Nu får Nærheden snart sin egen kirkesal
Det sker ikke så tit, at der bliver bygget nye kirker i Danmark, og det kommer heller ikke til at ske i den nye bydel Nærheden ved Hedehusene – men dog næsten: Menighedsrådet i Hedehusene Sogn har besluttet, at der skal opføres en ny kirkesal, der skal bruges til aften- og særgudstjenester, men også til koncerter og andre kulturelle arrangementer. Med plads til 250 besøgende bliver kirkesalen større end ”den rigtige” kirke, Ansgarkirken, der har 160 pladser.
”Den nye kirkesal bliver endnu et af Nærhedens samlingspunkter, som er med til at gøre det nybyggede område til et rigtigt bysamfund. Med sin indbydende arkitektur og beliggenheden lige der, hvor man kommer over broen fra det gamle Hedehusene, er den på smuk vis med til at binde bydelene sammen, og det vil den både være arkitektonisk, socialt og kulturelt,” udtaler Ole Møller, projektdirektør i NærHeden P/S.
Menighedsrådet selv betegner kirkesalen som ”et arkitektonisk vartegn, som springer i øjnene, når man passerer jernbanen over broen til den nye bydel Nærheden, og et samlingspunkt, som markant udvider Ansgarkirkens muligheder for at samle borgere i Hedehusene.” Menighedsrådet har indgået aftale med arkitektfirmaet Cornelius Vöge, som i en konkurrenceproces har løst den kreative udfordring.
Den nye kirkebygnings arkitektur er ikke mindst kendetegnet ved et karakteristisk tag, der hæver sig højt over en aflang horisontal bygningsbase i én etage. Taget signalerer det kirkelige uden at være et egentligt tårn, og i toppen er det forsynet med et stort ovenlysvindue over den højloftede kirkesal.
Bygningen får desuden sin egen kirkehave, der bliver aflukket af en pergola, og som kan bruges til aktiviteter, ceremonier eller blot som en sanselig oplevelse i dagligdagen. Hele anlægget ligger i direkte sammenhæng med den grønne forbindelse Loopet.
Efter valget af Cornelius Vöge udestår nu en proces med lokalplanlægning, aftaleindgåelser og detailprojektering, inden selve byggeriet kan gå i gang, formentlig i 2025. Kirkesalen forventes at stå klar i 2027.
DEAS skal udvikle Frederiksbergs Boligfonds ejendomme
DEAS har siden 2021 stået for administrationen af de 16 ejendomme med i alt 1700 lejemål, som Frederiksberg Boligfond ejer. Men nu har parterne aftalt at udvide samarbejdet til også at omfatte udvikling af ejendommene.
“Vi ser frem til, at vi nu skal rådgive Frederiksberg Boligfond om bl.a. drift, udlejning og ikke mindst udviklingsopgaver, således at det fulde potentiale i ejendommene udnyttes. Vi er nu i fuld gang med at analysere potentialerne på både kort og lang sigt for porteføljen og glæder os til at gøre de i forvejen spændende ejendomme endnu mere attraktive for lejerne samtidig med, at vi kan hjælpe med at optimere fondens portefølje,” udtaler Anette Grotum, managing director i DEAS Asset Management.
Frederiksberg Boligfond er uden sammenligning den ejendomsbesidder herhjemme, der over de seneste år har haft mest offentlig opmærksomhed omkring netop udviklingen af sine ejendomme. For en håndfuld år siden søgte fonden at løse et økonomisk problem ved at sælge nogle af ejendommene til Blackstone, bl.a. den idylliske Den Sønderjyske By.
Det gjorde lejerne oprør mod (billedet), og snart satte den lokale opstandelse også brand i landsdækkende politik. Det førte til en dengang meget omtalt lovændring, det såkaldte Blackstone-indgreb, der begrænsede mulighederne for at hæve huslejer efter renoveringer.
Men tilbage på Frederiksberg går livet videre. Boligfondens formand, Flemming Brank, udtaler: ”Vi føler os sikre på, at DEAS vil levere en kvalificeret service og rådgivning, som hører til i toppen af asset management markedet. Samtidig har vi også prioriteret, at vores asset management-mandat skal varetages af en partner, der matcher vores værdier i Frederiksberg Boligfond.”
Trods rentestigninger overtager realkreditinstitutterne meget få ejendomme
På nuværende tidspunkt har alle med F1-lån og, mange af dem med F3-, F5- og F10-lån, mærket rentestigningerne som hård virkelighed. Der står et betydeligt højere tal end før på bundlinjen i den kvartalsvise opkrævning fra realkreditinstituttet. Men endnu er det kun meget få, der halter efter med terminerne.
Det viser nye tal fra brancheforeningen Finans Danmark. I tredje kvartal sidste år overtog realkreditinstitutterne 29 ejendomme. Det er ganske vist en fordobling fra de ca. 15 overtagne ejendomme pr. kvartal, der ellers har været niveauet fra de senere år. Men det er en fordobling fra næsten ingenting, når man ser det i historiens lys: Vi skal ikke længere tilbage end 2017, før der rask væk blev overtaget over 100 ejendomme pr. kvartal. I finanskrisens kølvand nåede tallet op over 600, og går man helt tilbage til ejendomskrisen i begyndelsen af 1990’erne, var det flere tusinde ejendomme, realkreditinstitutterne overtog hvert kvartal.
Over årene er realkreditinstitutterne blevet bedre til at finde mindelige løsninger, så man hjælper en trængt låntager over en svær tid, i stedet for at foretage det drastiske skridt, det er at overtage en ejendom. Men intet tyder på, at institutterne i noget betydeligt omfang ophober gæld fra dårlige betalere. Senest er den såkaldte restanceprocent således opgjort til 0,15. Det er kun 0,02 procentpoint højere end bundrekorden fra årsskiftet til 2022. Restanceprocenten toppede under finanskrisen med 0,6, mens den gennem 2010’erne faldt til omkring 0,2.
Det fremgår ikke, hvilke typer ejendomme, der er overtaget, men der er formentlig primært tale om ejerboliger. ”Selvfølgelig er hver overtagelse en tragedie for den, som oplever den, men set udefra er boligejerne samlet sluppet billigt fra de høje renter og inflationen. Det skyldes ikke mindst, at de fleste har været i job og dermed været i stand til at servicere deres lån,” udtaler Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i mæglerkæden Estate.
