Med covid-19 pandemien bekymrede flere udlejere sig om, hvorvidt efterspørgslen på kontorlokaler ville dale i fremtiden, men nu er tomgangen på det laveste niveau siden juli 2009. Udviklingen skyldes blandt andet en stigning i beskæftigelsen.
Coronapandemien var for flere danske arbejdspladser en anledning til at implementere hjemmearbejde, og mange opdagede, at produktiviteten kunne opretholdes hjemmefra. Det gav for flere udlejere anledning at overveje, hvilken betydning ændringen af arbejdslivet ville få for efterspørgslen på fysiske kontorlokaler i fremtiden, men efterspørgslen er fortsat skyhøj.
Ifølge en ny opgørelse fra EjendomDanmark er kontortomgangen, der beskriver omfanget af ledige kontorlokaler, nemlig på sit laveste niveau i 14 år. Tomgangen er nu nede på 6,9 procent, og alene i forhold til det seneste kvartal er den på landsplan faldet med 0,7 procentpoint. Til sammenligning ligger gennemsnittet for perioden 2000-2023 på 8,4 procent.
”Det tyder på, at virksomhederne fortsat har behov for det fysiske arbejdsrum på trods af den stigende popularitet af hjemmearbejde. Jeg ser også udviklingen som et tegn på, at vi er på vej mod et mere stabilt kontorudlejningsmarked efter de udfordringer, vi oplevede under pandemien,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, økonomisk konsulent, EjendomDanmark.
Hænger sammen med stigende beskæftigelse
Den danske beskæftigelse er steget stødt siden den første coronanedlukning, og det ser ud til at behovet for kontorlokaler stiger i takt med beskæftigelsen, forklarer Bjarke Roed-Frederiksen:
”Vi kan se, at faldet i kontortomgangen ikke skyldes et begrænset udbud af lokaler, hvilket indikerer, at efterspørgslen rent faktisk følger beskæftigelsen. Virksomhederne har et større behov for kontorlokaler, når de ansætter flere medarbejdere.”
Efterspørgsel på nyere og større kontorejendomme
Det er særligt de større og nyligt opførte kontorer, der har oplevet et stort fald i tomgangen. Det skyldes blandt andet, at udbuddet af denne type lokaler oftest er mindre sammenlignet med den øvrige kontorbestand. Det kan også have en indvirkning, at de nyere og ældre lokaler er geografisk forskelligt placeret, ligesom de nye lokaler generelt har andre karakteristika, fortæller Bjarke Roed Frederiksen:
”Der kan være mange ting, der spiller ind, når tomgangen falder på disse ejendomme. Det kan f.eks. være forskelle i stand, driftsomkostninger eller energiforbrug, som gør det mere attraktivt for lejerne at flytte ind i nye lokaler.”
EjendomDanmarks markedsstatistik for tomgang udkommer en gang hvert kvartal, og bygger på data for omkring 272.000 lejemål. Organisationen har netop udgivet en guide til udlejere med råd til at mindske tomgangen i lejemål.