Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem. Det vil frigive kapacitet på hospitalerne og kan samtidig skabe bedre behandling og tryghed for patienterne.
Udfordringerne i det danske sundhedsvæsen står i kø; ventelisterne bliver længere, mens manglen på personale blot bliver større. Flere løsninger, som at importere udenlandsk arbejdskraft, er på bordet, men spørgsmålet er, om det i længden er nok til at sikre god behandling af det stadig stigende antal patienter.
”I takt med at vi lever længere, stiger antallet af kronisk syge og multisyge markant. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på nye løsninger. Der er brug for, at vi ser på patienterne med nye øjne og på det store potentiale, der ligger i, at flere behandlinger finder sted i det nære sundhedsvæsen hos praktiserende speciallæger og i almen praksis. I AbbVie kalder vi det afhospitalisering,” siger Thea Larsen, Country lead, AbbVie Danmark, og hun fremhæver, at det er helt centralt, at kvaliteten af behandlingen ikke må falde, når vi omstiller den kroniske patient til det nære sundhedsvæsen.
”Målet må være, at patienter med kronisk sygdom er så velbehandlede, at de ikke har behov for at møde op på hospitalet til kontroller, som kan udføres i det nære sundhedsvæsen eller ved hjælp af teknologiske løsninger. På den måde kan vi frigøre flere ressourcer i sundhedsvæsenet og samtidig sikre patienterne mere tryghed og livskvalitet.”
Knaster skal høvles af
Afhospitalisering ligger godt i tråd med Life Science Rådets ambition om, at innovation skal være en kerneopgave i sundhedsvæsenet for at frigøre ressourcer og give patienter bedre adgang til sundhedsløsninger og nye behandlingsformer. Rådets ambition er at frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, der svarer til 10.000 årsværk i 2030. Potentialet er stort, men kræver også vilje til forandring.
”Afhospitaliseringen kan kun lykkes, hvis et samlet sundhedsvæsen bakker op om, at nogle opgaver skal rykkes fra hospitalerne til praktiserende speciallæger og almen praksis. Derudover er der nogle aktuelle knaster, der skal høvles af, fx hvordan man deler viden mellem enheder på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og adgangen til medicin, når patienterne ikke længere får udleveret medicinen gratis på hospitalet, men i stedet skal have den udleveret enten hos fx en praktiserende speciallæge,” forklarer Thea Larsen. Hun mener også, at tiden er moden til at udvide perspektivet, når man skal vurdere og anbefale nye lægemidler.
”I lyset af sundhedsvæsenets aktuelle udfordringer er det oplagt at se på, om et nyt lægemiddel er tidsbesparende for det personale, der skal håndtere lægemidlet. Det er fx tilfældet, når man går fra en arbejdskrævende intravenøs behandling til en tabletbehandling, der i princippet ikke kræver personale.”
Bedre rammer for samarbejde
Der er talrige eksempler fra ind- og udland på, hvordan behandling med succes er blevet flyttet fra hospitalet til eget hjem.
”Vi kan inden for flere sygdomsområder se et potentiale for at tilrettelægge patientforløbet anderledes. Vi vil i år forsøge at indgå samarbejder med hospitaler, praktiserende speciallæger og patientforeninger, så vi sammen kan realisere potentialet,” fortæller Thea Larsen, som understreger, at hvis afhospitaliseringen skal lykkes, er det helt centralt at sikre gode rammer for offentlig-private partnerskaber:
”Overalt hører vi, at der er behov for flere offentlig-private samarbejder om sundhedsopgaverne. Det, vi mangler, er at få udstukket nogle helt klare og transparente rammer for, hvordan private virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen kan samarbejde på et solidt og legitimt grundlag.”
Læs mere om AbbVies arbejde med afhospitalisering på www.afhospitalisering.dk