Forbrugsdata fra landets mange bygninger er for svære at få adgang til, hvilket betyder, at samfundet går glip af vigtige energibesparelser. Af samme grund kommer TEKNIQ Arbejdsgiverne, EjendomDanmark, DFM og Energiforum Danmark nu med et fælles opråb for at få løsnet grebet om forbrugsdata.
Skrevet af: Michael Degn Christensen og Amalie Dvinge Agerbo.
Både forbrugere, ejendomsadministratorer og installatører rammer alt for ofte hovedet mod en mur, når de forsøger at få adgang til forbrugsdata fra blandt andet vand og varme. Dermed går alle glip af de grønne gevinster ved at reducere energiforbruget på en smart måde. Af samme grund har TEKNIQ Arbejdsgiverne, EjendomDanmark, DFM og Energiforum Danmark nu sendt en række anbefalinger til Energistyrelsen for at få tilstrækkelig adgang til forsyningsdata.
Det er nødvendigt, for at bygninger og deres ejere kan bidrage aktivt til den grønne omstilling af samfundet og leve op til de stigende krav til CO2-regnskaber, der løbende kommer fra både EU og danske myndigheder. I sidste ende kan en øget brug for forsyningsdata mindske Danmarks klimaaftryk med 15 procent, fremgår det af rapporten.
Parterne bag udtaler:
Det er uholdbart at holde forsyningsdata så tæt ind til kroppen, når vi står midt i en klimakrise, hvor det er tydeligt, at vi skal mindske vores klimaaftryk på kloden. Her er forsyningsdata en helt oplagt vej at gå, men det kræver, at blandt andre installatørerne nemt kan få adgang til de data, så de kan skabe de bedste løsninger og de mest effektive energibesparelser, siger Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
I ejendomsbranchen bliver der arbejdet intenst med den grønne omstilling, hvor der i de kommende år skal investeres massivt.
Samtidig er der lovgivning på vej fra EU, som vil få stor betydning for ejendomsvirksomhedernes afrapportering af denne omstilling. Men udfordringen med adgang til forbrugsdata er en barriere for virksomhedernes arbejde. Det skal vi selvfølgelig have løst, hvilket uden tvivl vil få en betydning for den samlede omstilling, siger Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark.
Det er helt åbenlyst, at vi ikke kommer i mål med klimamålene uden et bredt samarbejde på tværs af aktører og interesseparter – også når det gælder et så centralt emne som forsyningsdata. Derfor er vi stolte over at være med i formuleringen af disse vigtige anbefalinger om dataejerskab i et bredt samarbejde i branchen. Vi ser frem til den videre dialog hele vejen rundt om forsyningsdata, siger Helle Lohmann Rasmussen, direktør i DFM (Dansk Facilities Management). Hvis vi ikke skal agere i blinde, er vi nødt til at kunne måle og veje vores indsats, så vi ved, hvad der virker og hvornår, det gør det. Vi har derfor brug for at få adgang til forbrugsdata fra bygningerne for at kunne træffe de rigtige beslutninger, siger Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder i Energiforum Danmark.
Sådan får vi sat data fri:
Adgang: Gør det nemt at få og dele data om energiforbrug med fælles regler og formater. Giv alle mulighed for at se deres egne data online – for eksempel gennem en API-løsning. Lav en liste over hvilke forsyningsselskaber, der har digital adgang til data, og brug ens fuldmagter til at dele data med andre.
Ejerskab og GDPR: Aftal hvordan GDPR-loven gælder for data om energiforbrug, og hvem der ejer det. Lad bygningsejeren bestemme, hvem der må se og bruge data.
Anvendelse: Brug data i forskellige detaljer og tidspunkter til at optimere driften, lave rapporter og spare energi. Lav nogle mål for, hvordan man kan sammenligne bygninger med hinanden.
Pris: Sæt en fair pris for at få adgang til data om energiforbrug. Det skal være en del af det, man betaler for forsyningen.
CO2: Vis hvor meget CO2 varmeværkerne udleder i samme takt som de leverer varme. Lav en fælles platform for at indsamle og vise data om CO2-udledning.
Supplerende metadata: Vis hvilket område målerne dækker, og hvad dataene betyder. Gør det nemt at finde og bruge disse oplysninger.
Kilde: Rapporten “Frisættelse af forsyningsdata”, oktober 2023.
