Forskere har fundet ud af bruge byggeaffald til at skabe et bindemiddel, der er lige så godt som cement, men som kan produceres med udledning af langt mindre CO2. Nu er spørgsmålet, om det også i praksis lader sig gøre uden for laboratoriernes trygge rammer. Både i Danmark og Storbritannien kører forsøg med fremstilling i industriel skala. Perspektivet er, at ejendoms- og byggebrancherne kan reducere deres klimaaftryk betragteligt.
Du opfatter måske ikke dig selv som storforbruger af beton, men det er du, i hvert fald i en indirekte forstand: Inden der er bygget boliger og arbejdspladser, foruden veje, broer, fodboldstadioner, energiøer og alt muligt andet, bliver der ifølge The Economist brugt tre tons beton pr. menneske på jordkloden – om året. I den sammenhæng virker det ikke af det store, at forskningscenteret Materials Processing Institute i Middlesbrough i England her i forsommeren fremstiller 6 tons af et produkt, som ikke er cement, men som langt hen ad vejen kan det samme. Når det alligevel er stort, skyldes det, at forsøget skal vise, om man i en industriel skala er i stand til at fremstille noget, som kan erstatte cement i beton, men som på alle måder er langt mere miljø- og klimavenligt.
Potentialet er, at man markant kan nedbringe klimabelastningen fra ejendomsbranchen. Her er det, i hvert fald ved nye ejendomme, ikke længere opvarmning og anden drift, der er den store synder, men derimod selve opførelsen.
Den kemiske proces
Fremstilling af cement indebærer, at man opvarmer kridt til 1400 grader. Det er naturligvis i sig selv energikrævende, og dermed klimabelastende, hvis denne energi kommer fra fossile brændstoffer. Men samtidig sker der i selve den kemiske proces en udskilning af kulstofatomer, der binder sig til iltatomer, hvorved den uønskede CO2 dannes.
Ved det nye alternativ har man fundet ud af at udvinde en substans, som har samme evner som bindemiddel som cement, men som dels kan fremstilles ved temperaturer, der ikke er højere end dem, man opnår hjemme på komfuret, og som dels ikke medfører dannelse af CO2 i den kemiske proces. Journalisten bag denne artikel er meget lidt kyndig udi i kemi, men ønsker man en bedre forklaring på, hvad der specifikt foregår, kan man læse mere på Materials Processing Institutes hjemmeside www.mpiuk.com, eller på www.cambridgeelectriccement.com.
Stort potentiale
Det er imidlertid ikke kun briterne, der arbejder med mere bæredygtige alternativer til cement i fremstillingen af beton. Et tilsvarende projekt, kaldet Re:Source, foregår herhjemme. Miljøministeriet bevilgede sidste år tilskud til udviklingsarbejdet, der løber over tre år, og partnerkredsen er Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), materialeproducenterne Troldtekt og Komproment samt DTU og miljøvirksomheden RGS Nordic, som håndterer omkring en tredjedel af Danmarks byggeaffald.
”Vi har fremstillet prototyper af en facadetegl i samarbejde med Komproment og af en akustikplade i samarbejde med Troldtekt, hvor vi i begge produkter har erstattet cementen med geopolymer-cement. Men potentialet for geopolymerer er langt, langt større. Det kan potentielt erstatte klassisk cement i en lang række produkter,” sagde Kasper Pro¬chownik, research consultant hos DBI, sidste år til organisationens eget magasin, der også hedder DBI.
RGS Nordics deltagelse i projektet kaster lys på endnu en bæredygtighedsfordel ved det nye materiale: At det kan udvindes af byggeaffald – især knust tegl- og betonaffald har potentiale, men også f.eks. knust glasaffald vil måske kunne upcycles og genanvendes bedre, end det er tilfældet i dag.
”Det handler for os som miljøvirksomhed om at løfte affaldsmaterialer højere op i affaldshierarkiet. Detektivarbejdet med at finde den kemisk helt rigtige erstatning for cement foregår flere steder i verden, men vi håber på at være blandt de første, der leverer en affaldsbaseret løsning, som på sigt egner sig til produktion i industriel skala.
I Danmark er vi faktisk gode til at levere effektive genanvendelsesløsninger for byggeaffald, f.eks. for brugt stenuld og gipsaffald. Men det kræver samarbejde på tværs af værdikæder og know-how at komme dertil. Ellers ender vi i pilot- og forsøgsprojekter uden gang på jorden,” siger RGS Nordics kommunikationschef, Simon Leed Krøs.
Kommercielle muligheder
Der er gennem de seneste år arbejdet meget med genbrug og genanvendelse af byggematerialer, men det er i praksis og økonomisk svært at få til at hænge sammen. Man kan godt genbruge specifikke komponenter, f.eks. døre og vinduer, hvis de er i god stand, men det batter ikke rigtigt i den store sammenhæng. Man har også fundet ud af at knuse beton og fremstille ny beton af det. Men med de hidtil kendte teknologier bliver denne beton ofte langt fra så solid som beton fremstillet af ny cement.
Derfor kan det kun bruges i nogle specielle tilfælde, og så er efterspørgslen aldrig blevet så stor, at det kan holde liv i en hel værdikæde, hvor gammel beton systematisk bliver indsamlet, kørt til et produktionsanlæg og omdannet til ny beton, der så distribueres videre til kunderne. I stedet bliver det meste betonaffald nyttiggjort til f.eks. underlag ved anlæg af nye veje. Håbet er, at den nye teknologi bliver det, der får alle ender til at hænge sammen, så bunkerne af byggeaffald for alvor bliver en værdifuld råvare med store kommercielle muligheder.
Hvad er bedst?
Re:Source forløber som nævnt over tre år, det vil sige frem til 2025. Undervejs skulle man gerne få svar på en række spørgsmål – f.eks. hvilke affaldskomponenter, det er bedst at anvende, hvad det koster at forarbejde dem, og hvad gevinsten i henseende til bæredygtighed mere præcist er. Det hele skulle gerne munde ud i, at man kan fremvise byggematerialer af høj kvalitet, som er produceret af byggeaffald og med anvendelse i den virkelige verden.
