægen kan træffe beslutning om den videre behandling.

”Både for patienter på en sengeafdeling og borgere, der har fået taget blodprøve hos sin læge eller på et ambulatorium, betyder den korte svartid på maksimalt en time, at de hurtigere kan få stillet en diagnose og hurtigere få behandling. Og hvis de er indlagt, kan de blive udskrevet tidligere end førhen,” siger Jens Hannibal.

Med en svartid på maksimalt en time er det en fordel at lave en ekstra blodprøverunde tidligt om morgenen.

”Det betyder, at man i mange tilfælde vil have et frisk blodprøvesvar at forholde sig til, når man går stuegang om morgenen, så man potentielt kan udskrive patienten om formiddagen,” siger Jens Hannibal.

10 mio. prøver om året
Laboratoriet er indrettet i en ny bygning på Bispebjerg Hospital og skal på sigt servicere det nye akuthospital, der bliver bygget på området fra 2020. Blodprøverne bliver sendt med rørpost fra hospitalets afdelinger og direkte ind i analyseapparatet uden nogen form for manuel håndtering. Den længste transporttid med rørpost fra fjerneste afsnit 600 meter væk tager to minutter.

Laboratoriemedarbejderne er uddannet i overvågning og betjening af det nye system, og der er vagt på i laboratoriet 24 timer i døgnet 7 dage om ugen 365 dage om året. Selve hallen, hvor det fuldautomatiske analysearbejde foregår, er på 350 m2.

Laboratoriet skal i de første år analysere cirka 10 millioner blodprøver om året.
Når den nye udvidelse af Bispebjerg Hospital står færdigbygget, forventes laboratoriet at skulle levere 12-13 millioner prøvesvar om året.

De nye automatiserede laboratorieløsninger på Bispebjerg Hospital er leveret af Roche Diagnostics. Apparaturet er tilknyttet rørpostsystemet Tempus 600, der er leveret af Timedico.

Region Hovedstaden investerer i disse år ca. 20 mia. kr. i nye hospitalsbygninger, som skal skabe tidssvarende og funktionelle rammer for fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere på www.bispebjerghospital.dk

Den fuldautomatiske proces uden menneskehænder minimerer risikoen for prøveombytning og fejl betinget af identitetsproblemer

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...