Sponseret indhold

BRING ØGER FARTEN PÅ OMSTILLINGEN TIL ELBILER

Af:

Allerede i dag leverer Bring pakker til 1,4 mio. danskere med el-drevne varebiler, og siden 2012 har koncernen reduceret CO2-udledningen med 55 pct. Men det er kun starten.

Ganske som så mange andre brancher skal logistikbranchen leve op til stadig voksende krav om bæredygtighed. Ikke blot rent lovmæssigt og reguleringsmæssigt, men ligeledes i forhold til samarbejdet i værdikæden, hvor både kunder og samarbejdspartnere forventer mere bæredygtige løsninger. Den er man i fuld gang med at forme hos Bring, hvor man har sat ambitiøse mål om at nedbringe CO2 udledningen markant. Umiddelbart kan man mene, at ordene transportør og bæredygtig er hinandens modsætninger, men ifølge driftsdirektør Bjarne Lauritsen fra Bring i Danmark får 1,4 mio. danskere leveret pakker med en af Brings el-biler, ligesom man har en ambition om, at alle pakker og mindre gods, som leveres med varebil, inden for de næste 3 år udelukkende skal ske med el-drevne varebiler.

CO2-aftrykket reduceret markant
”Jeg føler, vi er rigtig godt på vej, og vi kommer til at investere yderligere i el-drevet distribution over de kommende år. Jeg kan fortælle, at vi allerede for nærværende har reduceret vores CO2-udledning i koncernen med 55 pct. siden 2012 samtidig med, at vi de seneste fem år har haft en pakkevækst på 137 pct. i Norden,” fortæller Bjarne Lauritsen.

Bring er ejet af den norske post- og logistikkoncern Posten Bring, og især i Norge er man nået langt. Her arbejder man målrettet ud fra klimamålene i Parisaftalen, og det er klart en indsats, som også smitter af på aktiviteterne i Danmark. Et kommende indsatsområde er el-drevne lastbiler, idet lastbilerne bruges til at flytte gods mellem terminalerne.

Samfundsmæssige investeringer
“Vi skal tage ansvar for, at leveringen sker med så lidt påvirkning på miljøet som muligt, men det kræver, at såvel kunder som modtagere stiller krav og aktivt vælger løsninger hvor man har nedbragt CO2 udledningen. Når vi er flere, som står sammen, er det lettere at stille krav til politikkerne, for at sikre en hurtigere omstilling til blandt andet el og biodiesel,” forklarer Bjarne Lauritsen.

Hvis politikerne virkelig ønsker at nedbringe CO2 udledningen skal de huske, at infrastrukturen i form af en udbygning af el-nettet også skal være på plads. I Bjarne Lauritsens optik er det således ikke nok, at det kun er virksomhederne, der investerer. Samfundet skal ligeledes investere på området. Blandt andet så opladning kan ske så tilpas hurtigt, at chaufførerne kan overholde køre/hviletidsreglerne.

Ønsker indflydelse på udviklingen
”Vi prøver selv at være med til at præge udviklingen og tester løbende nye løsninger, blandt andet gennem dialog med både el-bil og lastbilproducenterne med henblik på at gøre rækkevidden længere samt ladetiden kortere. Desuden kigger vi ind i muligheden for at etablere batterier på vores terminaler. Vi har allerede solceller på taget i dag, men bilerne skal jo typisk lades om natten, så vi vil gerne kunne gemme strømmen,” uddyber Bjarne Lauritsen.

Til daglig har han ansvaret for blandt andet de el-varebiler, der kører landet tyndt, og inden for de næste tre år satser han på også have fået el-lastbiler i sortimentet. Det at kunne producere sin egen strøm anser han for essentielt, idet det er med til sikre, at den strøm som puttes på bilerne, rent faktisk kommer fra en vedvarende energikilde. Et godt signal at sende til omverdenen og den logistikmæssige værdikæde.

En indsats for hele samfundet
”Vi har ikke kun fokus på klima og miljø. Vi tænker bæredygtighed bredere, idet bæredygtighed for os har et socialt aspekt i forhold til vores medarbejdere. I Bring er det lige så trygt at være ansat hos en Bring leverandør som at være ansat i Bring. Derfor følger vi op og kontrollerer gennem hele værdikæden, så vi sikre at krav til løn og arbejdstid bliver overholdt,” slutter Bjarne Lauritsen.

Han er overbevist om at det at tage ansvar og satse på mere bæredygtige løsninger, er et konkurrenceparameter for fremtiden. Han er udmærket klar over, at transportbranchen historisk har skabt udfordringer for klimaet, men nu vil man gerne gå i front, når det gælder om at gøre en indsats for samfundet som helhed.

Opruster med nye ladestandere

Bring er en førende aktør i den nordiske logistikbranche og har været 15 år på det danske marked. Med henblik på at forberede sig på endnu flere elektriske biler installeres nu 34 nye ladepunkter fordelt på to terminaler i Danmark. Man har investeret i 34 nye ladestandere fordelt på Brings terminaler i Greve og Taulov, så man når op på 58 ladestandere totalt. Den nye investering gør det muligt for Bring at indsætte dobbelt så mange eldrevne biler i driften. For nærværende er 48 biler i flåden elektriske.

For yderligere information: www.bring.dk

Vi kommer til at investere yderligere i el-baseret distribution over de kommende år. Jeg kan imidlertid fortælle, at vi allerede for nærværende har reduceret vores CO2-udledning i hele koncernen med 55 pct. siden 2012,

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Der skal fortsat transporteres varer rundt i landet samt ind og ud over grænsen. Det kommer i endnu højere grad til at foregå på lastbiler...
jesper-kronborg-2-Vm1TRlFjSWFEMDF4dEJxUHdzdG0wVllDZStZPQ2
Starten til den grønne omstilling er gået, og Danmark skal rykke nu for ikke at sakke bagud
Hvis den grønne omstilling var et kapløb, har startskuddet lydt, og Danmark hænger i startblokken. Rammevilkårene for de danske transportvirksomheder...
Toll Aircraft and Toll Helicopter
Globale muskler giver styrke til god og lokal service i Danmark
Toll Group er ejet af Japan Post og tilhører den eksklusive kreds af Fortune 500 virksomheder. På verdensplan er koncernen en af de...