Da den første kvinde blev optaget på Københavns Universitet i 1877 begyndte en udvikling, som de færreste dengang havde fantasi til at forestille sig. Kvindernes adgang til de videregående uddannelser er i det perspektiv en utrolig succeshistorie.
Skrevet af: uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
På trods af succesen – og på trods af at kvinderne i dag i langt højere grad søger mod de videregående uddannelser – er der fortsat steder, hvor det halter gevaldigt efter. Steder, hvor der stadig i mange tilfælde er tale om mandefag. Det gælder blandt andet på uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Det der også kaldes for STEM-uddannelserne. Man skal kunne søge ind på den uddannelse, man drømmer om, uden at behøve at tænke over, om ens køn passer ind på studiet, eller hvad omverdenen vil tænke – bare fordi uddannelsen traditionelt forbindes med et bestemt køn. Det gælder for mænd såvel som kvinder. Hvis vi kan blive bedre til at rive kønsbarrierer ned, når det gælder uddannelsesvalg, får den enkelte bedre uddannelsesmuligheder. Og samfundet får adgang til endnu mere talent.
I 2023 er der stadig mange kønsstereotyper i samfundet og på arbejdsmarkedet, som vi skal have gjort op med. Her er uddannelse et godt sted at starte, når det handler om at tage livtag med de kønsopdelte fag, fordi uddannelserne er et vigtigt led i fødekæden til arbejdsmarked og erhvervsliv. Heldigvis er uddannelse fra folkeskole til universitet i dag langt mindre præget af ensretning og med mere plads til den enkelte. Virksomhederne er samtidig blevet meget opmærksomme på at have en medarbejdersammensætning præget af diversitet i forhold til bl.a. køn, alder og etnicitet. Det er alt sammen med til at skubbe i den rigtige retning.
Positive tendenser
I år 2000 var omkring 30 pct. af de studerende på STEM-uddannelser på universiteterne kvinder. I dag er tallet steget til næsten 40 pct. Det er utrolig positivt og en udvikling, som vi skal holde fast i. De kvindelige studerende fordeler sig imidlertid ujævnt på uddannelserne. De søger i højere grad ind på uddannelser med et sundhedsfagligt fokus og i mindre grad på de matematiske og tekniske uddannelser. Der er på mange af uddannelserne ledige pladser, og samfundet har brug for flere med STEM-kompetencer.
Hvis flere kvinder vælger at søge, vil vi ikke blot kunne imødekomme efterspørgslen bedre. Vi vil også få adgang til en langt større pulje af talent. Og vi vil give det enkelte menneske flere valgmuligheder. Derfor er min ambition, at endnu flere kvinder skal kunne se sig selv i de naturvidenskabelige og tekniske fag. Det kræver, at vi også ser på den kultur og fagidentitet, der er på uddannelserne, og som nok i mange år har været præget af en stor andel af mænd blandt både studerende, undervisere og forskere.
Flere rollemodeller kan styrke udviklingen
Det første billede, som kommer frem på nethinden, når man hører ordet ’tech-nørd’, kunne jo ligeså godt være en kvinde frem for en mand. Og karrierevejene må gerne se ud på flere forskellige måder end i dag. Det kræver gode rollemodeller på uddannelsesinstitutionerne, som kvinderne kan spejle sig i, så flere kan styrkes i troen på, at de har evnerne til at gennemføre uddannelserne. Vi kan se, at kvinder i højere grad end mænd fravælger it- og ingeniøruddannelser, fordi de tvivler på, om de har et tilstrækkeligt fagligt niveau, og om deres køn passer ind på uddannelserne. Det fortæller mig, at vi kan gøre mere for at overbevise dem.
Mange aktører er heldigvis allerede i gang. Rundt omkring i landet afholdes snart Science Day, hvor organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner åbner dørene for folkeskole- og gymnasieelever. Universiteterne afholder camps med fokus på science, it og teknologi målrettet piger og kvinder, mens flere virksomheder sponsorerer camps for piger, der skal få flere til at vælge STEM og entreprenørvejen, og hvor de møder kvindelige rollemodeller. ITU har i en årrække gjort en målrettet rekrutteringsindsats for at tiltrække flere kvinder til IT-uddannelserne. Og vi kan se i tallene, at det virker.
Vi skal derfor lære af det, der virker, og understøtte udviklingen af initiativer, der kan bidrage til at styrke kvinders tro på, at de i lige så høj grad som mændene har de fornødne kvalifikationer til at gennemføre STEMuddannelser. Det har vi et fælles ansvar for: Politikere, uddannelsesinstitutioner, forældre og erhvervsliv. Og det er vigtigt, at indsatserne starter tidligt i uddannelsessystemet. For det er her, at grundstenene til de unges uddannelsesvalg bliver lagt.
