Fællesspisning, syklub og happy hour. Der er rift om at få en bolig i et af de mange seniorbofællesskaber, der netop nu skyder op over hele Danmark. Aksel Goth har taget skridtet sammen med sin kone og er flyttet til seniorbofællesskabet Kamelia Hus i Københavns nye bydel, Grønttorvet.
Stadig flere seniorbofællesskaber slår i disse år dørene op i hele Danmark, for efterspørgslen er høj og ventelisterne lange. I takt med at en stor del af Danmarks befolkning går på pension, vil behovet for seniorboliger vokse.
”Blandt de ældre er der både et ønske om at indgå i et større fællesskab, men også at bo på færre kvadratmeter, så der er plads i privatøkonomien til oplevelser og rejser. Mange pensionsselskaber vælger derfor at opføre denne type boliger i øjeblikket og med stor succes,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
Gamle kollektivister
Kamelia Hus slog dørene op i foråret 2019, og de 49 seniorboliger er indtaget af 60+-segmentet. Bofællesskabet slår sig op på at være for de aktive seniorer, der deler interessen for at spise sammen, bo i grønne omgivelser og være tæt på byens mange tilbud. En af de beboere, der har været med fra åbningsdagen, er 74-årige Aksel, der bor i en af de største boliger med sin kone.
”Jeg arbejder som rejseleder og er væk i perioder – sådan var det i hvert fald før corona og bliver det forhåbentlig igen. Min kone kunne derfor godt tænke sig et godt naboskab med jævnaldrende. Derfor valgte vi at flytte i bofællesskab, da vi fik muligheden gennem pensionsselskabet PKA,” fortæller Aksel.
En af grundende til, at bofællesskaber er så populære blandt de ældre, er ifølge Aksel, at det giver adgang til et socialt fællesskab med jævnaldrende.
”Mange lever alene, efter deres børn er flyttet hjemmefra, og i vores alder forlader de fleste også arbejdsmarkedet og vinker farvel til kollegaerne. Der er pludselig meget tid til rådighed – og meget af tiden foregår måske alene. At bruge ordet ensom virker lidt voldsomt, men jeg tror, at en del af dem, der bor her, har følt en form for ensomhed, før de flyttede ind,” siger han.
For Aksel betyder de nære venskaber i bofællesskabet mere end de større sociale arrangementer, da parret har en stor familie og en del venner uden for fællesskabet, som de også ser.
”Der er nogle gamle kollektivister, der gerne vil have så meget fællesskab som muligt, og så er der sådan nogle som mig, som egentlig bare gerne vil have et godt naboskab,” siger han med et smil.
Gråhåret stædighed
Det er PKA, Realdania og FB Gruppen, der står bag opførelsen af Kamelia Hus. Mens PKA har etableret de grundlæggende rammer for fælleslokalerne, køkkenet og taghave med væksthus, har beboerne efterfølgende selv været med til at indrette fællesarealerne, så de passer til deres behov og interesser. Der har derfor også været nedsat forskellige arbejdsgrupper, der har arbejdet med, hvilke fællesrum bofællesskabet skulle rumme, og givet input til, hvilke møbler der skulle være.
I dag rummer bofællesskabet blandt andet et bibliotek, hvor beboerne hver især har budt ind med egne bøger, et motionsrum, hobby¬rummet ”Garnnøglen” og et værksted. At komme til enighed om indretningen har ikke været helt uden knaster for beboerne, røber Aksel Goth.
”Når 60 gråhårede flytter sammen, så er der forskellige meninger og forventninger. Vi har levet et helt liv, og nu skal vi til at lytte til hinanden. Den opgave har ikke været helt ukompliceret.”
Enkelte af beboerne er ifølge Aksel kommet så meget på tværs af hinanden, så de ikke taler sammen i dag, og nogle har endda valgt at fraflytte fællesskabet.
”Udskiftningen har bidraget til at udtynde konflikterne. Mit bedste råd til andre, der er på vej til at flytte i bofællesskab, er derfor: Vær forberedt på, at det kræver tid og tålmodighed at etablere fællesskabet.”
Aksel har også et godt råd til dem, som udvikler bofællesskaberne. ”Pas på med at lave seniorbofællesskaberne for små – der skal være en vis variation i beboerne. Som mennesker er vi vidt forskellige – både med det vi har oplevet i vores liv privat, men også ift. job og uddannelse. Der skal være lidt for en hver smag.”
Happy hour og fællesspisning
På trods af udfordringer i opstartsfasen er stemningen overordnet set hyggelig i Kamelia Hus, fortæller Aksel. Fællesskabet blomstrer blandt andet i væksthuset på taget og ved fællesspisningen i fælleskøkkenet. Aksels kone er med i bofællesskabets havegruppe, som hvert forår står for at fylde væksthuset og tagarealet med alt lige fra krydderurter, tomat- og spinatplanter til store og små blomsterkrukker. I de varme måneder bruges væksthuset til kaffeslabberas, happy hour eller blot at spise sin morgenmad med en udsigt, der rækker helt til Brøndby Stadion og Avedøreværket.
Fællesspisningen, der foregår to-tre gange om ugen, har været et af bofællesskabets styrker, ind til corona meldte sin ankomst og spændte ben for større forsamlinger.
”Tidligere var der ofte 20-25 personer til fællesspisning, men det har vi måtte sætte på stand by. Mange af de beboere, der var glade for fællesspisningen, har i stedet etableret sig i bobler af 4-5 personer, som laver mad til hinanden og spiser sammen,” siger Aksel og fortsætter:
”Et andet initiativ, som nogle af beboerne står bag, er konceptet ”take away,” som vi kan melde os til hver tirsdag. Initiativtagerne kører rundt med vogne og serverer fra dør til dør. På en måde kan man kalde det: Fællesspisning – hver for sig.”
Også Aksel og fruen har fundet sammen i deres egen sociale boble i fællesskabet.
”Vi er en gruppe på 5-6 mænd og kvinder, der mødes til happy hour en times tid hver fredag aften med det, vi hver især har lyst til at drikke. Her får vi en god sludder om stort og småt – hvad sker der i og uden for huset.”
Aksel er ikke i tvivl om, at netop fællesskabet har hjulpet beboerne igennem det sidste års restriktioner.
”At man ikke behøver tage ud af huset for at have et socialt fællesskab, og at det venter lige ude foran døren, hvis man vil det – det har især været en fordel under corona.”
