I Lyngby-Taarbæk Kommune finder man store og videnstunge virksomheder, hvor der udvikles spændende viden og knowhow. Den verden vil man gerne dele ud af, og det sker i tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne i bestræbelserne på at gøre de unge interesseret i naturvidenskab. Blandt andet gennem netværket Science City Lyngby, hvor man især har et godt øje til pigerne.
Bortset fra lidt naturgas og olie, som i dag er noget ugleset i en tid, hvor vi er på vej væk fra fossile energikilder, har Danmark ikke det store at byde på, når det gælder fysiske råstoffer. Til gengæld har vi et kæmpe potentiale, når det gælder det mentale råstof, der hedder viden og uddannelse. Især inden for STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) har Danmark en unik position.
Hvor mange ved f.eks. at teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby (DTU) er med i den NASA-robot, der i øjeblikket ruller rundt på Mars, så med DTU som et gigantisk uddannelses- og forskningsmæssigt fyrtårn er Lyngby-Taarbæk Kommune privilegeret. Bevares, der findes andre universitetskommuner i Danmark, men der findes næppe nogen anden kommune, hvor man samtidig er beriget med en så omfattende palet af teknologivirksomheder.
Unikt netværkssamarbejde
Her finder man ingeniørvirksomheden COWI, teknologivirksomheden Topsoe og it-virksomheden Microsoft. Blot for at nævne nogle eksempler. Faktisk er Microsofts udviklingscenter i Lyngby et af de helt centrale omdrejningspunkter, når det gælder koncernens satsning på kunstig intelligens. Adressen på Kanalvej er således det globale nervecenter for udviklingen af Microsoft Dynamics 365 Business Central og Microsoft Dynamics 365 Copilot. Men der er mange andre spændende virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor man gennem det mere end 10 år gamle netværk Science City Lyngby har formået at skabe en helt unik kobling mellem uddannelsessystem og erhvervsliv. Vel at mærke ikke blot en uddannelsesinstitution som DTU, men også folkeskoler og gymnasier. Samarbejdet rækker med andre ord helt ned til rødderne af den uddannelsesmæssige fødekæde.
Samspil med lokalsamfundet
I 2022 indviede den daværende kronprins, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, det nye H.C. Ørsted Gymnasium i Lyngby, som siden har gjort en stor indsats for at række ud i lokalsamfundet og gøre kommunens unge interesseret i teknik og naturvidenskab. H.C Ørsted Gymnasium er et teknisk gymnasium (HTX) og er en del af TEC – Technical Education Copenhagen. Ifølge rektor Sune Bek er netop lokalsamfundet en aktiv medspiller i den undervisningsmæssige dagligdag.
”Det betyder blandt andet, at vi meget gerne inviterer andre inden for efter skoletid således, at vores lokaler f.eks. kan benyttes til møder eller foredrag. Ligeledes inviterer vi også gerne forskere samt andre fagpersoner udefra til at komme og holde foredrag for eleverne,” fortæller Sune Bek. Samtidig har man etableret et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om et tilbud, der retter sig mod folkeskolens 8. og 9. klasser.
Fokus på reelle problemstillinger
Det giver dem mulighed for at modtage frivillig eftermiddagsundervisning i teknologi på C-niveau, der er meritgivende. Endvidere har man etableret et samarbejde med det landsdækkende initiativ Videnskabsklubben, som ligeledes skal være med til at give elever i folkeskolen smag for teknik og naturvidenskab. Et koncept, der rækker helt ned til folkeskolens 4., 5. og 6. klasser. I Sune Beks optik har de unge en stor interesse for praktisk undervisning, der bygger på reelle problemstillinger.
Samme indtryk har man i Science Girls, der blev lanceret i efteråret 2023 og som er initieret af Science City Lyngby i tæt kontakt med det lokale erhvervsliv. Eksempelvis bakker virksomheder som Topsoe, COWI, Microsoft, Novo Zymes, Hempel, NCC samt DTU Skylab og Lyngby-Taarbæk Forsyning op om initiativet, der desuden er støttet af Tuborgfondet, Danske Bank og Sydbank. Til introduktionsaftenen i juni sidste år dukkede mere end 80 piger op.
Rækker ud til andre byer også
”Vi havde desværre kun plads til 50, så der er allerede venteliste til optaget her i 2024,” fortæller klubleder Maiken Nøddekær, der til daglig arbejder som naturfagslærer i den kommunale udskoling. Science Girls henvender sig til piger mellem 13 og 19 år, og man dækker skoletrinene 7., 8. og 9. klasse samt 1., 2. og 3G.
Maiken Nøddekær fortæller videre, at det har været vigtigt at lave en klub, som pigerne kan se sig selv i og være med til at forme.
”Blandingen aldersmæssigt samt blandingen af elever fra henholdsvis folkeskolen og gymnasiet fungerer rigtig fint, lige som pigerne arbejder sammen på kryds og tværs uden hensyntagen til baggrund,” uddyber Maiken Nøddekær. Ambitionen er at markedsføre Science Girls til andre byer med det nødvendige uddannelsesmæssige og virksomhedsmæssige potentiale.
Flere piger i naturvidenskab
Målet med Science Girls er at gøre flere piger interesseret i at vælge en naturvidenskabelig karriere, og ifølge Maiken Nøddekær er vi midt i en tid med fokus på klima og miljø, hvor det mere end nogensinde før er gået op for os, at vi er nødt til at gøre noget for at styrke den fremtidige naturvidenskabsstrategi på en lang række områder.
”Piger er en vigtig ressource. Især når vi skal sikre en fremtid med bæredygtige løsninger, skal alle perspektiver tænkes ind. Derfor er det vigtigt at tiltrække begge køn, ligesom det er vigtigt at se på mangfoldighed, således at løsningerne indtænker alle i samfundet,” siger projektleder Tanja Benzon Monk fra Science City Lyngby.
Ole Stahl, der er en del af Corporate Human Ressources i Topsoe spiller en aktiv rolle som bindeled mellem Science Girls og de virksomheder, pigerne er i dialog med. Forskellige virksomhedsbesøg er nemlig en vigtig del af aktiviteterne i klubben, og han er meget begejstret over initiativet samt den entusiasme, det er blevet mødt med. Ole Stahl deltog selv i introduktionsarrangementet, og han siger: ”Det var tydeligt, at pigerne havde lyst til at engagere sig, og det var lige så tydeligt, at det var på egne præmisser. Der var ikke noget med, at forældrene skubbede på. Ole Stahl er i øvrigt rørende enig med Maiken Nøddekær i, at piger ofte har en mere pragmatisk tilgang til naturvidenskab end drenge, der godt kan have en tendens til at lade sig begejstre af det, man måske kan kalde for fascinationens element og at fortabe sig i detaljen.
Det skal dog ikke forstås således, at den ene tilgang er mere rigtig end den anden. Der er brug for begge, hvis vi f.eks. set med bæredygtighedsbrillerne på skal blive i stand til for alvor at gøre en fælles indsats for vores klode. Lokalt i Lyngby opfordrer Ole Stahl i øvrigt så mange virksomheder som muligt til at bakke op. Man behøver nemlig ikke være en virksomhed i den tunge ende for at være med. Teknologi er på mange måder med til at understøtte en mere bæredygtig hverdag.
Vi savner jer i virksomhederne
”Da jeg bød velkommen, sagde jeg direkte til pigerne, at vi savner jer ude i virksomhederne. Vi har brug for diversitet samt mangfoldighed, og det opnår vi bedst ved at blande såvel køn som kultur og etnicitet. Det kan vi blandt andet ved at afmystificere naturvidenskab. Det er jo blot et værktøj, der gør det nemmere for os at skabe en bedre verden,” siger Ole Stahl fra Topsoe, hvor man allerede har en årelang tradition for at have en god kontakt til skolemiljøet.
Maiken Nøddekær understreger, at det ikke kun er de fagligt dygtigste, man går efter, når der skal rekrutteres piger til Science Girls. De skal nemlig nok klare sig, da de typisk vælger den naturvidenskabelige vej af egen fri vilje. Målet med projektet er at nå bredt ud og fange de piger, der måske grundlæggende har interessen og lysten, men som af forskellige årsager vælger en anden vej i livet. Måske fordi de ikke kan se sig selv i en mandsdomineret verden.
Eva er meget begejstret for Science Girls
Eva Frank-Daub, der går i 8. klasse på Fuglsanggårdsskolen i Lyngby, er en af de piger, der har meldt sig til Science Girls. Hun har altid interesseret sig for naturvidenskab, og lige så længe hun kan huske, har hun haft en drøm om at blive hjerte-lunge kirurg. Det er ikke lige den vision om en karriere, man oftest møder hos en 14-årig, og om det lige bliver præcis den vej, Eva Frank-Daub kommer til at gå, er naturligvis for tidligt at spå om – men interessen for at være med i Science Girls er stor.
”Jeg har været med lige fra starten, hvilket vil sige, at jeg også var med i det testforløb, som Science City stod for. Jeg har således været med til at skabe klubben, designe logo og ikke mindst været med til at gøre andre piger
interesseret i at deltage. Jeg tror, det har været vigtigt, at det er nogen på deres egen alder, der har været ambassadører for projektet,” fortæller Eva Frank-Daub.
Hendes mor, Rikke Frank-Daub, synes også initiativet er rigtig godt, og hun er især glad for, at der bliver trukket nogle rollemodeller med ind i forløbet, som pigerne kan spejle sig i. Hun synes, det er synd, at mange uddannelser er kønsrettede, og hun synes derfor også, at det er fint, der nu brydes med denne tradition.
