Endnu er Thors Have vest for Odense blot et par spadestik, men allerede i løbet af 2024 vil Heimstadens nye bydel stå klar med 307 lavenergiboliger. Målet er at skabe et så bæredygtigt område som muligt ud fra de krav, der blandt andet er opstillet i EU-taksonomien. Processen er dog ikke ligetil.
Bæredygtighed bliver indtænkt i alt lige fra materialevalg til grønne omgivelser i den nye bydel Thors Have. EU-taksonomien fungerer som en tjekliste for at nå hele vejen rundt, og fokus er blandt andet på vedvarende energi, biodiversitet og klimasikring.
”Med den nye bydel tager vi tyren ved hornene og forsøger at indtænke taksonomien fra A til Z,” siger Pelle Pedersen, der er Head of Sustainable Finance i Heimstaden.
Selvforsynende med elektricitet
Thors Have er placeret på et gammelt kaserneområde og bliver en blanding af punkthuse og rækkehuse fordelt over seks små enklaver. En af de større energibesparende investeringer er, at der bliver lagt solceller på samtlige tage. Solcellerne skal gøre området selvforsynende med elektricitet, og lejerne vil kunne se frem til at kunne få strømmen noget billigere end hos de centrale elselskaber.
”Derudover vil solcellerne bidrage til at sænke driftsomkostningerne for Heimstaden, da elektriciteten også skal dække fællesarealer og udendørsbelysning,” forklarer Claus Frimann, der er Senior Development Manager i Heimstaden og udvikler Thors Have fra bar mark.
Burde være et krav
Selvom det lyder som en winwin, er det dog ikke ligetil for Heimstaden at gøre solcellerne til den primære energikilde i området.
”Fra politisk hold har man promoveret en politik for, at vi i Danmark skal producere energi på store centrale anlæg frem for decentrale i for eksempel solcelleanlæg på ejendomme. Det betyder blandt andet, at vi skal oprette et elselskab, hver gang vi bygger en bygning med solceller,” siger Claus Frimann og fortsætter:”Vi så gerne, at vi kunne oprette et lokalt elselskab, der ville kunne dække alle de ejendomme, vi har i et bestemt område. Det ville mindske administrationen væsentligt. Som reglerne er nu, kan denne type investeringer ikke betale sig for os på den lange bane, men vi synes, det er den rigtige vej at gå.”
Pelle Pedersen er enig i, at den nuværende lovgivning udgør et unødvendigt benspænd for den grønne omstilling i Danmark.
”Mens mange i ejendomsbranchen afventer en mere smidig og logisk lovgivning på området, går samfundet glip af det store potentiale, tagfladerne giver. Solceller burde egentlig ikke være et valg for os, når vi bygger Thors Have – det skulle være et krav fra politikernes side. Det bliver det også med den kommende EU-lovgivning, og det bør danske politikere understøtte i langt højere grad.”
Biolog sikrer biodiversiteten
I løbet af 2023 vil EU-taksonomien blive udvidet med et helt kapitel om biodiversitet, og det er også et område, Heimstaden har lagt vægt på i den nye bydel. En biolog er kommet med input til bevaring af biodiversitet og klimasikring. Blandt andet er en gammel æblelund og en hel del fredede fyrretræer blevet bevaret, mens et grønt areal med vilde orkideer er blevet indhegnet. Derudover er en naturlig kilde blevet omdannet til en lille sø, som også skal aftage overfladevand fra kraftige regnskyl.
”At indtænke biodiversitet er et must for branchen. Ved at bevare biodiversiteten gør vi noget godt både for miljøet og for de mennesker, der bor der,” siger Pelle Pedersen og fortsætter:
”Udearealer bliver en vigtig del af taksonomien på sigt, men biologer spiller allerede nu en væsentlig rolle i forhold til at fremtidssikre vores boligområder – både når det gælder biodiversitet og klimasikring”.
Åben for fortolkning
Heimstaden mener, at EU-taksonomien er et vigtigt redskab for at skubbe ejendomsbranchen i en mere bæredygtig retning, men nogle dele af taksonomien er åbne for fortolkning, og det gør den på nuværende tidspunkt svær at anvende som et konkret redskab.
”Der er en del formuleringer, der giver rum for fortolkning. For eksempel hvornår det med rette er dokumenteret, at man ikke har gjort væsentlig skade,” siger Pelle Pedersen og fortsætter:
”De mange fortolkningsmuligheder gør hele dagsordenen en bjørnetjeneste. Samtidig er dele af taksonomien heller ikke helt på plads. Lige nu bliver vi desværre nødt til at acceptere, at vejen til en mere bæredygtig ejendomsbranche bliver bygget, mens vi går på den.”
Et eksempel på, at det er svært at leve op til taksonomien, er blandt andet, at EU lægger op til, at der indgår en del genbrugsmaterialer i nybyggerier. Adgangen til denne type materialer er dog stadig meget begrænset.
”Vi ville godt kunne sætte et mål om, at for eksempel 30 procent af vores nybyggerier skal opføres med genbrugsmaterialer, men vi ville ikke kunne få fat i dem. Der er brug for en materialebank, som branchen kan gå til, før det kan lade sig gøre,” siger Pelle Pedersen.
Branchen bør gå forrest
Med projekter som Thors Have håber Heimstaden på sigt at kunne inspirere små og mellemstore virksomheder til at få integreret nogle af de løsninger, der skal til for at kunne leve op til en stadig mere stram lovgivning fra EU, men også et større pres fra lejere og investorer.
”Særligt mindre og mellemstore virksomheder vil få brug for inspiration, finansiel støtte og hjælp til at få integreret mere bæredygtige tiltag,” siger Pelle Pedersen og fortsætter:
”Større spillere kan vise vejen, mens medlemsorganisationer som EjendomDanmark kan bidrage til at øge vidensniveauet. Hvis branchen ikke står sammen her, risikerer vi dels at efterlade nogen på perronen, dels at blive reguleret op over begge ører, hvis vi ikke selv går forrest og løfter ansvaret for den grønne omstilling.”
