Københavnske boligejendomme står støt, mens de jyske er ramt af tomgang
I seneste udgave af Realkredit Danmarks kvartalsvise temperaturmåling for ejendomsmarkedet, der udkom tirsdag, er signalet for boligudlejningsejendomme for første gang i lang tid i negativt territorie – dog kun svagt negativt. Men forholdene er ret forskellige, alt efter hvor i Danmark ejendommene ligger.
”Det, som begynder at slå igennem, er, at der i flere af de større byer i Danmark – men ikke København – er blevet bygget mere, end hvad der indbyggermæssigt er dækning for. Det bekræfter data fra EjendomDanmark, idet tomgangen indenfor boligudlejning har været svagt stigende i 2023,” skriver Realkredit Danmark.
I år har det især været omtalt, at boligbyggeriet i Aarhus er løbet foran efterspørgslen. Derfor står en del lejligheder for øjeblikket tomme, men det problem forventes at blive løst gennem befolkningstilvækst. Et tilsvarende forløb var det københavnske boligmarked igennem for nogle år siden, men lige nu er bekymringen i hovedstaden snarere, at der mangler boliger, samtidig med at boligbyggeriet er bremset op på grund af bl.a. høje renter.
For boligejendomme over hele landet trækker lidt ringere konjunkturer dog også ned, og den pointe er landsdækkende. Konjunkturnedgangen er forholdsvis udramatisk, men der er set en lille stigning i bruttoledigheden. Er man ramt af ledighed, er det svært at finde penge til de høje huslejer i nybyggede boligejendomme.
Også for kontorejendomme ser Realkredit Danmark lidt ringere vilkår – det er faldet fra svagt positiv til neutral. Derimod opretholder butiksejendomme et svagt positivt signal. Et svagt detailsalg i juli viste sig at være en enlig svale, der formentlig mest handlede om kedeligt sommervejr.
Ingeniør løb med hæderen i ”Det bæredygtige element”
Messen Building Green København løb af stablen i begyndelsen af måneden, og et af arrangementerne var uddelingen af priser under fællesnavnet ”Det bæredygtige element”. Ildsjæleprisen gik til Anne Katrine Harders (billedet) fra DAC, der slog Kent Fonseca fra STARK og Kirstine Bentsen fra AKF i det endelige opløb.
”Anne Katrine Harders løber med prisen, fordi hun er en stærk kommunikator, som tør gå ind i de svære debatter, bruge eksempler fra sit eget liv og ikke er bange for at få øretæver for sine holdninger. Dertil kommer, at hun er ingeniør og dermed repræsenterer en gruppe, som sjældent blander sig i debatterne indenfor byggeriet,” oplyses det i en pressemeddelelse.
Anne Katrine Harders siger: ”Jeg er vildt glad for prisen. Det kan være fagligt og personligt hårdt at sætte sig selv i spil, men vi er nødt til at diskutere den svære opgave, vi står overfor med en kolossal omstilling af byggeriet. Det handler ikke bare om at finde den næste tekniske løsning. Det handler om, at vi alle har et etisk ansvar, og hvordan håndterer virksomhederne det, når de samtidig skal tjene penge? Det er sindssygt svært, men jo mere vi taler om det, jo nemmere bliver det.
En anden af priserne benævnes ”Løsningen”. Den tilfaldt i år Nauticon, som er en 24.000 kvm. stor kontorbygning på Sluseholmen, der skal transformeres. Derfor bliver dele af bygningen nedtaget skånsomt, og materialer med potentiale for direkte genbrug kortlægges. Samtidig bliver flere af materialerne fra Nauticon indbygget i to nye byggeprojekter, så de bliver holdt i materialekredsløbet..Bag løsningen står Danica Ejendomme, Søren Jensen, Tscherning og Artelia.
”Det er så skønt, at vi har vundet prisen. Kæmpe ros til Danica Ejendomme sætte fokus på materialernes genbrugspotentiale i et innovativt projekt. Prisen viser, at det nu er muligt at genbruge en helt almindelig bygning. Det giver grundlag for at vende designprocessen på hovedet og skatte de materialer, vi allerede har,” udtaler Olga Truelsen, fagleder i Søren Jensen.
WeWork vil bruge konkursbeskyttelse til at slippe af med lejemål
Det er et ikke hver dag, at et selskab beskrives som værende under konkurs – samtidig med at selskabet selv erklærer, at det forventer at komme ud på den anden side som verdensførende sin branche. Men det skete, da WeWork i sidste søgte om konkursbeskyttelse under amerikansk og canadisk lovgivning.
Det hører med til historien, at Nordamerika her tradition for en mere nænsom og fleksibel behandling af nødlidende selskaber. Der er således heller ikke tale om en konkurs i en europæisk forstand, men at man benytter en mulighed for rekonstruktion, der er aftalt med kreditorerne. 92 pct. af kreditorerne er med i aftalen, der skal føre til en ”drastisk reduktion” i WeWorks gæld.
Der er dog et andet punkt i meddelelsen fra selskabet, der nok vil interessere ejendomsbranchen mere: WeWork oplyser, at man har bedt om lov til at opsige et antal leasingkontrakter, uden hensyn til den aftalte løbetid. Der er ifølge selskabet væsentligst tale om ejendomme, som aldrig er taget i brug, fordi tilgangen af kunder – eller medlemmer, som det hedder i WeWorks univers – ikke har været som forventet.
Netop leasingkontrakterne har været afgørende for, at WeWork aldrig blev den succes, som selskabet selv og mange andre forventede i årene efter stiftelsen i 2010.
Meningen var, at man ved at leje ejendomme i stedet for at eje dem ville frigøre sig fra risiko og være i stand til at agere smidigt på markedet. Men risiko forsvinder ikke bare ud i den blå luft, og implicit var det meningen, at udlejerne skulle påtage sig den. Men det var de ikke selv indstillede på – de krævede, at WeWork bandt sig på lange lejekontrakter.
Selskabet står fast på, at det, man kunne kalde den operationelle grundidé, stadig holder: Der er et marked for kunder, der rejser rundt i verden og ønsker adgang til et kontor, uanset hvor de opholder sig. Det er på denne ydelse, at WeWork forventer at forblive verdensførende efter rekonstruktionen.
